Trelde Næs
Introduktion
Trelde Næs ligger som en spydspids og stikker ud i Lillebælt fra sydsiden af Vejle Fjord. Området er dramatisk og varieret med stejle klinter på nordsiden af næsset og klinter på sydsiden, der skrider sammen og fures af dybt nedskårne dale. Baglandet udgøres af Østerskoven med mange sjældne planter. Der er mange turmuligheder både i skov og langs stranden, men husk evt. gummistøvler, da sydkysten kan være svært fremkommelig og smal ved pålandsvind.
De mange døde træer henfalder på stranden. Foto: Ole Klottrup
Landskabet
Selve næsset er præget af skov, hvor store dele af skoven ligger hen som urørt skov og andre dele bliver drevet som naturnær skov, hvilket vil sige at man kun foretager plukhugst og lader dødt ved og udgåede træer ligge i skoven til glæde for insekter og svampe. I skoven findes 200 år gamle egetræer iblandet ask, bøg og avnbøg.
På nordsiden af næsset ligger Trelde Klint, der med sine 30 m stolt rejser sig i landskabet. Fra klinten strækker sandstranden sig forbi Kulvig Havn og rundt om Kasser Odde til Trelde Næs.
På sydsiden skrider leret og laver store tunger ud på kysten. Leret her er mere plastisk og glat. Det fede ler i klinterne ved Trelde Næs er hen ved 50 millioner år gammelt. Der findes to slags, der er opkaldt efter bestemte steder i Danmark. Det ældste kaldes Røsnæs Ler og kendes på sin rødlige farve. Det er dannet for lidt over 50 millioner år siden. Den anden type, som der i øvrigt er mest af, kaldes Lillebælt Ler.
Der er gjort enestående geologiske fund af forstenede fiskekranier og et sværd fra en sværdfisk på Trelde Næs. Men mindre kan også gøre det. Du kan være heldig at finde forsteninger som søliljestilke, krabbeskjolde, fisketænder, fiskehvirvler, ormerødder og armfødder. Forsteningerne stammer fra et smalt sort lerlag mellem det grønlige Lillebælts Ler og det rødlige Røsnæs Ler.
De skønne skovklædte skrænter med træer på vej ned mod Lillebælt i det plastiske ler. Foto: Ole Klottrup
Plantelivet
I Østerskov findes mange slags orkideer, hvoraf flere er sjældne. Som eksempel kan nævnes: Stor gøgeurt , langsporet gøgelilje , tyndakset gøgeurt , tætblomstret hullæbe , rederod , ægbladet fliglæbe , skovgøgelilje m.m.
En del af skoven kaldes Troldeskoven, der består af en naturlig opvækst af eg og bøg der er groet op i tjørn , hassel , slåen , pil og brombærkrat – derfor den krogede vækst. En del af træerne er overgroet med vedbend der har stammer på en arms tykkelse. Kaprifolien dufter skønt om sommeren.
Trelde Næs skovene har en helt usædvanlig rig svampeflora med mange storsvampe i samliv med trærødder. Der er fundet ikke mindre end 50 arter af rødlistede sjældne svampe.
På sandstranden findes strandsennep , strandarve , strandkål , mælde , gåsefod . Ved klintekanten ses også kristtorn , benved , tørst , dunet gedeblad og dansk ingefær . Hvor der er vådt i leret forekommer følfod , tagrør , elfenbens-padderokke , kærsvinemælk og kærtidsel .
Stor gøgeurt på Trelde Næs. Fredericia har af Miljøministeriet fået et særligt ansvar for at passe på gøgeurten. Foto: Ole Klottrup
Dyrelivet
Flere steder i de stejle klinter er der kolonier af digesvaler. Toppet skallesluger yngler bag nedstyrtede trærødder. Blandt skovens ynglefugle er musvåge , spurvehøg , tårnfalk , natugle , ravn og grønspætte . Skarven ses flyve langs kysten. Troldand , bjergand, svaner samt stor- og lille skalllesluger og ederfugl fouragerer langs kysten om vinteren.
Om foråret er der et fint træk af småfugle som sanglærke , stær , allike , krage og vibe .
Kulturhistorie
Trelde Næs har haft en omtumlet tilværelse under skiftende ejere. I den tidlige middelalder var det den fredløse grev Trolle, også kaldet Næssekongen, der huserede på næsset. I det 14.-15. århundrede hørte Trelde Næs under kronens skovgods. Siden var der strid mellem flere af de omkringboende godsejere om rettighederne til området, især retten til det gode sildefiskeri som Trelde Næs var berømt for.
