Ermelundskilen

Arkæologiske fund viser, at der i jægerstenalderen var en boplads, der har ligget som en ø i Tordals Mose. Ved denne boplads er der fundet adskillige stenredskaber, bl.a. en kærneøkse, flækker, flækkeblokke og et spidsvåben. I Lyngby Mose er fundet en økse fremstillet af en urokseknogle.

Fra bronzealderen kendes et stort antal gravhøje både nord og syd for dalen. Ved Hvidegården lå 12 bronzealderhøje, hvoraf 2 er bevarede til i dag. Syd for Hvidegården ligger den eneste tilbageværende af Riishøjene. Det er en meget flot storhøj med en højde på godt 4,5 m og en diameter på 30 m bevokset med gamle monumentale ege- og bøgetræer.

Det var i en høj lige syd for denne, at det interessante og berømte Hvidegårdsfund blev gjort i 1845. I højen fandtes en fuldkommen urørt stenkiste. Den indeholdt de brændte knogler af en mand indsvøbt i et brunt klæde, et bronzesværd og en lædertaske, hvori der lå et par knive, en pincet og forskellige naturmaterialer bl.a. en fugleklo, en konkylie, en ravperle, halen af en snog og en egernunderkæbe.

Fæstningskanalen blev gravet fra Lyngby Sø gennem Lyngby og Tordals Mose til en nygravet slugt gennem Ermelundsbakken. Ved hjælp af Fæstningskanalen kunne man, når der blev åbnet for sluserne i Frederiksdal Stemmeværk og man samtidig lukkede for afstrømningen til Mølleåen fra Lyngby Sø ved stemmeværket under Nordbanen, transportere ca. 12 millioner kubikmeter vand fra Furesøen, Bagsværd Sø og Lyngby Sø til oversvømmelsesområderne på 3-8 dage alt efter hvor meget man åbnede for sluserne.

Fæstningskanalen var den vigtigste del af oversvømmelsen for uden vand ingen oversvømmelse. Men den kom aldrig i brug, og blev sammen med resten af Landbefæstningen nedlagt i 1920. I dag er Fæstningskanalen kun bevaret i komplet stand til Lyngby Hovedgade. Fra Hovedgaden til Toftebæksvej er den tørlagt, mens den er opfyldt fra Toftebæksvej til Ermelunden.