Svartingedalen
Introduktion
Svartingedalen er en af Bornholms frodige sprækkedale, der ligger i al ubemærkethed i et typisk landbrugslandskab øst for Hasle. Den i dag næsten totalt ukendte dal var engang en af øens absolutte turistattraktioner. Og ikke uden grund. Ad en natursti vandrer man først gennem en smal dal med høje klippesider på begge sider, hvorefter området åbner sig lidt mere, og på en skråning ligger en såkaldt jættebold – en kæmpestor vandreblok. Skovbunden er dækket af smukke blomster og urter. Den skjulte dal rummer et paradis af fugle, sommerfugle og andre dyr. Uanset årstiden vil gummistøvler være en fordel, mens ellers er en tur i dalen ikke særlig krævende.
Svartingedalen er en af Bornholms “hemmelige” sprækkedale. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Svartingedalen ligger øst for Hasle, omkring 3-4 km inde i landet. Den er omgivet af intensivt opdyrkede landbrugsarealer, og nogle af de gårde, hvis jorder grænser op til området, har desværre gennem årene anvendt dalens skråninger som losseplads for blandt andet udtjente landbrugsmaskiner. Ved en kommende oprydning vil man faktisk kunne fiske et mindre teknisk museum op fra dalens skråninger.
Der er adgang til dalen ad en trappe fra en lille, offentlig P-plads bag Åhalsegård på Kirkedalsvej ved Rutsker. Her i nordenden begynder dalen som en kløft kaldet Åhalsen, undertiden blot Halsen. Op fra denne smalle kløft rejser klippevæggene sig 7-8 meter og i bunden findes en kraftig bevoksning, som en bæk snor sig lystigt i. Bækken er et af tilløbene til Baggeå, som man møder længere mod syd, hvor kløften udvider sig og bliver til en dal. Her har dalen stadig ret høje, men nu skrånende sider, og åen snor sig i tætte slyngninger. Længere mod syd bliver siderne til milde skråninger, som senere glider over i dyrkede marker.
På den højre klippeskråning (på vestsiden af dalen), lidt før bækken fra Åhalsen mødes med Baggeå, ligger en kæmpestor vandreblok på 5x3x3 meter. Den ligger halvvejs ud over dalen, og det virker som om den kan falde ned hvad øjeblik det skal være. Det er en såkaldt jættebold, som her kaldes Jætta Bujl (Jættens Bold). Den er så stor, at man kan stå i ly under den halvdel, som hænger ud over dalen.
Imponerende klippevæg at stå ved siden ad. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
I Åhalsen og området ned mod den brede dal vokser træer som skov-elm , fuglekirsebær og ask samt lidt rød-gran . Her er også hvidtjørn , hindbær og brombær . Om foråret er skovbunden frodig med blomster som gul og hvid anemone i mængde, foruden liden lærkespore , hulrodet lærkespore , finger-lærkespore (der er sjælden uden for Bornholm), vorterod , skovsyre , bingelurt , marts-viol , krat-viol , sankthansurt og tyndakset gøgeurt .
På fotos fra omkring 1910 kan man se, at området omkring Jætta Bujl stort set er træfrit, mens det i dag består af tæt krat. Op ad træer og buske som hassel , fuglekirsebær , ask , hyld , røn , hvidtjørn og hunderose vokser kaprifolie og vedbend . I skovbunden ses blandt andet stor konval , vorterod og febernellikerod , men også blåbær .
Den brede del af Svartingedalen er også meget frodig, ikke mindst fordi jordbunden består af næringsrig ler og muld. På østsiden findes en lille granbevoksning, men ellers vokser her de samme træer og buske som tidligere nævnt. Af urter kan nævnes – udover de allerede omtalte – almindelig mjødurt , kruset og butbladet skræppe , nyrebladet ranunkel , stinkende storkenæb , hulkravet kodriver , skov-galtetand , prikbladet perikon , dansk ingefær , blå anemone , håret frytle og firblad .
Svartingedalen er også hjemsted for en række bregnearter, som fjerbregne , almindelig mangeløv og den i Danmark sjældne finbladet mangeløv . De meget sjældne nordisk , sort og rundfinnet radeløv er også registreret i dalen.
Finger-lærkespore er almindelig på Bornholm, men ellers ellers kun i kystnære kalkrige skove på muldbund. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Besøger man Svartingedalen en majdag, kan man være heldig at høre en syngende huldue , som er en ret sjælden ynglefugl i de bornholmske skove. I dalens forårskor høres også munk , grønirisk, bogfinke , blåmejse , musvit , løvsanger , tornirisk , sangdrossel og solsort . Af andre fugle fra dalen kan nævnes ravn, stor flagspætte , kernebider , skovskade , rødhals , broget fluesnapper og stær . Musvågen holder også til her.
