Sonnerupgård Gods
Introduktion
Sonnerupgård Gods jorder udgør et karakteristisk klassisk herregårdslandskab med store marker, skove, småsøer, spredte beplantninger, levende hegn, remiser og diger.
Sonnerupgård Gods. Foto: Bent Gottfredsen
Landskabet
Godsets jorder består først og fremmest af vidtstrakte let bølgede moræner, hvorfra bebyggelse ikke kan ses. En række remiser understreger herregårdslandskabet. Dertil kommer skovene; Sonnerup Skov der delvis vokser på en stejl randmoræne, Taderød Skov og Enghave Skov. Mod sydvest skråner jorderne meget stærkt ned mod Elverdamsåen, der danner skel midt i sin markante erosionsdal. Mod nord danner Taderød Bæk skel. Omkring bækken og åen findes en del fugtige områder og væld. Den øvrige del af godset er omgivet af et velbevaret meget gammelt hovedgårdsdige.
Taderup Bæk. Foto: Bent Gottfredsen
Plantelivet
Sonnerupgårdskovene vokser på en god kalkholdig bund og har en høj løvtræsprocent. Forårsfloraen er rig med hvide og gule anemoner , hulrodet lærkespore , fladkravet kodriver , desmerurt , bingelurt , almindelig lungeurt , guldstjerne , skov-forglemmigej og spring-balsamin .
Langs Taderød Bæk udspringer mange væld. Her er ekstra frodigt med gul iris , eng-kabbeleje , læge-baldrian , billebo klaseskærm , lund- og kær-padderok og den sære snylteplante skælrod .
En fin botanisk lokalitet er Skalterne ned mod Tadre Mølle. Her siver mængder af kalkholdigt vand ud med en rig flora til følge. Her træffes i stor mængde den store ret sjældne padderok skavgræs , der kan anvendes som urindrivende middel. I pulveriseret tilstand kan den på grund af et meget stort indhold af kisel anvendes til finere polering. Her er også milturt , vand-pileurt , kær-snerre , kær-galtetand og forskelligblomstret-viol .
I vejkanterne nær selve godset vokser den indslæbte kulturplante lundgylden i stor mængde. Flot ser den ud høj, statelig og gylden – fremragende til buketter, men den kvæler den naturlige flora.
Langs Tadre Møllevej vokser et smukt og artsrigt levende hegn langs det lange stengærde med tjørn , hyld , mirabel , slåen , hassel , brombær , hunde-roser og den forvildede “multiflora-rose” med bittesmå hyben.
På og omkring det gamle voldsted kan man være heldig at finde morkler .
Dyrelivet
Godset rummer hele Midtsjællands normale dyreliv. Her er rigtig mange rådyr . Dådyr forekommer i en mindre bestand. Desuden findes husmår , røde og sorte egern, hare , ræv , grævling , lækat , ilder , brud og flere arter af flagermus.
Fuglelivet er rigt med musvåge , hvepsevåge , spurvehøg , tårnfalk , natugle , stor flagspætte , spætmejse , ringdue , skovsneppe, fiskehejre , grågås , gråand , grønbenet rørhøne , blishøne , agerhøne, gøg , nattergal og mange arter af småfugle. I skovparten Skalterne i Taderød Skov yngler dobbeltbekkasinen . Fasanen er talrig som på andre godser.
Desuden findes stålorm , der er almindeligt forekommende, snog , skovfirben , skrubtudse , but- og spidssnudet frø samt stor og lille vandsalamander .
I søerne findes gedder , ål , aborrer , karusser og karper .
Kulturhistorie
Sonnerupgård er opstået engang i middelalderen. Det kan følges tilbage til 1341. På dens jorder lå tidligere to landsbyer.
Blandt ejerne tælles kendte slægter som Bille og Trolle.
Fra 1621 ejes Sonnerupgård af rigsråd Mannerup Parsberg, der var manden som under en duel i Rostock huggede næsen af vor berømte astronom Thyco Brahe.
I 1675 møder vi professor Rasmus Vinding Poulsen. Måske har han siddet her og skrevet på Chr. d. V´s Danske Lov. På den tid ejede Sonnerupgård mange af omegnens landsbyer, kirker, møller og kroer.
I 1800-tallet bliver Sonnerupgård en del af baroniet Schulin-Zeuten.
