Vandet Sø

Vandet Sø er en afsnøret havbugt, og i landskabet omkring søen ses de gamle kystskrænter fra stenalderen. Det gamle klitlandskab omkring søen er meget bakket, og visse steder er der så høje og stejle skrænter, at der er trapper ned til søen. Undergrunden er for en stor del kalk- og kridtaflejringer, hvilket forklarer mange ejendommeligheder ved søen.

Den 480 hektar store sø er en såkaldt karstsø, som ligger i en fordybning i kalkgrunden. Den er opstået dels ved sprækkedannelser og dels ved jordfaldshuller i de underliggende kalkformationer. Jordfaldshullerne er opstået ved, at syreholdigt vand har opløst kalken. Søen har en maksimumdybde på 20,5 meter og en middeldybde på 9 meter. Det dybeste sted ligger lige midt i søen.

Vandet Sø har to overjordiske tilløb, Skadkær Bæk og Rindbæk. Skadkær Bæk er en kanal, der løber ud i søens sydøstlige hjørne, mens den vandrige Rindbæk er en mindre å på cirka to kilometer, som løber ud i søen midt på den sydlige bred. På sin vej ud til Vandet Sø løber Rindbæk gennem den kunstigt opstemmede Rindbæk Sø i Vandet Plantage. Da Vandet Sø modtager næringsholdigt vand fra tilløbene, er den ikke så udpræget karstsø som den nærliggende Nors Sø. Vandet Sø har udløb i Vesterhavet via Klitmøller Å, der ligger i søens nordvestlige hjørne. Et område øst for Vandet Sø er inddæmmet areal, og afvandingen sker ved hjælp af en pumpestation ved Vandetvej.

Klitplantagerne omkring søen er oprettet for at holde på flyvesandet, der hævede området gennem flere århundreder. De er grundlagt i slutningen af 1800-tallet og er senere udvidet ved yderligere jordkøb i perioden 1930-50. Nystrup og Vilsbøl Plantager har begge en vestlig del beliggende på hævet stenalderhavbund, og her er væksten generelt ringe. Længere mod øst findes der fedt, kalkholdigt moræneler under flyvesandet. Det giver bedre vækstforhold til træer og urter i de områder, hvor sandlaget ikke er så tykt.

Sti langs Vandet Sø.                        Foto: Søren Olsen