Vittenbjerg Ås

Introduktion

En sjov tredelt fredning, hvor den største del er et par ret kedelige marker med gårde, mens den ene interessante del ligger på toppen af et lille udsnit af Køge Ås i en tilgroet grusgrav med flot åsprofil og mange små oplevelser. Den sidste del er en lille del af den meget smukke skov, Skovhus Vænge, ved bredden af Køge Å.

Der er adgang til selve åsen, og selvom den er omgivet af støjende veje og højspændingsmaster, er den så smuk og spændende at man lidt efter lidt føres ind i dens fortryllelse: En fint vemodig skønhedsoplevelse af, hvor blændende smuk en idyl, hele området har været, inden infrastruktur rykkede tæt på og truede med at opsluge alt. Heldigvis blev en lille kerne fredet i 1974. Med meget varierede oplevelser på et lille areal.

Også skoven ved åen er meget smuk, men meget lille. Dog rummer den en sjælden seværdighed og er i øvrigt – via Køge Å-sti – adgangsvejen til resten af det fantastiske (ellers ikke fredede) Skovhus Vænge.

Stævningsskov er en gammel driftsform, hvorved man bl.a. fik gærdselsstave. Foto: Bjørn Petersen

Landskabet

Fredningen dækker et stykke høj og flot stejl ås med gammel skov og gammelt overdrev samt et stykke udgravet ås med grusgravssøer og rekreative plantninger.

Og et stort skrånende areal med intensiv landbrugsdrift og et par gårde.

Og en tynd strimmel af den vestligste stump af den fantastiske kløft-skov, Skovhus Vænge.

Man aner endnu at hele landskabet engang har været hjerteskærende smukt, men nu er det ærlig talt – overfladisk set – meget præget af motorvej, kraftigt trafikeret landevej, flystøj, tæt pløjning langs småbiotoper, højspændingsanlæg og landbrugsbygninger.

Man skal ind i landskabets detaljer for at yde det retfærdighed. Og tage forestillingsevnen lidt til hjælp: Det er stemningsfuldt at gå mellem gule anemoner, lysegrønne bøge og dansende damtæger (åskøjteløber) på åstien i den fugtigt-kølige ådal langs åen. Det er imponerende at sidde ved bredden af grusgravssøen og se åsens stejle profil rejse sig direkte fra den anden bred.

Der er gammel bøgeskov med flotte overraskelser. Dybt i skovmørket under kronetaget af ærværdige ege og bøge, mødes man af en række store kraftige, eksplosivt udseende stubskudknipper fra hasselstød, hvis diameter vidner om stævning mange gentagne gange.

På den anden side af motorvejen og fredningen ligger Skovhus Vænge. Geologisk er her interessant langs åen for her kan man se det glauconit-holdige Lellinge Grønsand fra Selandien-perioden for ca. 60 mio år siden. I Lellinge Skovhusvænge ses i åens stejle sider den grønne farve af dette spændende sandholdige lag. Den løbende erosion af åens brinker er en forudsætning for oplevelsen af dette unikke geologiske fænomen. Der bør udarbejdes informationsmateriale om denne geologiske formation, der nyder international bevågenhed.

Plantelivet

Den gamle skov ved åen har flotte gamle træer og en rig skovbundsflora med mange hvide og gule anemoner og lærkespore . Senere kommer flere blomster til, og som mange steder langs åen er der store kloner af padderokken skavgræs .

I den udgravede grusgrav (i nordvesthjørnet) vokser forskellige plantede og selvgroede træer: Granplantager i begyndende forfald, mange hvid-gran , lærk , birk , mirabel og selje-pil , skov-fyr og plejede ædel-granbevoksninger . Som en smuk ejendommelighed tæt på Ejbyvej: En stor monokultur af hæg , som fårenes bid har gjort synlig forneden med de ornamentale mørkegrå stammer. En anden fåre-effekt: På toppen af åsen er der græsset ret tæt i kratskoven af tjørn , hyld , mirabel o.l., så den er ualmindeligt åben af et krat at være.

I skoven på åsen og dens omgivelser kan man finde sjældne planter som: kantet konval , ægbladet fliglæbe , nikkende flitteraks , hylster-guldstjerne og rank vinterkarse, foruden de almindelige skovplanter.

Et tæt fåregræsset overdrev på sydskråningen fremhæves i amtets skiltning for sin overdrevsflora, men også den ugræssede del er fascinerende, med spredning af brombær , hindbær , slåen og nogle meget smukke bredkronede ege . Også forskellige urter som f.eks. kantet konval og ægbladet fliglæbe lever her.

Dyrelivet

Den sjældne store damtæge, åskøjteløber , har masseforekomst i åen (som ikke er med i fredningen, men skøjteløbernes overvintring og parring sker på land).

Der er markfirben og springpadder, rævegrav i skoven og muldvarpe i overdrevet. Stor bestand af rådyr . Der er registreret en del flagermus i området.

Kulturhistorie

Åsen er et gammelt ressourceområde – for græs, grus, småtømmer, nødder og jagt. Fantastiske store hasselstød-kredse viser, at man mange gange har fældet stammerne fra de samme rødder, måske til hegnsmateriale.