Hovedbygningen er fra 1879 og de virkelig statelige driftsbygninger med initialer og baronkroner er opført fra 1867 til 1879. Her findes også årsagen til dagens forholdsvis beskedne hovedbygninger. Herskabet boede på Tølløse Slot. Den almindelige brandforsikring for Landbygninger købte Sonnerupgård i 1959 og indrettede den til kursus- og konferencebrug samt forberedte den til alternativt administrationscenter i tilfælde af truende konflikt under Den kolde Krig. I dag ejes stedet af private ejere. Der er stadig kursus- og konferencecenter, men udbuddet omfatter nu også udlejning til selskabsbrug og overnatning. Til dette formål er avlsbygningerne renoveret på det smukkeste ude som inde, ligesom haven er blevet gjort fint i stand.
Den brændte Grav er det lokale navn på voldstedet, som der hviler en egen stemning af middelalder over. Voldstedets præcise alder kendes ikke, men det vides at der allerede i 1341 var bebyggelse på stedet. I 1731 brænder den daværende herregård, og hovedbygningen flyttes over til den nuværende placering. Ifølge traditionen omkommer en tjenestepige under branden ved drukning i voldgraven. Hun skulle stadig spøge på stedet. I middelalderen har voldstedet i søen med sine brede grave og stejle stensatte sider udgjort en stærk befæstning. Længe før branden havde det mistet enhver forsvarsmæssig betydning. Voldstedet er aldrig blevet undersøgt arkæologisk. Det skjuler helt sikkert mange spændende rester af de bygninger, der gennem århundrederne har afløst hinanden på øen i søen.
I Taderød Skov findes en del gamle vejspor, herunder en meget dyb hulvej ned mod Taderød Bæk.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Med udgangspunkt ved den store gamle eg kan man ad markvejen spadsere en meget smuk tur ned i den dybe Elverdamsdal med en storslået udsigt. Herfra kan man gå op til Tølløsevej gennem Enghave Skov. Ad markvejen Højhusvej overfor kan fortsættes til den maleriske Tadre Mølle Vej, hvor den oprindelige profil med de mange små bakker er bevaret.
Derpå kan man lave en mindre rundtur i Taderød Skov eller straks fortsætte på Tadre Mølle Vej langs det lange fredede hovedgårdsdige til første vej på højre hånd, (skiltet Rensningsanlægget – det skal man ikke lade sig forskrække af), til Sonnerup Skov. Lidt efter Paradissøen anbefales varmt en afstikker til højre til voldstedet i den næste og større sø.
Tallene herunder henviser til markeringer på kortet, som kan downloades foroven.
1. Den brændte Grav
2. Den gamle eg
3. Elverdamsdalen med udsigt
4. Tadre Mølle Vej med hovedgårdsdiget
5. Højhusvej med udsigt over godslandskabet
Der er kun adgang efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser, dog er der efter aftale med fredningsmyndighederne fri adgang til voldstedet lige bag avlsbygningerne.
Vejbeskrivelse
<p> Nærmeste togstation er Hvalsø.</p><p> I Sonnerup Skov findes en lille P-plads for offentligheden på nordsiden af Tølløsevej umiddelbart øst for hovedbygningen. GPS-koordinater: N 55° 36.065´ E 11° 50.409´. Parkeringen på gårdspladsen er dog primært beregnet for stedets betalende gæster.</p><p> Til Taderød Skov kan benyttes P-plads på Tadre Mølle: GPS-koordinat: N 55° 36.910´ E 11° 48.721´.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049904b08d924b44786&ll=55.60182,11.840386&spn=0.008413,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049904b08d924b44786&ll=55.60182,11.840386&spn=0.008413,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Sonnerupgård Gods </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Godsets 280 ha blev fredet status quo i 1966 for at sikre herregårdslandskabets store natur- og landskabsværdier og som en del af den regionale planlægning.
Fredningen var frivillig. Plejebestemmelser indgår ikke i kendelsen, men pleje efter aftale udføres med mellemrum af fredningsmyndighederne på voldstedet. De har også bygget broen over til øen. Taderød Skov er efter fredningen blevet frasolgt godset.
I 1960 lod Sonnerupgård stendiget, det to km lange gamle hovedgårdsdige, der går fra spidsen af Sonnerup Skov til 200 meter fra Tadre Mølle, frede frivilligt og påtog sig vedligeholdelsesforpligtelsen. Samtidig tinglystes en fredningsdeklaration til sikring af Tadre Mølle Vejs profil. Efterfølgende er tilladt asfalt på de to stejle bakker. Fredningsmyndighederne har ryddet krat til synliggørelse af diget. På voldstedet har kommunen ryddet krat for at holde det synligt.
Den store gamle eg ved selve hovedgården blev fredet i 1933.
Link til fredningskendelse
Sonnerupgård , 1966
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Tlf: 46464646
Læs også
Folder: Åstrup og Sonnerupgård .
Sonnerupgård Gods har egen hjemmeside .