Varnæshoved
Introduktion
På sydsiden af Aabenraa Fjord ligger en af Danmarks smukkeste og mest tilgængelige fredninger. Et kuperet og varieret landskab skaber en smuk udsigt mod Aabenraa Fjord og Als Fjord. Det er de færreste der kender denne perle, der viser, at en fredning, anlæg af stier og P-pladser kan gøre et område attraktivt og let tilgængeligt.
Landskabet
De østjyske fjorde er skabt af isen, og netop ved Varnæs er det to fjorde, der har stået for hovedudformningen af landskabet, Aabenraa Fjord og Als Fjord. Det har givet et kuperet landskab med stejle kystklinter, der er under nedbrydning. Mod sydøst ligger Storemosen, der er en sø under tilgroning, og nord for den ses Skovsøen nede i en slugt, omgivet af bræmmer af skov og høje skråninger.
Tiders skiftende natursyn kan også studeres i denne fredning. I 1966 blev Storemosen afvandet. Det var dengang en af landets sjældne højmoser, tidligere en fjord, der siden blev afsnøret af havet og langsomt groede til. Store dele af den tidligere havbund havde ved afvandingen fået adgang til ilt, der nedbrød det organiske materiale. Jorden ovenover faldt sammen. 36 år senere blev jordlodderne på den gamle søbund atter samlet, og de statslige midler til naturforvaltning blev brugt til at købe mosen, der nu igen er fyldt med vand og har et rigt fugleliv.
Plantelivet
Nordøst for skoven Varnæs Tykke vokser på Vigsmose Eng ud til kysten hvidtjørn og en række planter: Høj stenkløver, strandkål , havtorn , engriflet hvidtjørn .
På flere andre strandenge ses harril , kamgræs , almindelig rajgræs , tagrør og lådden dueurt , almindelig mjødurt , kær-svinemælk , kål-tidsel og syre .
Ved Skovsøen består skovbræmmen af ask , bøg , rødel , hassel , kristtorn , grå-pil og vedbend . Blandt planterne er tyndakset gøgeurt , eng-kabbeleje , trævlekrone .
I Varnæs Storemose er der mange planter, som for eksempel kongebregne , smalbladet mangeløv , mangeblomstret frytle , spæd pindsvineknop , eng-rottehale , mose-bunke , sump-evighedsblomst , flere arter af forglemmigej , kær-guldkarse og klokkelyng .
Engkabbeleje kan lide meget fugtige områder. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
I Storemosen ses mange gæs og ænder. Lille lappedykker , gråænder , blishøns og knopsvaner yngler i mosen, og store flokke af grågæs , pibeænder og krikænder er her i træktiden. Viber sidder i flokke langs bredderne.
Andre steder i fredningen er det det opdyrkede lands dyr, der ses. Harer , ræv og rådyr kan man opdage på sin vej gennem landskabet og ved kysten er der udsyn til sølvmåger og svartbage samt strandskader , yngler langs kysterne.
I Varnæs Storemose lever skrubtudse og butsnudet frø , og her kan den korttåede træløber også ses.
Den danske nationalfugl – knopsvanen. Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Førhen var landsbyen Varnæs en af de største landsbyer på denne egn. Hele 55 gårde lå i den. Allerede i 1680 anmodede bønderne en hertugelig undersøgelseskommission om at få lov til at udskifte jorden. Det fik de, men på grund af krige blev gårdene aldrig flyttet ud på markerne.
Den dag i dag er det muligt at se flere af de såkaldte tvillingegårde, altså to gårde der ligger tæt sammen.
Også småskovene på Varnæs har en spændende historie. De blev førhen ejet af fællesskabet. Efter krigen i 1864 beslaglagde tyskerne skoven, men i 1890 købte bønderne dem tilbage.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
I fredningen er der mange P-pladser og markerede vandreruter.
Et smukt og centralt udgangspunkt er P-plads ved kysten lige syd for Naldtang. Herfra kan man vælge fire ture: Varnæs Hovedsti (6 km), Naldtangstien (4,4 km), Skovsøstien (3,5 km), Poststien (7,3 km), og Blåbækstien (4 km). Poststien fører sønderud af fredningen, og Blåbækstien ligger i sin helhed udenfor det fredede område.
Der er ingen særlige regler ud over naturbeskyttelseslovens regler for adgang og færdsel. Dog må man ikke færdes med hund på Poststien og Blåbækstien.
Vejbeskrivelse
<p> Afkørsel 71 E45 mod øst ad rute 41 (Sønderborgvej). Fortsæt ad denne til Bovrup, hvor der drejes til venstre ad Bovrup Storegade og igen til venstre ad Varnæsvej. I byen Varnæs fortsættes ligeud ad Varnæsvigvej. Drej til højre ad Nørskov og fortsæt i skarpt sving ligeud ad Varnæshoved.</p><p> Den centrale P-plads ligger ud til vandet på positionen: N 55º 01' 50.47" E 09º 36' 29.11".</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477ec53c894437ebb1&ll=55.031859,9.591751&spn=0.034434,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477ec53c894437ebb1&ll=55.031859,9.591751&spn=0.034434,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Varnæshoved </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Det tog ti år at få Varnæshalvøen fredet. Det var et fredningsplanudvalg, der rejste sagen i 1970.
Planen var at frede 477 ha. Der var 63 ejendomme indenfor den foreslåede fredningsgrænse, og næsten halvdelen af dem var imod en fredning og klagede deres nød til Overfredningsnævnet, der dog valgte at gennemføre fredningen i 1980.
Formålet med fredningen er at sikre de landskabelige, naturvidenskabelige (især geologiske og botaniske) og kulturhistoriske værdier.
Der må ikke ske nogen form for tilplantning, dog må småskove, der ikke er fredskove, fældes. Der må godt fortsat dyrkes landbrug, men ingen juletræer eller pyntegrøntproduktion må sættes i værk. Jordvolde og stendiger skal bevares, og må ikke sløjfes uden fredningsnævnets godkendelse.
Der må ikke drives jagt i Varnæs Stormose, og lossepladser, campingpladser, skydeanlæg og andre forstyrrende elementer må ikke udfolde sig i fredningen.
Link til fredningskendelser
Varnæs Hoved , 1980
Varnæs Voldgrav, 1964
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf: 73767676
Læs også
Folder udgivet af Naturstyrelsen og Aabenraa Kommune: Varnæs Hoved