Hulduer i flugt. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Ifølge folkesagnet om Jætta Bujl skulle det være en jætte eller trold fra Skåne (fra dengang landsdelen var dansk), der i en form for morgensurhed kastede stenen mod Klemens Kirke. Men i stedet for at ramme kirken, landede stenen på kanten af Svartingedalen, lige på det sted som udgjorde skellet mellem Klemensker og Rutsker sogne.
For 75-100 år siden omtaltes både dalen og jættestenen i turistbrochurer som et af Bornholms store udflugtsmål. På Åhalsegård var der et traktørsted med udskænkning af kaffe og kage. Dengang var det almindeligt, at turisterne først besøgte Jons Kapel ude ved kysten og derefter blev kørt i hestevogne ind til kaffe og en lille vandretur i sprækkedalen.
Men efterhånden som masseturismen udviklede sig på øens østkyst, gik Svartingedalen i glemmebogen. Gennem årene har området dog været et yndet mål for spejdergrupperne fra Rutsker og Hasle, som tidligere havde en lejrplads med et læskur eller shelter (som det hedder i dag) i dalen.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er fri adgang til den nordlige del af Svartingedalen, den del der kaldes Åhalsen. I resten af dalen er der adgang ad de stier der måtte være, sådan som naturbeskyttelsesloven giver mulighed for.
Turforslag
Fra den offentlige P-plads ved Åhalsegård fører en trappe ned mellem nogle høje klippepartier, hvor en natursti fører frem til den mere åbne del af dalen. Undervejs går en sti op til Jætta Bujl. Fra P-pladsen til vandreblokken er der cirka 600 meter. Man kan gå lidt længere frem i dalen, men skal samme vej tilbage igen. Dårligt gående og folk med barnevogne kan ikke klare turen i dalen. Det er nødvendigt med solidt fodtøj, helst gummistøvler uanset årstiden. Men ved et besøg i denne ukendte sprækkedal føler man sig virkelig hensat til et stykke natur, som tiden har glemt.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
1. Åhalsen. I den smalle kløft rejser klippevæggene sig 7-8 meter og i bunden snor en bæk sig lystigt.
2. Jætta Bujl. Den enorme sten skal være kastet af en jætte eller trold fra Skåne mod Klemens Kirke, men den ramte i stedet det gamle skel mellem Klemensker og Rutsker sogne.
3. Baggeå. Åen udspringer lidt nord for Svartingedalen og gennemløber den tidligere råstofgrav Smaragdsøen syd for Hasle før den munder ud i havet.
Vejbeskrivelse
<p> Svartingedalen ligger på Nordvestbornholm, syd for Rutsker og 3,5 km nordøst for Hasle.</p><p> <b> Vejbeskrivelse </b> <br/> Fra Hasle kører man ad Kumlehøjvej og drejer ud ad Halledalsvej. Hvor den møder Kirkedalsvej, drejer man nordpå, og snart har man på højre hånd indkørslen til Åhalsegård, Kirkedalsvej nr. 25. Ude ved vejen ses et lille træskilt med teksten ”Natursti Halsen”. Når man kommer ned til gården, skal man holde til højre, og man kan da parkere bag en maskinlænge.</p><p> <b> Offentlig transport </b> <br/> Busrute 1 B (Rønne-Sandvig) kører ud ad Kumlehøjvej, hvorefter man må stå af ved Hattedalsvej og gå resten af vejen, hvilket er en strækning på 1,5 km.</p><p> <b> GPS-koordinater </b> <br/> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Åhalsegård.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/Kirkedalsvej25,3790" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p></p>
Fredningen og dens pleje
Ejeren af Åhalsegård fik den nordlige del af dalen, den del der kaldes Åhalsen, fredet allerede i 1927. I den gamle fredningskendelse kan man læse, at ejeren af Åhalsegård, ”Fru Emma Amalie Hansen, født Kofoed, … erklærer og deklarerer herved overfor Naturfredningsnævnet for Bornholms Amt for mig og efterfølgende Ejere af nævnte Ejendom, at der stedse skal være Adgang for alle og enhver” til den fredede sprækkedal. Der nævnes også, at der i det fredede område ikke ”maa brydes Sten i Erhvervsøjemed, samt at beplantningen (…) skal bevares uforandret i dens nuværende Karakter og Omfang”.
I 2001 blev det foreslået på Foreningen Bornholms generalforsamling, at resten af Svartingedalen også blev fredet. Danmarks Naturfredningsforening arbejder netop nu på at rejse en fredningssag på hele Svartingedalen. En fredning vil give gode muligheder for en tiltrængt oprydning visse steder i området, samt for at udarbejde en naturplejeplan.
Link til fredningskendelse
Halsen – Svartingedalen , 1927
Svartingedalen, 2013
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000
