Ulvshale – Nyord | Fredninger

Introduktion

Landskabet

Plantelivet

Dyrelivet

Fuglelivet på Ulvshale begrænser sig hovedsageligt til kyststrækningerne. Især kan man se mange vandfugle på Ulvshale Nordstrand og på vandfladerne ud for stranden. Her raster en del vadefugle i fuglenes træktid, for eksempel flere arter af ryler , og ofte ligger der mange ænder og ikke mindst svaner i farvandet ud for stranden. Engfuglene har det ikke godt på Ulvshale, hvor især prædation fra ræv og krage samt tilgroning med birk, tagrør og buske er årsager. Endvidere er manglende fugtighed en årsag.

I den lille Gåsesø fouragerer en del ænder, blandt andet krikand , skeand og den sjældnere knarand .

Fuglelivet på Nyord er dog langt rigere end på Ulvshale, og Nyord er en kendt fuglelokalitet. Mængder af ænder, gæs og vadefugle fouragerer på strandengene året rundt, og flere af dem yngler også. Den mest karakteristiske ynglefugl blandt vadefuglene er den store kobbersneppe , der her har et af sine sidste holdepunkter i det østlige Danmark. Endvidere strandskade , klyde , vibe , rødben , engryle og gul vipstjert ses blandt engfuglene. Store flokke af grågås , bramgås og canadagås holder til i området i vinterhalvåret, og farvandet ud for strandengene er tæt besat med blandt andet pibeand og knopsvane . De mange fugle lokker også rovfugle til, og regelmæssigt ses der havørn og vandrefalk på jagt efter noget at æde. I vinterhalvåret er man næsten sikker på at se musvåge , fjeldvåge og blå kærhøg ved et besøg på Nyords enge. En helt særlig attraktion er de mange svaler af forskellig art, der samles i Nyord By i sensommeren. Her sidder de i mængder på tråde og andre udsigtspunkter.

Ved siden af fugletårnet ved Nyord er der nu opført en lille platform med en rampe, så kørestolsbrugere har mulighed for at se ud over fuglene på engene.

På Nyord er der gode muligheder for at høre den fløjtende lyd fra grønbroget tudse , som har gode betingelser på strandengene.

Stor kobbersneppe er en karakteristisk vadefugl på strandenge. Foto: Klaus Malling Olsen

Kulturhistorie

Ture og seværdigheder

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

Størstedelen af halvøen Ulvshale er fredet (629 hektar), og kun et par sommerhusområder ligger som øer i det fredede landskab. Fredningen er blevet gennemført over fem gange, og ved den femte fredning kom også nogle af de tilknyttede kystområder syd for Ulvshale med.

Den første fredning skete allerede i 1929, hvor Ulvshaleskoven blev fredet. I 1947 fulgte så fredningen af heden og de fugtige områder Vedelen og Luddeholme. Siden kom turen til strandfællederne nord for Ulvshaleskoven, som blev fredet i to omgange, nemlig i 1972 og 1974. Endelig kom den sidste fredning i 1980, hvor strandengsområdet Horsnæs og kysten syd for Ulvshale kom med. Fredningerne skete for at bevare den særprægede natur i området og også med henblik på at standse den sten- og grusgravning, der truede med at ødelægge væsentlige dele af halvøen.

På øen Nyord er 478 hektar fredet, og det er kun selve Nyord By og kirkegården, som ikke er med i denne fredning. Fredningen kom i 1975.

Knap halvdelen af de 400 hektar strandeng på Nyord ejes af Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening. Fonden har siden 1971 opkøbt parceller med henblik på at sikre fuglelivet på engen bedst muligt.

Store områder på både Ulvshale og Nyord plejes for, at de ikke skal vokse til. Engene nord for Ulvshaleskoven afgræsse permanent for, at græsset ikke skal blive for langt, så vadefuglene ikke befinder sig godt. Det samme sker på strandengene på Nyord, hvor græsningen dog kun finder sted i sommerhalvåret. Større områder af den lille hede på Ulvshale er i flere omgange blevet ryddet for træer og buske, så landskabet er blevet mere åbent, og her har i en del år gået får for at holde vegetationen nede.

Ulvshale og Nyord ligger i et Ramsarområde og er EF-fuglebeskyttelsesområde. De omgivende vandområder er vildreservat.

Link til fredningskendelser

Ulvshale , 1980 (delvist erstattet af nyere fredning, revideret fredning Ulvshale Skov, 2016)

Nyord , 1975