Vestvolden

En voldsom politisk debat mellem Højreregeringen og oppositionen, anført af Venstre, førte til, at regeringen trumfede sin vilje igennem og opførte verdens længste forsvarslinje i perioden 1888-1892. Allerede to år senere blev det gennem et forsvarsforlig fastslået, at anlægget skulle nedlægges i 1922.

Som nævnt er Vestvolden smal men 14 km lang. Inderst – altså mod København – lå et skinnespor, der kunne føre kanoner frem, en anlægs- og transportvej, Voldgaden, og så den 4-7 m høje vold. I og på den er anlagt en række bygninger, støbt i beton, der for første gang blev brugt her i landet ved dette byggeri. En række kaponierer (fremskudte skydeposter) ligger således, at soldaterne i stedet for at skyde på tværs af volden kunne skyde på langs – og for ikke at ramme sine egne, blev disse skydestillinger forskudt i forhold til hinanden. Udenfor den 16 m brede voldgrav ligger endnu en vold, hvor man fra skjulte veje kunne bombardere og beskyde fjenden.

Men fjenden kom aldrig. Anlægget var bemandet under 1. verdenskrig, men allerede i denne krig overhalede langtrækkende kanoner og flyvevåben Vestvolden. Afstanden på en halv snes kilometer fra København betød, at fjenden ikke kunne nå byen med de kanoner, der fandtes, da volden blev bygget.

Landbefæstningen blev nedlagt i 1920.

Mod nord ender Vestvolden ved Utterslev Mose, men herfra var det muligt at etablere oversvømmelsesområder ud til Øresund ved hjælp af Furesøens vand. Ved at åbne for sluserne i Frederiksdal kunne søens vand ledes gennem Fæstningskanalen til Ermelundsvej og herfra dels ledes til nordre oversvømmelse, der bestod af otte anlagte oversvømmelsesbassiner ud til Øresund, dels til søndre oversvømmelse, der omfattede Hundesø Mose, Søndersø Mose og Gentofte Sø og herfra til Utterslev Mose og videre til Vestvolden og det tredje oversvømmelsesområde, Kagsåbassinet.

Københavns Befæstning er i dag Danmarks største fortidsminde og Europas bedst bevarede hovedstadsbefæstning. Denne – i kombination med en række forter og batterier – og ikke mindst byggeriet af søforter i Øresund, gjorde København sikker i en periode.