Introduktion
Tirslundstenen er en af Danmarks største vandreblokke. Den er 16 m i omkreds og ca. 3,5 m høj. Stenen har i oldtiden været centrum i egnens gudedyrkelse. Den har i 1800-tallet ligget ødet, kun omgivet af hede og lavt egekrat, så den kunne ses vidt omkring, men er nu omgivet af høje træer i Tirslund Plantage.
Hedeopdyrkeren Dalgas ville gerne have haft Tirslundstenen som et monument over Hedeselskabets virke, men det blev forpurret og i stedet byggede man en høj i nærheden til Dalgas. Året efter hans død i 1895 blev der rejst en mindesten for Dalgas selv i Tirslund Plantage, der i øvrigt er plantet af Hedeselskabet.
I 1700-tallet forsøgte en præst at sprænge stenen i stykker, men det mislykkedes. Stenen blev fredet i 1832.
Øverst på stenen er indhugget en 47 cm stor fugl, som menes at være en kultisk helleristning fra yngre jernalder. Det er muligvis også et kristent symbol.
Det fortælles, at Harald Blåtand søgte at flytte stenen til Thyras grav i Jelling. Slæden til transporten skal stadig ligge under stenen. Andre sagn siger, at den blev kastet mod Brørup Kirke. Navnet skyldes guden Tyr/Tir.
I dag er stenen bestemt også et besøg værd og måske støder du ind i en flok klatrere, der ”boulder”, dvs. prøver at bestige stenen uden brug af udstyr.
Der er et kortbord ved Tirslundstenen med to afmærkede vandreruter i plantagen.
Link til fredningskendelse
Tirslundstenen , 1832
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 29' 24.51", Y: 8º 57' 36.27"
<p> Stenen ligger ved ovenstående GPS-koordinater.</p><p> I Brørup køres ad Tirslundvej. Når vejen slår et skarpt sving til venstre efter ca. 2 km, så ligger Tirslund Plantage lige for.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477228eb301935ad68&ll=55.490185,8.962827&spn=0.00851,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477228eb301935ad68&ll=55.490185,8.962827&spn=0.00851,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Tirslundstenen </a> på et større kort</small>
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Tlf: 79965000