Skallerup Indlandsklitter

Skallerup Indlandsklitter er et særegent sandflugtslandskab, der blev dannet i 15-1700-tallet, da sandflugten hærgede langs vestkysten og på de lettere jorder længere inde i landet. Et stort antal små og kegleformede klitter veksler med slettepartier og mindre plantager. Ind imellem findes større og mere ”normalt” udseende klitpartier.

Området afgrænses mod vest af Grønne Klitvej og mod syd af Nørremøllevej. Nord for det fredede område ligger store sammenhængende naturområder. Det drejer sig om Skallerup Klit, området ved Liver Å’s udløb og Tornby Klitplantage.

Indlandsklitterne går mod nordvest ud til Lien, som er den gamle kystskrænt mod Stenalderhavet. Neden for Lien ligger store sommerhusområder på Stenalderhavets hævede havbund. Derimod er det det senglaciale Ishavs hævede havbund, der danner underlaget for indlandsklitterne oven for skrænten. Efter isens forsvinden fra Vendsyssel for 14-18.000 år siden har landet her hævet sig op til 20-30 meter over havets overflade

Som regel regner man med to typer årsager til sandflugtens opståen og udvikling: klimaændring og menneskets uforstand (der er ikke meget nyt under solen!). Den ene handler om en relativt kold periode på kloden i 1500-tallet, ”den lille istid”. I denne periode sank vandstanden i havene, fordi havvandet blev bundet som is ved polerne. Fra den vigende kyst kunne sandet tørre og blæse ind i landet. Den anden årsag er datidens befolknings overudnyttelse af arealerne. Foruden afgræsning af for stort husdyrhold blev plantevæksten i stort omfang anvendt til brændsel, tagdækning m.m. Når den lette jord først var blottet, havde vinden frit spil.