I 1919 blev ejendommen købt af direktør Harald Plum, der var en noget dubiøs forretningsmand, der med sit firma, Det Transatlantiske Kompagni, påførte Landmandsbanken store tab, der var medvirkende til bankens krak i 1922. Hans firma solgte senere næsset til fru Ane Ryholt, der holdt Trelde Næs lukket for offentligheden.
I 1966 fik Fredericia Kommunen næsset foræret af Kulturministeriet og åbnede det for offentligheden.
Om vinteren er Trelde Næs lige så skøn som en varm sommerdag. Foto: Ole Klottrup
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Tur
En god tur er rundt om næsset fra P-plads ved campingplads til Trelde Klint, Kulvig Havn, Trelde Fyr og sydkysten af næsset og tilbage gennem skoven til udgangspunktet. Afmærket grøn sti på 5 km (1½ time).
Endvidere er der afmærkede naturstier i skoven på 1, 2 og 3 km længde
P-plads
1. Løvtræblandskov. Skov med eg, bøg, ask og avnbøg. Eg er den træart der trives bedst på den tunge, stive lerjord i Trelde.
2. Ædelgran der forynger sig selv. De ældste ædelgraner er fra 1920. Disse gamle træer har spredt frø, og man ser nu grupper af yngre træer og helt nyspirede planter under de gamle træer.
3. Kristtorn. Denne stedsegrønne busk med de røde glinsende bær ses mange steder. Den formerer sig både ved rodskud og ved bærrene.
4. Lillebæltkysten. Kysten har en særlig geologi, idet jorden består af lillebælt-ler, også kaldet plastisk ler. I fugtige perioder bliver leret flydende, og det ses hvordan afsnit af skrænten med hele træer skrider ned på stranden. Skræntens højde falder efterhånden som man nærmer sig Kasser Odde. Der er udsigt til Nordfyn og Æbelø mod øst.
5. Kanonstilling. Fundamentet fra en kanonstilling der var en del af den tyske værnemagts kystartilleri.
6. Troldeskoven.
7. Kulvig Havn. Ved havnen ligger også det gamle savværk. Havnen blev brugt til at udskibe det savede træ i begyndelsen af 1800 tallet. Den sidste del af turen kan man vælge at gå oven for skrænten eller langs stranden. Fra stranden fører en trappe op på Trelde Klint der her står med sine karakteristiske stejle formationer.
Seværdigheder
Trelde Fyr ligger 26 m over havet og er flyttet flere gange på grund af kystskred.
Shelterplads: På shelterpladsen findes fire shelters med plads til ca. 25 personer. Her findes også en stor bålgrill, hvor det er muligt at lave mad til mange mennesker, ligesom pladsen er forsynet med et nødtoilet. Vand skal medbringes, evt. fra de offentlige toiletter på stranden eller p-pladsen.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Fredericia nord ad vestre Ringvej, rute 28, mod Vejle. Ved Egeskov drejes til højre mod Trelde ad Bøgeskovvej. Fortsæt ad vejen, der nu hedder Trelde Næsvej til stor P-plads ved naturskolen.</p><p> Bybus fra Fredericia kører til P-pladsen ved Avlsgården, hvorfra der er adgang til den fine badestrand.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004766db138461da9ca6&ll=55.622762,9.814568&spn=0.067849,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004766db138461da9ca6&ll=55.622762,9.814568&spn=0.067849,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Trelde Næs </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Trelde Næs, fredet 1920 og 1930
Fredningen skete som en frivillig fredning, hvor offentligheden i princippet fik adgang til næsset, men dog således at ejeren kunne lukke skoven og næsset fra 15. juni til 15. august. Så reelt var der tale om at næsset ikke blev brugt rekreativt. Det ændredes med kommunens køb af ejendommen i 1966.
Troldehuset er nu ombygget til lejrskole og naturskole.
Østerskov drives som naturnær skov og visse parceller er udlagt som urørt skov. I følge plejeplan skal nåletræer fjernes, og eg skal gøres endnu mere dominerende, flere træer skal stå til henfald, og der skal være mere gammel ved i skoven til gavn for insekter, fugle og svampe.
Link til fredningskendelse
Trelde Næs , 1930
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Fredericia Kommune
Gothersgade 20
7000 Fredericia
Tlf: 72107000
Læs også
Folder fra Skovforeningen om Fredericias Skove
Om landskabsparker fra DN Fredericia’ hjemmeside
