Svaneke Nordskov og Gule Hald

Hele den fredede kyststrækning fra Svaneke og til nord for Listed er en lav klippekyst med en masse snævre vige, næs og skær. Umiddelbart nord for Svaneke stikker en delvis ubevokset halvø ud, kaldet Hammerslet. Den er som navnet antyder en “slette” på “flad klippe”, og var tidligere næsten helt nøgen for krat og skov. I de mange små indhak i klipperne er der små områder med strandeng på det såkaldte årsdalegrus.

Tidligere har klipperne fra kystvejen og ud mod vandet været afgræsset af får, geder, heste og køer, men i slutningen af 1800-tallet blev der plantet skov her, ligesom mange andre steder på øen. Svaneke Nordskov er på 22 hektar. Distriktsdyrlæge J. L. F. Jürgensen var formand for Svaneke Byråds Skovudvalg og stod i spidsen for anlæggelsen af skoven, og i 1901 blev der midt i den opvoksende skov rejst en mindesten for ham, endnu mens han var i live!

Klipperne består af svanekegranit, som dog brat afløses af den bornholmske gnejs. Langs vandet lægger man mærke til, at klipperne har nogle runde, bløde former, hvilket er karakteristisk for svanekegranitten. Klippernes kugleform skyldes granittens særlige forvitring, som har medført, at det forvitrede materiale har lagt sig i lavninger mellem klipperne ved kysten. Dette materiale blev tidligere udnyttet som råstof og solgt under navnet årsdalegrus, og ikke svanekegrus, som man ellers skulle tro. Den rødlige svanekegranit er grovkornet med store, gulligrøde feldspatkorn, der giver bjergarten en nubret overflade.

På et klippefremspring med navnet Gule Hald, øst for Listed Havn, findes en interessant, geologisk seværdighed i svanekegranitten, nemlig en såkaldt diabasgang med en bredde på godt 30 meter. Diabasgange findes mange steder på Bornholm, men denne er særlig tydelig. Diabasgange er opstået ved, at granitten (eller gnejs andre steder) under sin dannelse har slået sprækker, der så er blevet fyldt ud med magma fra jordens indre. Diabas er altså en slags størknet lava.

Denne diabasgang, som kaldes Listedgangen, er kraftigere eroderet end svanekegranitten, og dens østlige grænse står meget skarpt markeret op mod granitten. Grænsen mellem diabasen og svanekegranitten mod vest er svær at finde, da den ofte er dækket af vand. Diabasen er mørkegrå til sort. I den østlige del af diabasgangen, op mod svanekegranitten, ses nogle 1-2 cm store, afrundede, lyse feldspatkorn, som er stumper af granitiske bjergarter, der er blevet indlejret i diabasen, mens den endnu var varm.

Et andet spændende træk ved Gul Hald er, at både granit og diabas gennemskæres af sandstensgange, som stort set skærer diabasgangen vinkelret. I både sandstenene og diabasen ses nogle huller på 3-4 cm, som stammer fra geologernes udtagen af materiale til undersøgelser. Diabasen indeholder det magnetiske jernmineral magnetit, hvilket i øvrigt afslører, at Bornholm har befundet sig syd for ækvator, da diabasen størknede.

Omkring 600 meter vest for Listed Havn (cirka ud for Tuevej) ligger grænsen mellem svanekegranitten og den bornholmske gnejs. Svanekegranittens runde former bliver her afløst af gnejsens mere kantede klippeformationer. Det er nemmest at se kontrasten ved at kigge på de klippeflader, der vender bort fra kysten. Gnejsen har her et forholdsvis varieret udseende, nogle steder uden striber og andre steder med. Man kan også se, hvordan svanekegranit skærer sig igennem gnejsens strukturer.

Stemning fra Svaneke Nordskov.                 Foto: Søren Olsen