Vestvolden
Introduktion
Danmarks længste og smalleste fredning! Den 14 km lange og 100 meter brede Vestvold ligger som en grøn korridor fra Utterslev Mose i nord til Avedøre Holme i syd. Det er muligt at vandre langs med forsvarsanlægget, der er Verdens længste, enestående i sin udformning, og faktisk også rummer en del natur.
Vestvolden ligger langs motorvej, men der hersker fred alligevel. Foto: Ole Malling
Landskabet
Det var dyrket, frugtbart og forholdsvist fladt moræneland 10 km fra Hovedstaden, der i slutningen af 1800-tallet blev genstand for et omfattende byggeri. Det lagde beslag på 150 ha af vestegnens jord. Mange bønders marker blev delt over af forsvarsanlægget, der i dag fremstår som en træ- og buskbevokset grøn kile.
Fra Utterslev Mose mod nordøst er der sammenhængende lavninger over Emdrup, Gentofte og mod Mølleådalen.
Plantelivet
Danmarks længste allé på 14 km løber på den østlige side af Vestvolden kun afbrudt få steder. Ved byggeriet var der mangel på træer, så såvel elm , lind , kastanje og selje-røn er allétræer. Mange af de flotte aske på Vestvolden er desværre angrebet af visnesyge. På anlæggets vestside ses hvidtjørn og brombær . Det er levn fra den militære fortid, da buskene virkede som naturens “pigtråd” for indtrængende fjender.
Elm , ahorn , pil og birk har indfundet sig i området i takt med, at det igennem 80 år er groet til. I voldgravene ses gul åkande , dunhammer og ved bredderne pindsvineknop , vand-mynte og star-arter .
Den typiske skovbundsflora, man kunne forvente at se under træer og buske, er ikke dukket op alle steder endnu. På visse uforstyrrede pletter er der dog fundet orkideerne skov-hullæbe og ægbladet fliglæbe . Fra marker og villaområder er indvandret knopurt, gyldenris , perikon, vild gulerod og mange græsser.
Ved Køge Bugt-banens skæring, på østsiden, er der naturaliserede bestande af den sjældne balkan-ranunkel, der kun findes få andre steder i Danmark. Fra den sydlige del af Vestvolden er også kendt bl.a. knold-fladbælg og seglblad .
Som lygter ses kastanjens blomsterstande – her kommer Vestvoldens allé til sin ret. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Det 14 km lange område virker som en grøn forbindelsesvej fra Utterslev Mose forbi Kagsmosen, Vestskovens østlige del, Brøndbyskoven og kysten ved Brøndby Strand.
Ræven er meget almindelig og har mange grave i området.
I voldgraven yngler knopsvane , nogle grågæs , blishøne , troldand og gråand . Nattergalen synger fra buskene hvert forår. Stær , grønirisk , sangdrossel, løvsanger , gærdesanger, munk og gulbug yngler. Det samme gør spurvehøgen . Stor flagspætte er – efterhånden som gamle træer vinder frem – ved at indfinde sig og har redehuller enkelte steder. Ofte vil man se en fiskehejre flakse op fra voldgraven. Husskaden er nærmest fredningens karakterfugl.
I selve voldgraven lever ål , gedde , aborre og flodkrebs og ved de nære vådområder er såvel stor vandsalamander , butsnudet frø , skrubtudse og nær Avedøre Holme også grøn frø .
Fiskehejren ses snart sagt i alle københavnske søer.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
En voldsom politisk debat mellem Højreregeringen og oppositionen, anført af Venstre, førte til, at regeringen trumfede sin vilje igennem og opførte verdens længste forsvarslinje i perioden 1888-1892. Allerede to år senere blev det gennem et forsvarsforlig fastslået, at anlægget skulle nedlægges i 1922.
Som nævnt er Vestvolden smal men 14 km lang. Inderst – altså mod København – lå et skinnespor, der kunne føre kanoner frem, en anlægs- og transportvej, Voldgaden, og så den 4-7 m høje vold. I og på den er anlagt en række bygninger, støbt i beton, der for første gang blev brugt her i landet ved dette byggeri. En række kaponierer (fremskudte skydeposter) ligger således, at soldaterne i stedet for at skyde på tværs af volden kunne skyde på langs – og for ikke at ramme sine egne, blev disse skydestillinger forskudt i forhold til hinanden. Udenfor den 16 m brede voldgrav ligger endnu en vold, hvor man fra skjulte veje kunne bombardere og beskyde fjenden.
Men fjenden kom aldrig. Anlægget var bemandet under 1. verdenskrig, men allerede i denne krig overhalede langtrækkende kanoner og flyvevåben Vestvolden. Afstanden på en halv snes kilometer fra København betød, at fjenden ikke kunne nå byen med de kanoner, der fandtes, da volden blev bygget.
