Vissenbjerg Bakkerne
Introduktion
De fredede bakker er en del af et kuperet landskab, der ligger syd for Vissenbjerg midtvejs mellem Odense og Middelfart. Fra områdets højeste punkt, Udsigten (129 m) er der en imponerende udsigt mod syd over Brænde Ådal til Brændholt Bjerg (115 m) og Frøbjerg Bavnehøj (131 m), der er Fyns højeste punkt. Områdets geologiske historie er særdeles spændende og omhandler begreber som topbakker, fladbakker og afvandingskløfter. Begreberne dækker over landskabsformer, dannet af smeltende isflager, som lå tilbage efter et isfremstød under istiden.
Det fredede område byder på et net af afmærkede vandreture i et landskab med skove, krat, agerland og græsningsarealer. Stierne fører gæsten til fine udsigter. Særligt spændende er Afgrunden, som er dannet ved en lynaftapning af en istidssø. P-pladsen ved Møllesøen er et godt udgangspunkt for en vandretur. Hunde skal overalt føres i snor.
En fin vandresti fører ned gennem Afgrunden i Vissenbjerg Bakkerne og gør området til en stor seværdighed for alle. Foto: Torben Gang Rasmussen
Landskabet
Landskabsdannelsen ved Vissenbjerg på Fyn er ganske kompliceret, men skal her gennemgås i korte træk. Da en gletsjer forlod Fyn i slutningen af istiden blev en stor klump is efterladt i området omkring Vissenbjerg. Afsmeltningen af isklumpen forgik i tre stadier, og hvert stadie dannede et niveau i det mægtige trappeformede landskab, som i dag ses syd for Vissenbjerg.
Under det første stadie dækkede isen hele Brænde Ådal. Dog ikke den ca. 120 meter høje banke hvor en stor del af Vissenbjerg ligger i dag. Her lå dengang en sø omgivet på alle sider af stejle og høje isbredder. Rivende vandstrømme tilførte søen betydelige mængder af sand og grus, som lagde sig lag på lag på søbunden. Da isbredderne smeltede bort lå søbunden tilbage og dannede det højeste plateau i Vissenbjerg Bakker. Geologisk set kaldes bakken en topbakke. Den krones i dag med Udsigten (129 meter).
Under det andet stadie dækkede isen en mindre del af Brænde Ådal. På den lavere is blev der også dannet søer. Men vandets hastighed var ikke længere så høj. Nu var det fine lerpartikler, som blev ledt ud i søen og aflejret på bunden. Da isen efter en årrække smeltede bort lå søbunden tilbage, som en tyk lerflade, nogle steder med 20 meter høje og stejle sider ned mod Brænde Ådal. Geologisk set kaldes denne bakke en fladbakke. Ved Fuglevig danner fladbakken en konsol op mod den endnu højere topbakke kronet med Udsigten og Vissenbjerg.
Under det tredje stadie blev landskabet nedenfor bakkerne præget af de sidste isklumper, som efterhånden smeltede helt bort. Dødisen, som den kaldes, efterlod et uregelmæssigt og småkuperet landskab i bunden af Brænde Ådal.
Gennem hele afsmeltningsperioden skete det, at vandet i en istidssø undertiden løb bort pludseligt og med voldsom fart. Herved blev der skåret afvandingskløfter i både topbakkerne og fladbakkerne. Afvandingskløfterne har alle et V-formet tværsnit. Mest markant er Afgrunden, der er 16 meter dyb og 400 meter lang.
Plantelivet
De mange forskellige biotoper man passerer på en vandretur gennem Vissenbjerg Bakkerne, giver mulighed for at opleve et rigt planteliv. Afgrunden er bevokset med høje træer af bøg , ask og ahorn . Tæt ved nedgangen findes en bevoksning af ramsløg og almindelig ribs . I skyggen længere nede i dalen er en spredt bevoksning af skov-star , feber-nellikerod , hvid anemone , løgkarse , lund-rapgræs , gærde-vikke og stinkende storkenæb . Og i den nederste del af Afgrunden omkring bækken vokser tykbladet ærenpris , eng-nellikerod , dunet dueurt , almindelig mjødurt , skov-kogleaks , stor nælde , lav ranunkel og burre-snerre . Tøndersvamp forekommer her og der på de gamle hendøende bøgestammer.
Langs stierne i den vestlige del af fredningen findes hegn af tjørn , hunderose og alm. æblerose . Tidligere fandtes overdrev, som er nu forsvundet på grund af tilplantning og lergravning. Da lergravning i 2000 ophørte købte Fyns Amt 15 hektar med gamle lergrave og vandhuller, som nu bliver græsset af kreaturer. Forhåbentligt vil der i løbet af de næste år udvikle sig et varieret planteliv.
Ved Sct. Vitus kilde findes planten hvid hestehov , som blomstrer i det tidligste forår. Og langs kildebækken vokser den meterhøje staude.
