Sonnerupgård Gods

Sonnerupgård er opstået engang i middelalderen. Det kan følges tilbage til 1341. På dens jorder lå tidligere to landsbyer.

Blandt ejerne tælles kendte slægter som Bille og Trolle.

Fra 1621 ejes Sonnerupgård af rigsråd Mannerup Parsberg, der var manden som under en duel i Rostock huggede næsen af vor berømte astronom Thyco Brahe.

I 1675 møder vi professor Rasmus Vinding Poulsen. Måske har han siddet her og skrevet på Chr. d. V´s Danske Lov. På den tid ejede Sonnerupgård mange af omegnens landsbyer, kirker, møller og kroer.

I 1800-tallet bliver Sonnerupgård en del af baroniet Schulin-Zeuten.

Hovedbygningen er fra 1879 og de virkelig statelige driftsbygninger med initialer og baronkroner er opført fra 1867 til 1879. Her findes også årsagen til dagens forholdsvis beskedne hovedbygninger. Herskabet boede på Tølløse Slot. Den almindelige brandforsikring for Landbygninger købte Sonnerupgård i 1959 og indrettede den til kursus- og konferencebrug samt forberedte den til alternativt administrationscenter i tilfælde af truende konflikt under Den kolde Krig. I dag ejes stedet af private ejere. Der er stadig kursus- og konferencecenter, men udbuddet omfatter nu også udlejning til selskabsbrug og overnatning. Til dette formål er avlsbygningerne renoveret på det smukkeste ude som inde, ligesom haven er blevet gjort fint i stand.

Den brændte Grav er det lokale navn på voldstedet, som der hviler en egen stemning af middelalder over. Voldstedets præcise alder kendes ikke, men det vides at der allerede i 1341 var bebyggelse på stedet. I 1731 brænder den daværende herregård, og hovedbygningen flyttes over til den nuværende placering. Ifølge traditionen omkommer en tjenestepige under branden ved drukning i voldgraven. Hun skulle stadig spøge på stedet. I middelalderen har voldstedet i søen med sine brede grave og stejle stensatte sider udgjort en stærk befæstning. Længe før branden havde det mistet enhver forsvarsmæssig betydning. Voldstedet er aldrig blevet undersøgt arkæologisk. Det skjuler helt sikkert mange spændende rester af de bygninger, der gennem århundrederne har afløst hinanden på øen i søen.

I Taderød Skov findes en del gamle vejspor, herunder en meget dyb hulvej ned mod Taderød Bæk.