Tolshave

Introduktion

Landskabet mellem Elling og Ålbæk på Skagens Odde har en mosaikagtig struktur, der veksler mellem hedestrækninger, moser, enge, opdyrkede marker og småskov. Det er en sammensætning, der er ideel for en stor del af den vilde flora og fauna, idet det giver gode vilkår for spredning, skjul og føde. Det gælder også Tolshave-området sydvest for Jerup, hvor betydelige arealer er fredet for at sikre levevilkårene for den sjældne dagsommerfugl hedepletvinge.

Tolshave er et blandet landskab med mange levesteder

for dyr og planter. Foto: Eigil Torp Olesen

Landskabet

Tolshave-området er beliggende på Skagens Odde, der hovedsageligt er dannet som et system af parallelle strandvolde oven på hævet stenalderhavbund. Oddedannelsen er foregået over de sidste 5-7.000 år, og både Skagerrak og Kattegat har bidraget med materiale til strandvoldene. På oddens nordligste halvdel er strandvoldene kun synlige få steder, idet den store sandflugtsperiode i 1500-1800 tallet har udvisket landskabets oprindelige træk. Men længere mod syd har sandflugten ikke haft nogen nævneværdig betydning, og her er sporene tydelige.

I Tolshave, hvor mindre arealer med hede, overdrev, mose, eng, græsmark, opdyrket jord, krat og skov ligger blandet imellem hinanden, er strandvoldsstrukturen overalt meget tydelig. De enkelte jordparceller er langstrakte og orienterede i retningen nordvest-sydøst, som er de gamle strandvoldes længderetning på dette sted. Strandvoldene er 2-5 m høje med meget varierende bredde. De kaldes også rimmer, mens de fugtigere og lavereliggende partier mellem rimmerne hedder dopper.

Mange steder i det fredede område ser man dette rimme-doppemønster ligge, som det har gjort de sidste 2-3.000 år. Dog har dopperne oftest været græssede eller dyrkede, men uden at man har lavet terrænændringer. Andre steder er rimmerne jævnet ud over dopperne for at skabe større dyrkbare flader, men selv her afslører vegetationen, hvor rimmerne og dopperne har ligget.

Ud af de 154 ha, som er fredede, er ca. 88 ha naturarealer som mose, hede, overdrev, eng og sø. Ca. 20 ha er bevokset med skov, og resten er agerjord.

Det fredede område grænser til alle sider op til tilsvarende mosaikagtige landskaber.

Der er flere kanaler, som afvander området. Som et led i fredningen hævedes vandstanden noget; det vil fremme etableringen eller fastholdelsen af den ønskede biotoptype, bl.a. ved at mindske tilgroningen med buske og træer.

Plantelivet

Vegetationen indordner sig mere eller mindre åbenlyst efter rimme-doppedannelserne, tydeligst naturligvis, hvor de er intakte. Her er der stor forskel på plantevæksten på de tørre, sandede rimmer og i de fugtigere, tørvedannende dopper. Dopperne her i området er dog gennemgående ikke så våde som de tilsvarende i f.eks. Råbjerg Mose, og de sure og ekstremt næringsfattige biotoper med rundbladet soldug , tue-kæruld , næbfrø og rosmarinlyng mangler.

Karakterplanterne på rimmerne er dværgbuskene hedelyng , gråris , krybende pil , revling , tyttebær og enkelte steder hede-melbærris . Græsserne bølget bunke og katteskæg er også udbredte. Af løvtræer er der bævreasp , alm. røn og stilk-eg . På skråningerne ned mod dopperne vokser blåbær , mosebølle , djævelsbid og det tuedannende græs blåtop . Hvor rimmerne er træbevoksede, finder man skovstjerne , alm. kohvede og liljekonval .

I dopperne vokser typisk mose-pors , tormentil , klokkelyng , kær-tidsel , knop-siv , kattehale og alm. fredløs .

Hvor rimmerne er jævnet ud over dopperne, findes overdrevs- og engplanter som blåmunke , hare-kløver , blå-klokke , muse-vikke , fløjlsgræs og tveskægget ærenpris .

Florabeskrivelsen er til en vis grad et øjebliksbillede, da de store rydninger, der er foretaget for nylig, har tilført området en ny dynamik. På plussiden ses hedelyngen mange steder brede sig ind på de tidligere skovdækkede arealer; en begyndende fremvækst af glansbladet hæg tæller til gengæld på minussiden, da det er en invasiv art, der efterhånden vil fortrænge den oprindelige vegetation.

Hede-melbærris har utroligt smukke, sarte blomster.

Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Æresborgeren i Tolshavefredningen er naturligvis sommerfuglen hedepletvinge . Den figurerer på EU-habitatdirektivets såkaldte liste 2; her findes arter, for hvilke der skal udpeges særlige bevaringsområder for at forbedre deres eksistensmuligheder. Hedepletvingen var engang almindelig i det meste af Danmark, men i dag er dens udbredelse svundet ind til en håndfuld små bestande, alle i Nordjylland. Bestanden i Tolshave er en af de største. Fredningen er i overensstemmelse med den handlingsplan, som Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet for arten. Allerede nu, få år efter fredningens gennemførelse, kan man konstatere, at bestanden er øget. Hedepletvingen er i øvrigt et af de få insekter, der er fredet som art. Den må altså ikke indsamles eller slås ihjel.

Hedepletvingen lægger sine æg på planten djævelsbid. Sommerfuglens ønskebiotop er et lysåbent og moderat fugtigt areal, gerne med tørveholdig jordbund. Jorden skal helst ikke være for næringsrig, idet buske og kraftige græsser i så fald hurtigt vil kvæle mange urter, herunder djævelsbid.

Det fredede område er rigt på dagsommerfugle i det hele taget. Omkring 40 arter er registreret, hvilket er halvdelen af alle dagsommerfuglearter i Danmark. Mark- , skov- og klitperlemorsommerfugl, engblåfugl , isblåfugl , violetrandet ildfugl , kommabredpande og spættet bredpande er blandt de mindre almindelige arter, som findes her.

Der kan observeres større fugle som natugle , grønspætte og ravn . Trane ses også jævnligt, men yngler ikke (indtil videre) inden for fredningen. 3 af vore hjortevildtarter er hjemmehørende eller strejfer igennem; det drejer sig om rådyr , dådyr og krondyr . De to sidstnævnte er efterkommere af undslupne farmdyr tilbage i 1980’erne.

Hedepletvinge kendes på sin spraglede tegning i sort, gul og orange. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Alle arealerne nord for Råsigvej er omgivet af kraftige kvæghegn og derfor ikke velegnede til færdsel for offentligheden. Området syd for Råsigvej indeholder de samme naturtyper, og her er det muligt at færdes til fods, da langt størstedelen er uhegnet. Gå ind, hvor jernbanen krydser Råsigvej, og følg de lange græsmarker godt og vel en halv km mod syd. Her findes en gammel markvej, nu meget tilgroet, som kan følges til højre på tværs af rimme-doppesystemet. Gå helt ud til Råsigvej og følg denne til højre tilbage til udgangspunktet. Turen er skitseret på det vedhæftede kort.

Fredningen grænser mod nord op til Kalmar Rimmer, som også er fredet. Se beskrivelsen af denne.

Fra Råsigvej får man både i bil, på cykel og til fods et fint indtryk af områdets egenart.

Vejbeskrivelse

GPS X:57° 31.079', Y: 10° 25.604'
<p> Kør fra Frederikshavn mod Skagen ad vej 40. Drej til venstre ad Råsigvej mellem Nielstrup og Jerup (Råsigvej har to udmundinger til hovedvejen; her tænkes på den nordligste). Lige efter jernbaneoverskæringen kommer de fredede arealer til venstre (GPS-koordinater: N 57° 31.079', E 10° 25.604').</p><p> Der er togforbindelse fra Frederikshavn til Skagen med stoppesteder i Nielstrup og Jerup.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00048e0588550661d4ea7&ll=57.515016,10.428987&spn=0.008067,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00048e0588550661d4ea7&ll=57.515016,10.428987&spn=0.008067,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Tolshave </a> på et større kort</small>

Fredningen og dens pleje

Natur- og landbrugsarealer ved Tolshave, syd for Jerup, er fredet i 2004. I alt ca. 154 ha.

Fredningsforslaget rejstes af Danmarks Naturfredningsforening og Skov- og Naturstyrelsen for at sikre området som en velegnet biotop for sommerfuglen hedepletvinge og dens værtsplante, djævelsbid. Perspektivet i fredningen er at skabe eller fastholde et varieret landskab, som foruden at fremme hedepletvingens levevilkår også tilgodeser de øvrige vilde planter og dyr, som er tilknyttet ekstensivt udnyttede, næringsfattige og lysåbne naturtyper med naturlig hydrologi.

Arealerne må derfor ikke gødskes (undtagen med gødning fra de dyr, der afgræsser arealerne), kalkes eller sprøjtes. Kendelsen giver mulighed for naturpleje, og der er siden 2004 foretaget en meget omfattende rydning af selvsåede nåletræer.

Fredningens andet hovedformål er bevaring af de landskabelige og naturhistoriske værdier på stedet.

Hele det fredede område indgår i Natura 2000 området: ”Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose” (både EF-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde).

Offentligheden har adgang til fredningen efter de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at man kan færdes til fods på de åbne,udyrkede og uhegnede arealer.

Link til fredningskendelse

Tolshave , 2004

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelse

Frederikshavn Kommune

Rådhus Alle 100

9900 Frederikshavn

Tlf. 98455000

Læs også

Eigil Torp Olesen: Skagens Odde – en naturguide. Geografforlaget 2005.

Miljøministeriet Natura2000-område: Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose