Strødam-reservatet
Introduktion
Strødamreservatet er et fondsejet skovområde sydvest for Gadevang i Nordsjælland. Reservatet, der blev fredet i 1925, er lukket for offentligheden, men stilles til rådighed for videnskabelige undersøgelser efter godkendelse af Strødamudvalget. Reservatet er på 160 ha, hvoraf ca. 100 ha er dækket af skov. Dele af skoven har ligget hen uden indgreb siden fredningen og er dermed et af de naturskovsarealer i Danmark, der længst har ligget urørt hen.
Urørt skov har indtil for nylig været en sjældenhed i danske skove. Når skoven, som i Strødamreservatet, får lov til at ligge urørt hen, sker der gradvis en udvikling, hvorved den biologiske mangfoldighed øges. Antallet af arter af insekter, svampe, planter og dyr øges, da muligheden for at finde egnede levesteder øges i takt med forfaldet i skoven.
Alleen til Strødam-reservatet er imponerende. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Naturen i Strødamreservatet er meget varieret. Terrænet er ret bakket og skråner ned mod Pølåen. Lavningerne i terrænet henligger som mose eller eng, nogle steder er der anlagt damme. Mod vest strækker et småbakket overdrev sig helt frem til Strødam Engsø. Både i skoven og ude i det åbne land er der mindre partier med væld. Jorden er generelt sandet-gruset og jordbunden de fleste steder en mager muldbund, men der er også partier med en mere næringsrig bund
Plantelivet
Som følge af den store variation i jordbunds- og fugtighedsforhold vokser der i Strødamreservatet mange af de plantearter, som er, som er hjemmehørende i den nordsjællandske natur.
Dyrelivet
De almindeligste fugle er musvit , bogfinke , solsort , rødhals , blåmejse , munk , gærdesmutte , stær , ringdue og havesanger.
Da en stor del af Strødam udgøres af gammel blandet løvskov med masser af udgåede træer, er der mange hulrugende arter, som klarer sig godt, f.eks. huldue , stor flagspætte , natugle og allike . Den ellers ikke specielt almindelige rødstjert er meget almindelig og næsten en karakterfugl for den sydlige del af Strødam. Også broget fluesnapper ses nu.
Rødstjert er en af vores mest farvestrålende småfugle. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Carl Frederik Tietgen var en dansk finans- og industrimand og levede fra 1829 til 1901. Formodentlig var han Danmarks mest initiativrige erhvervsmand gennem tiderne.
I 1873 byggede Tietgen en lystgård med tilhørende park og skov. Ejendommen, Strødam, har siden 1949 været ejet af Jarlfonden, bortset fra bygningerne, som efterfølgende er solgt fra.
Strødamudvalget, som nedsættes af Københavns Universitet, har til opgave at rådgive Jarlfonden om skovens drift på en sådan måde, at det i overensstemmelse med de pålagte servitutter kan tjene som reservat for det nordsjællandske dyre- og planteliv og som forsøgsområde for botaniske og zoologiske studier.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Adressen for reservatet er:
Strødam Naturreservat
Gadevangsvej 109B
3400 Hillerød
Der er ikke offentlig adgang til arealet, men Strødamudvalget arrangerer årligt guidede ture i reservatet for interesserede. Tidspunkt og mødested for turene annonceres i den lokale presse i Hillerødområdet. Derudover er der kun adgang til reservatet med gyldigt adgangskort, der udstedes til personer med relevant ærinde i skoven. I begrænset omfang kan der arrangeres ture i skoven for særlige grupper.
DN-afdelingerne Fredensborg og Hillerød arrangerer næsten hvert år ture til reservatet, se foreningens hjemmeside under arrangementer.
Vejbeskrivelse

I Gribskov nord for reservatet er der mange muligheder for ture.

Kør fra Hillerød mod nord til Gadevang ad Gadevangsvej. Når man kører ud af byen mod nord, er P-pladsen ved Fruebjergvej et godt udgangspunkt for vandreture i Gribskov.

Adressen for reservatet er:
Strødam Naturreservat
Gadevangsvej 109B
3400 Hillerød

Vis  Strødam-reservatet  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Strødamreservatet, 160 ha, fredet ved deklaration i 1925
Det var ejeren af Strødam, Tietgens nevø Axel Jarl, der pålagde sin ejendom en række servitutter. Ejendommen må ikke udstykkes, men skal forblive samlet. Vænget foran hovedbygningen skal bibeholdes som en dyrepark, med vedvarende græsning og enkeltstående træer og grupper af træer. Der må ikke fortages hugst i dette område.
Den til enhver tid værende ejer af ejendommen forpligtes til at vedligeholde vænget.
Den øvrige del af ejendommen med undtagelse af landbrugsarealerne og det, der benyttes som have, skal tjene som reservat for egnens dyre- og planteliv, og som forskningsområde for botaniske og zoologiske studier og forsøg.
Link til fredningskendelse
Strødam , 1925
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Hillerød Kommune
Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Tlf: 72320000
Læs også
Strødam-reservatets hjemmeside
Naturstyrelsens folder: Gribskov -_Gribsø