Ramsløg – denne plante er du ikke i tvivl om, når du passerer den – her dufter af løg! Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Fuglelivet i Vissenbjerg Bakkerne er ganske artsrigt. Flere steder i skovpartierne findes hendøende træer, som giver leverum til hulrugende fugle som stor flagspætte , vendehals og spætmejse . Af almindelige skovfugle forekommer gransanger, musvit , bogfinke , halemejse og solsort , foruden større spurvefugle som allike , råge , krage og ravn . Ringdue er meget almindelig. Bestanden af rovfugle omfatter især musvåge og tårnfalk , men den sjældne rød glente er iagttaget påfaldende mange gange. Slørugle forekommer. I vinterhalvåret træffes undertiden store flokke af kvækerfinke foruden silkehale og vindrossel i mindre grupper.
Af krybdyr og padder forekommer snog , stålorm og lille vandsalamander . Et af landets største insekter, stor gedehams , synes at være almindelig i området og af lavere dyr skal en stor bestand af vinbjergsnegl fremhæves.
Desværre er skovflåt , som man skal værne sig imod, ret hyppig. Så hvis du har bevæget dig i morads, skal din krop undersøges efter skovturen.
Vendehals kan dreje hals og hoved ekstraordinært, når den bliver skræmt. Foto: Biopix /S. D. Lund
Kulturhistorie
Området omkring Vissenbjerg var langt op i tiden øde og for en stor del skovklædt. Stednavne som Røverskoven understøtter fortællinger om røvere, der i 1700-tallet skjulte sig i skovene og plyndrede de rejsende. Desuden blev området bebygget sent. I modsætning til de frugtbare egne af Fyn, hvor man boede tæt sammen i landsbyer, var bebyggelsen her mere spredt. Vissenbjerg blev først registreret som by i 1955.
Dog understreger stednavne som Teglværksvej, Teglvænget og Lergyden teglværksindustriens betydning for egnen. Det stenfri ler i fladbakkerne blev anvendt til teglfremstilling allerede i middelalderen. Op gennem industrialiseringen blev der bygget flere og større teglværker, hvilket gav velstand til området. Tidligt i 1900-tallet lå ikke mindre end 15 teglværker i Vissenbjerg Bakker. Lundsgård Teglværk ved Fuglevig blev nedlagt i 1970’erne. Og Lilleskov Teglværk på sydsiden af Brænde Ådal ophørte med teglproduktion i 1983. Flere steder i området findes forladte og mere eller mindre vandfyldte lergrave, bl.a. i den vestlige del af fredningen.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra flere P-pladser i området fører et net af afmærkede stier gæsten rundt i et spændende landskab. Af seværdigheder kan nævnes Udsigten (1) med det imponerende udsyn over Brænde Ådal til Fyns højeste punkt Frøbjerg Bavnehøj, Skt. Vitus Kilde (2), Afgrunden (3), Lergravene (4) som nu er overtaget af det offentlige, indhegnet og kreaturgræsset samt udsigt (5) til det småkuperede landskab med mange søer og moseområder omkring Brænde Å. Her findes bålplads samt borde og bænke.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 22.771', Y: 10° 7.604'
<p> Vissenbjerg Bakker ligger umiddelbart syd for Vissenbjerg. Fra Vissenbjerg køres ad Søndersøvej og siden Kirkehelle mod syd. Snart holdes til højre ad Lergyden. Følg vejskilt mod Afgrunden. P-plads ved Møllesøen (GPS N 55° 22.771', E 10° 7.604').</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bb9ed00e0996510c&ll=55.382499,10.127463&spn=0.008533,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bb9ed00e0996510c&ll=55.382499,10.127463&spn=0.008533,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vissenbjerg </a> på et større kort</small>
<p> Vissenbjerg Bakker ligger umiddelbart syd for Vissenbjerg. Fra Vissenbjerg køres ad Søndersøvej og siden Kirkehelle mod syd. Snart holdes til højre ad Lergyden. Følg vejskilt mod Afgrunden. P-plads ved Møllesøen (GPS N 55° 22.771', E 10° 7.604').</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bb9ed00e0996510c&ll=55.382499,10.127463&spn=0.008533,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bb9ed00e0996510c&ll=55.382499,10.127463&spn=0.008533,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vissenbjerg </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
3 hektar omkring Afgrunden blev fredet allerede i 1949, med henblik på at bevare det geologisk set forunderlige landskab. Kendelsen gav gæster adgang til Afgrunden ad eksisterende stier. Desuden påpegede kendelse at fældning af træer kun måtte foregå ved plukhugst og der skulle genplantes fortrinsvis med bøg.
Med kendelsen i Overfredningsnævnet i 1979 blev fredningsområdet udvidet til at dække 315 hektar. Også fredningsbegrundelsen blev udvidet. Nu knyttede der sig væsentlige naturvidenskabelige, landskabelige og rekreative interesser til området. Fyns Amt tog initiativ til, at der blev etableret nye og afmærkede stier. Med opstilling af informationstavler og fremstilling af foldere blev der gjort en indsats for at formidle det både kulturhistorisk og geologisk set spændende landskab til publikum. Af kendelsen fremgår at eksisterende veje ikke må nedlægges, og på udyrkede arealer fik fredningsmyndighederne lov til at foretage landskabspleje.
Der er udbetalt erstatninger til lodsejerne både i 1949 og 1979.
Link til fredningskendelser
Vissenbjerg , 1979
Vissenbjerg , 1951
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Assens Kommune
Willemoesgade 15
5610 Assens
Tlf: 64747474
Læs også
Vissenbjerg bakkerne, folder udgivet af Fyns Amt
