Tolne Skov
Introduktion
Tolne Skov er den største brik i et omfattende kompleks af skove og plantager, som ligger i det bakkede morænelandskab mellem Frederikshavn og Hjørring. Det er en interessant og flot skov med store partier med gamle bøge. Fredningen vil med tiden gøre skoven endnu rigere på natur, idet alt nåletræ efterhånden skal afløses af hjemmehørende løvtræer.
Tolne Skovpavillon og den åbne plads foran er et af de store klassiske udflugtsmål for vendelboerne. Derfor er det også glædeligt, at pavillonen, som i mange år har været i en sørgelig forfatning, nu er smukt restaureret.
Skovpavillonen er smukt restaureret. Foto: Eigil Torp Olesen
Landskabet
Tolne Skov ligger på Vendsyssels største moræneplateau fra sidste istid, og terrænet er overalt meget kuperet med mange stejle skrænter. De højeste punkter i Tolne Skov som Strandhulsbakker, Bruuns Bakke og Bålhøje når op i 70-80 m højde. Der er småt med naturligt vand i skoven, men der findes gravede og opstemmede søer både nord og syd for jernbanen, som deler det fredede område i to.
Få km nord og nordøst for fredningen ses en skarp og tydelig grænse mellem morænebakkerne og den flade Skagens Odde, der er dannet ved strandvoldsaflejringer oven på hævet stenalderhavbund. Kør f.eks. ad Abildgårdsvej, som er fredningens nordgrænse; det østligste stykke af vejen følger den gamle stenalderkystskrænt.
Oprindeligt har mange af arealerne, som nu dækkes af Tolne Skov, været lyng- og enebærklædte hedebakker. Det er dem, vi ser resterne af i Tolne Bakker (eller Strandhulsbakker) ved Dvergetvedvej.
En dansk bøgeskov i det vestjyske – ikke det mest almindelige.
Foto: Eigil Torp Olesen
Plantelivet
Ca. halvdelen af den fredede Tolne Skov består af bøg , mens størstedelen af resten er nåleskov. Derudover er der indslag af eg , rød-el , ask og birk . Det er af stor betydning for både floraen og faunaen, at der findes steder, der har haft kontinuerlig skovvækst i rigtig mange år. Man mener, at der visse steder i Tolne Skov har været ubrudt skov siden træernes indvandring efter istiden.
Flere steder findes bevoksninger af 100-200 år gamle bøge, som er af den oprindelige, lokale type. Det er frugterne fra disse individer, der vil blive spredt på de nuværende nåleskovsarealer, efter at nåletræerne er fældet for at give plads til løvskov.
Nogle af de store, enkeltstående ædelgraner eller douglas graner , der står i gamle bøgebevoksninger, ser ud, som om de er ramt af lynet. De er topsprængt, en metode, der har to fordele: dels ville man ved en traditionel fældning risikere skade på værdifulde gamle bøgetræer, dels tiltrækker den ødelagte stamme insekter og fugle.
Langs skovstierne i bøgeskoven vokser en række planter, som ikke er almindelige i Nordjylland. Det er f.eks. tandrod , skovmærke , sanikel , skov-springklap og dunet steffensurt . Mange steder har skovbunden morbundskarakter, hvilket betyder, at de organiske stoffer er dårligt omsat, og at jorden er sur og næringsfattig. Her findes blåbær , majblomst , skovstjerne og alm. kohvede .
Ved og i de søer, der findes flere steder i skoven, ses gul iris , hvid og gul åkande , skov-kogleaks , mjødurt og dynd-padderok .
Tolne Skov er også en god svampelokalitet med mulighed for at finde spisesvampe som alm. kantarel , stor trompetsvamp , alm. pigsvamp , stor parasolhat og forskellige rørhatte.
I den nordlige del af fredningen er der landskabeligt fine, men botanisk ret uinteressante græsningsarealer. Tolne Bakker, der ligger ud til Dvergetvedvej, er et egentligt overdrev. Her er højt enebærkrat med hedelyng , blåbær og tyttebær i bunden. Lyng-snerre , stor konval , majblomst og bregnen engelsød hører til floraen på bakkerne.