Landbefæstningen blev nedlagt i 1920.
Mod nord ender Vestvolden ved Utterslev Mose, men herfra var det muligt at etablere oversvømmelsesområder ud til Øresund ved hjælp af Furesøens vand. Ved at åbne for sluserne i Frederiksdal kunne søens vand ledes gennem Fæstningskanalen til Ermelundsvej og herfra dels ledes til nordre oversvømmelse, der bestod af otte anlagte oversvømmelsesbassiner ud til Øresund, dels til søndre oversvømmelse, der omfattede Hundesø Mose, Søndersø Mose og Gentofte Sø og herfra til Utterslev Mose og videre til Vestvolden og det tredje oversvømmelsesområde, Kagsåbassinet.
Københavns Befæstning er i dag Danmarks største fortidsminde og Europas bedst bevarede hovedstadsbefæstning. Denne – i kombination med en række forter og batterier – og ikke mindst byggeriet af søforter i Øresund, gjorde København sikker i en periode.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag , viser kun fredningens nedre del (PDF-fil)
Der er rige muligheder for at opleve Vestvolden. Det anbefales at gå eller cykle de 14 km ad Voldgaden for at opleve hele dette forsvarsværk. Nu er de 14 km blevet asfalteret og med gadebelysning.
Turforslaget ovenfor er en mindre rundtur på ca. 6 km. Begynd f.eks., hvor Vestvolden krydser Roskildevej. Gå mod nord hvor forsvarsanlægget delvist er ryddet og genskabt.
På voldgaden ud for Avartas boldbaner ligger det genopførte “artillerimagasin”, som oprindelig er opført til opbevaring af kanoner i fredstid. Her er der spændende naturudstillinger og film om Vestvolden og dens historie. Desuden findes er lille cafe samt toiletter.
Vejbeskrivelse
<p> Vestvolden ligger som et cirkelslag i en afstand af ti kilometer fra Rådhuspladsen.</p><p> Et godt udgangspunkt er, hvor volden krydser Roskildevej. Her er P-plads (N 55º 40' 8.17" E 12º 25' 34.72"), og få hundrede meter mod nordøst ligger en campingplads. <br/> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476597a76207b2950f&ll=55.66984,12.43309&spn=0.033884,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476597a76207b2950f&ll=55.66984,12.43309&spn=0.033884,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vestvolden </a> på et større kort </small> <p> Følg Voldgaden mod nord og skiltninger der fører over Voldgraven og motorringvejen ind i den store skov, Vestskoven. Hold rast ved Sjællands største sten, Hvissingestenen (N 55º 41' 21.30" E 12º 25' 27.73"). Gå retur til bil og P-plads. </p></p>
Fredningen og dens pleje
Gamle fæstningsanlæg, volde, bygninger, alleer, småskove og grønne områder, i alt 528 ha, fredet 1996.
Siden Vestvolden i 1920 blev opgivet, har den blot ligget hen – og naturen har langsomt erobret arealerne.
Først i 1974 skabte en kreds af interesserede borgere »Vestvoldens Venner«. Flere motorvejsanlæg, gasrør og andre tekniske anlæg truede Volden, og i 1996 blev den endelig fredet i hele sin udstrækning på opfordring fra naturfredningsforeningen.
I 1999 blev en pleje- og anlægsplan for området vedtaget af fire borgmestre, en amtsborgmester og Skov- og Naturstyrelsen, der ejer selve området. Nu er det fastlagt, hvor vegetationen skal være vild, og hvor den skal plejes, hvilke strækninger af forsvarsanlægget, der skal blotlægges, som da det var i funktion, hvor stier og primitive lejrpladser kan etableres, og hvordan nogle af de mere end 100 militærbygninger kan bruges. Avedøresletten indgår i plejeplanen.
Voldgadens allé er ramt af elmesyge og nu under delvis udskiftning.
Det er under overvejelse at indrette nogle af de tomme magasiner til overvintringssted for flagermus.
Link til fredningskendelse
Vestvolden , 1996
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Denne fredning går gennem flere kommuner: Rødovre, Hvidovre, Brøndby og København. Kontakt den enkelte kommune, hvis du vil vide mere om fredningen i din kommune.
Se også:
Der foregår mange aktiviteter ved Vestvolden, og flere af de gamle bygninger er åben med udstillinger etc. Orientér dig gennem netportalen: www.vestvolden.info .
På vandretur: Vestvolden (primært i Brøndby Kommune)
Agenda 21 og DN-Rødovre har i 2005 lavet en floraundersøgelse (PDF)
Info om Hjertesti ved Vestvolden i Rødovre
Rapport om invasive planter på Vestvolden (udarbejdet af DN studenterafdeling, KU)