Selsø Sø

Da Selsø Sø og Møllekrog stadig var en åben, lavvandet fjord, havde vikingerne en velbeskyttet naturhavn på østsiden af fjorden. Nord for Selsø Kirke har man fundet spor efter flere grubehuse fra vikingetiden, der havde forbindelse med anløbspladsen. Den måske midlertidige handelsplads blev senere til en landsby, som eksisterede indtil slutningen af 1600-tallet, hvor herremanden på Selsø nedlagde den.

I 1600-tallet anlagde man en dæmning over den lavvandede fjord, hvorved Selsø Sø og vigen Møllekrog opstod. I sidste halvdel af 1800-tallet forsøgte man at afvande og opdyrke søen. Projektet blev dog opgivet, og store arealer med rørskove bredte sig. I 1930’erne dækkede rørskoven omkring en tredjedel af søens areal. En del af rørskoven blev i 1960’erne igen opdyrket, men i slutningen af 1990’erne foretog man en naturgenopretning af søen.

På østsiden af søen ligger Selsø Kirke med den rundkirkelignende apsis fra romansk tid og et meget fint renæssanceinventar. Den smukt beliggende kirke menes at være opført som en rund borgkirke i de urolige tider omkring 1130-40, hvor kirkens folk støttede skiftende tronkrævere.

Samme sted ligger Selsø herregård, som kan føre sin historie tilbage til 1200-tallet. Den nuværende hovedbygning i renæssancestil er fra 1570’erne, og opført af rigsråd Jacob Ulfeldt. I årene 1829 til 1972 stod den tom og forfaldt, men forfatteren Bernhard Linder forpagtede og restaurerede hovedbygningen og indrettede den til et flot herregårdsmuseum. Især er den store riddersal imponerende, og i den hvælvede kælder findes et bevaret herregårdskøkken med åbent ildsted.