Dyrelivet
Tolne Skov har en størrelse og en variation, der giver mulighed for en række ikke så almindelige fuglearter. Ravn , natugle og huldue yngler i de store bøge. Af ynglende rovfugle findes hvepsevåge , musvåge og duehøg . Rød glente yngler i nærheden og ses ofte over skoven. Under forårstrækket kan man fra udsigtspunkterne, for eksempel Bruuns Bakke, være heldig at se andre rovfugle som fiskeørn , kongeørn og havørn .
Til de mindre ynglefugle i Tolne Skov hører sumpmejse , halemejse , spætmejse , træløber , skovsanger og kernebider . Bjergvipstjert holder til ved de små søer neden for Pavillonen. Stor flagspætte er almindelig, og som noget ret usædvanligt observeres ind imellem den største af alle danske spættearter, sortspætte .
Kulturhistorie
Tolne Skovpavillon og de åbne arealer deromkring er kendt af alle i Vendsyssel. Her har man i over hundrede år mødtes til fest og dans, til grundlovs- og andre folkemøder og hertil er utallige skoleudflugter gået. Ældre optegnelser taler om op til 15.000 skolebørn på et år og op til 5.000 deltagere i enkelte møder.
Hedeselskabet tilbød i begyndelsen af 1900-tallet at ansætte en skovrider i Vendsyssel for at fremme plantningssagen. De lokale landboforeninger gik med på ideen, købte en ejendom på 250 tdr. land til formålet og stiftede ”Plantningsselskabet Tolne Skov” i 1906. En af initiativtagerne var den driftige entreprenør Jørgen Larsen, som også ejede herregården Gårdbogård vest for Ålbæk, hvor han forestod tørlægningen af Gårdbo Sø. Neden for Pavillonen er rejst en buste, hvor det fremgår, at han også indførte jersey-kvægracen til Danmark.
Den smukke pavillon er tegnet af arkitekt Vejby Christensen og opført i 1907-08. Efter en årrække med forfald tog en samling lokale ildsjæle i 2004 fat og fik i løbet af få år og ved hjælp af fondsmidler bragt bygningen tilbage til fordums skønhed. ”Glassalen” ved siden af Skovpavillonen skal også restaureres. Det var oprindeligt en gammel staklade.
Den lille fredning, Bålhøje, syd for Dvergetvedvej, indeholder 4 bronzealderhøje. Som navnet angiver, brugtes de i gamle dage som baunehøje, hvor man ved at tænde bål kunne sende meddelelser om krig eller lign. rundt i landet.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra P-pladsen ved Tolne Skovpavillon udgår to vandreruter, markeret med rødt og gult. Begge ture er ca. 1½ km lange.
Fra P-pladsen ved Dvergetvedvej udgår blå rute, som er ca. 3½ km lang. Turen går først gennem de smukke enebærklædte Tolne Bakker (1) og fortsætter til de opstemmede søer (2) længere inde i skoven. Her kan turen forlænges med gul vandrerute, som bl.a. fører forbi en del topsprængte træer (3). Ellers fortsætter den blå rute gennem gammel stævningsskov (4) og til slut en granbevoksning (5), som er et af de arealer, der efterhånden vil blive konverteret til løvskov.
National cykelrute nr. 3 (Hærvejsruten) løber syd og vest om skoven. Regional cykelrute nr. 212 (Tolnestien) går fra Frederikshavn til Vendsyssels vestkyst og er over en strækning sammenfaldende med Hærvejsruten.
Hele Tolneområdet, også uden for de fredede arealer, er generelt velegnet til både vandre-, cykel- og bilture.