Grusgravningen var først til lokalt brug, men med store anlægsarbejder i 1900-tallet blev det mere industrielt, og Vittenbjerg-fredningen var faktisk en feberredning af nogle få rester, inden de også forsvandt. Man ser tydeligt det store fredede hul i jorden, og lidt øst for fredningen lå tidligere den 33 m høje ”Galgebakken”. Nu er der en dyb sø. Mere beskedent, men alligevel klart, ses hist og her mindre huller og grusbunker fra lokale projekter og prøvegravninger.

Vestmotorvejen og højspændingsmasterne kan også ses som moderne kulturhistorie. Et særpræget gammelt kulturminde er en smuk og fredfyldt privat gravplads, som ligger smukt i bøgeskoven ved åen med en mur af natursten og enkelte monumenter. Der er offentlig adgang, hvis man respekterer gravfreden.

Den allernyeste kulturhistorie er ikke synlig endnu: Den såkaldte ”nybygningsløsning” for en jernbane mellem København og Ringsted via Køge tænkes at gå gennem fredningen. Tættest muligt på motorvejen.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der er to ture: Køge Å-sti passerer i sydenden (og man kan evt. besøge den private gravplads).

Den anden tur, Ås-turen, går ad markvejen fra P-pladsen ved Ejbyvej. Man ser den flertydige udsigt mod syd og den blandede bevoksning i grusgraven. Det flotte profil (1) kommer frem, og man følger kammen op på toppen, mens får måske følger en. Ind gennem kratskov og højskov (2) og rundt til mere flertydig udsigt og kæmpebjørneklo. Tilbage ad markvejen, men ved søen kan man skråne ned ad fåresti til bålplads (3) og pumpeanlæg ved bredden med flot udsyn til profilet. Tilbage mellem små grusgravsøer og bevoksninger, bl.a. forbi det særprægede hæg-krat (4).

Vejbeskrivelse

GPS X:55° 28.780', Y: 12° 4.417'
 Fra Køge køres ad Ringstedvej, rute 150, forbi Lellinge mod Vemmedrup. Fortsæt af Ejbyvej mod nord og kryds motorvejen. Kort efter passeres Køge Å. Fortsæt lidt længere og lige efter Spanagervej, 100 m, er lille P-plads på Salbyvej. GPS-koordinat for punktet med p-pladsen: N 55° 28.780', E 12° 4.417' Offentlig transport Bus 246 (Solrød-Bjæverskov via Li. Skensved) passerer krydset Ejbyvej/Spanagervej. Stå evt. af lidt nord for, oppe på toppen af åsen og få en ekstra udsigt med i købet. Eller vil du gå på Køge Å-sti, stå da af ved åen/ved planteskolen (Ejbyvej 102). <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=101717397280669084863.0004899bc8232280ec5ee&ll=55.481699,12.075348&spn=0.008512,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=101717397280669084863.0004899bc8232280ec5ee&ll=55.481699,12.075348&spn=0.008512,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vittenbjerg Ås </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

I alt er fredningen på 64-65 ha; ca. 7 af dem er Ås-rest, ca. 3 er hegn, skov og mergelgrave o.l. Resten er marker, bygninger og haver.

Fredningsplanudvalgets forslag blev vedtaget i Fredningsnævnet 1972, men påklaget, mest af økonomiske årsager, og derfor stadfæstet af Overfredningsnævnet i 1974 med enkelte forbedringer. Man så nødig de sidste rester af den interessante geologiske dannelse, og det smukke landskab blive kørt væk på lastvogne. De skulle bevares til rekreative formål, og som studieobjekter for både forskere og skoleelever.

Fredningsplanudvalget mente ikke, man skulle interessere sig for den udgravede østlige del, men den er altså kommet med alligevel. Ligesom de egentlig uinteressante marker, der vel skulle sikre udsigten til og fra åsen. At udsigten alligevel er stærkt kompromitteret af uskønt isenkram er en anden sag.

Der skal være adgang ad markvejen langs sydskrænten og på åsryggen og ”langs arealets østlige og vestlige ende”. I praksis gælder naturligvis naturbeskyttelseslovens adgangsregler, så som arealet henligger nu er der fri adgang til hele åsen, men kun i dagtimerne.

Lidt tragikomisk er det, at master og ledninger ikke må sættes eller trækkes. Når nu masteskoven er så umådeligt dominerende i landskabsbilledet.

Køge Å-stien måtte omkring Fredningsnævnet, da en lille del af den passerer det sydvestlige hjørne af fredningen.

Link til fredningskendelse

Vittenbjerg Ås , 1974

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Køge Kommune

Torvet 1

4600 Køge

Tlf: 56676767

Læs også

Folderen Køge Åsti – Spanager Vittenbjerg

Spanager-hjemmesidens afsnit med ”Bogen om grus” kan stærkt anbefales, selvom den har en privat karakter. Den fortæller mange interessante detaljer om, hvordan grusgravningen er foregået lige på vestsiden af Ejbyvej.