Vejbeskrivelse
GPS X:57° 28.711', Y: 10° 19.898'
<p> Fra Hjørring køres mod Frederikshavn ad vej 35. Ca. 6 km efter Sindal køres til venstre ad Kirkevej mod Tolne. I Tolne Kirkeby kan man dreje til højre ad Dvergetvedvej for at komme til Tolne Bakker og Bålhøj. For at komme til Skovpavillonen fortsættes til Tolne, over jernbanebroen og til højre ad Bakkevej.</p><p> <i> GPS-koordinater: </i> <br/> P-pladsen ved Tolne Bakker <br/> N 57° 28.711', E 10° 19.898' <br/> Skovpavillonen: <br/> N 57° 29.247', E 10° 19.678'</p><p> Der går tog til Tolne fra Frederikshavn og Hjørring. Busrute nr. 228 fra Frederikshavn til Sindal går gennem Tolne.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000494121ec755a1f6967&t=h&ll=57.479042,10.332298&spn=0.002019,0.003755&z=17&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000494121ec755a1f6967&t=h&ll=57.479042,10.332298&spn=0.002019,0.003755&z=17&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Tolne Skov </a> på et større kort </small></p>
<p> Fra Hjørring køres mod Frederikshavn ad vej 35. Ca. 6 km efter Sindal køres til venstre ad Kirkevej mod Tolne. I Tolne Kirkeby kan man dreje til højre ad Dvergetvedvej for at komme til Tolne Bakker og Bålhøj. For at komme til Skovpavillonen fortsættes til Tolne, over jernbanebroen og til højre ad Bakkevej.</p><p> <i> GPS-koordinater: </i> <br/> P-pladsen ved Tolne Bakker <br/> N 57° 28.711', E 10° 19.898' <br/> Skovpavillonen: <br/> N 57° 29.247', E 10° 19.678'</p><p> Der går tog til Tolne fra Frederikshavn og Hjørring. Busrute nr. 228 fra Frederikshavn til Sindal går gennem Tolne.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000494121ec755a1f6967&t=h&ll=57.479042,10.332298&spn=0.002019,0.003755&z=17&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000494121ec755a1f6967&t=h&ll=57.479042,10.332298&spn=0.002019,0.003755&z=17&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Tolne Skov </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Den nordlige del af Tolne Skov fredet i 2000. I alt ca. 166 ha.
En mindre del af arealet (Tolne Bakker, 14 ha) blev fredet første gang i 1932.
Desuden er Bålhøje fredet i 1953 og Bruuns Bakke i 1962. Begge disse to små fredninger skal sikre udsigten og offentlighedens adgang til udsigtspunkterne.
Formålet med fredningen er at sikre, at arealerne på længere sigt kan udvikle sig til urørt skov. Målet er en skov bestående af overvejende hjemmehørende løvtræsarter, først og fremmest bøg af den for egnen oprindelige type. Eksisterende nåletræ skal fjernes over en årrække, inden området lades urørt. Eksisterende hede-, eng- og overdrevsstykker bevares som sådanne.
Ved urørt skov forstås en skov, hvor træerne ikke fældes og fjernes, men går ud af naturlige årsager og derefter bliver liggende i skovbunden. Den store mængde dødt ved muliggør en stor mangfoldighed af især insekter og svampe, men også af andre dyr og planter.
Fredningsnævnet afviste i første omgang fredningsforslaget, fordi en udtalelse fra Forskningscenteret for Skov og Landskab fastslog, at det var meget usikkert, hvornår afdrivningen af nåletræer var så langt fremme, at overgangen til urørt skov kunne begynde. Imidlertid anbefalede både Skov- og Naturstyrelsen, Nordjyllands Amt, Danmarks Naturfredningsforening samt lodsejeren, TolneSkov Aps, kraftigt fredningen, som efterfølgende blev effektueret af Naturklagenævnet.
Tolneområdet er i planlægningen udpeget som ”regionalt naturområde”, ”særlig værdifuldt landskab” og ”særligt friluftsområde ”. Endvidere er det udpeget som EU-habitatområde med omtrent samme afgrænsning som fredningen.
Der er adgang til det fredede område efter de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven.
Link til fredningskendelser
Tolne Skov , 2000
Blåhøje , 1953
Bruuns Bakke , 1962
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Hjørring Kommune
Nørregade 2
9800 Hjørring
Tlf.: 72333333
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område:Tolne Bakker
Nordjyllands Amt har udgivet folderen: Tolne Skov – ture i et fredet område (tekst, kort).
