Saltholm

Introduktion

Landskabet

Saltholm er en ganske flad holm på 15 kvadratkilometer, hvor de højeste, naturlige bakker kun rager 1-2 meter op over den flade strandeng. På lang afstand bryder et par bygninger og nogle småskove silhuetten. Øens karakteristiske udseende og form afslører, at den er bygget op af kalk og kridt. Især mod syd og sydøst ligger hundredvis af ”skær” i Øresund.

Der er få større søer på Saltholm, men ellers er hele overfladen præget af tidligere tiders kalkbrud. Nogle af de vandfyldte brud er meget dybe.

Stranden er overalt ganske smal, og mange steder vokser græsset helt ud til bølgeskvulpet. Havet omkring øen er forholdsvis fladt, og sejlrenderne er tæt trafikeret. Mød øst ligger Flinterenden, mod vest Drogden. Lige syd for Saltholm ligger den kunstige ø, Peberholmen, der i midten af 1990’erne blev anlagt som en del af den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Under Saltholm findes skrivekridt og ovenover det et 60 meter tykt lag af bryozokalk. Det er dannet af havets aflejringer for 70 millioner år siden, og i kalken kan ses forsteninger af søpindsvin, søliljestængler, brachiopoder (ligner muslinger) og smådyr, bryozoer.

Over bryozokalken ligger et tyndt lag Saltholmskalk, der er hård, og derfor kan hugges ud til eksempelvis bygningssten. Det er den også blevet brugt til. Udskibningsbroerne mod nordvest vidner om, at mange steder udenfor Saltholm har nydt godt af den hårde sten. I København blev sandsten herfra brugt efter de omfattende brande i 1700-tallet. Men også på Kronborg, i Varberg og i Holsten udgør den dele af bygninger. I Kastrup fandtes kalkbrænderi, hvor den brændte kalk indgik i mørtel. Overalt i kalken findes flint.

Morænelaget efterladt af isen er ganske tyndt og det samme er muldlaget. På den sydlige del ligger flere meter tykke lag af morænesand. Øen fik sit nuværende udseende efter stenalderen under landhævningen i denne del af landet.

Da kalken let sprækker, trænger saltvand ind. Derfor må drikkevandet på øen samles op i store regnvandsbassiner.

Plantelivet

Dyrelivet

Saltholm er nok Danmarks rigeste fugleø. Om mod 18.000 par yngler her. Talrigest er sølvmågen og edderfuglen med hver 3000-4000 par. Saltholms værdi som engfuglelokalitet skyldes i betydelig grad, at der ikke er ræve, rotter eller mink på øen som ellers ville æde æg og fugleunger.

Edderfuglekolonien er Danmarks største. Mågekolonien var i 1970’erne på 30.000 par. Landets største måge, svartbagen , yngler spredt langs kysten med omkring 500 par. Den sjældne dværgterne har også her en af landets større kolonier på op til 30 par. I forbindelse med bygning af Øresundsforbindelsen blev der etableret en kunstig ø (Peberholm) syd for Saltholm. Efterhånden som der sker en naturlig indvandring af vegetation til Peberholm er visse af Saltholms ynglearter fulgt med, det gælder bl.a. stor præstekrave samt dværgterne som i 2004 ynglede med 75 par på Peberholm. På Saltholm findes også den største, danske ynglebestand – 80 par – af storspove , den store vadefugl med det nedadbøjede næb, og i midten af 1990’erne slog den lille, arktiske gås, bramgåsen , sig ned. Det blev en kæmpesucces. I stedet for at trække op til Hvidehavets øer nord for Rusland ændrede den trækrute, og i 2007 er bestanden opgjort til mere end 1000 par! Rørhøgen slog sig ligeledes ned på øen i midten af 1990’erne og i 2006 var ynglebestanden på 16 par. Også store mængder ænder (blandt andet atlinganden, knarand , spidsand , krikand og pibeand ) og vadefugle (bl.a. stor kobbersneppe , alm. ryle og brushane ) anlægger hvert år rede på engene. I 2008 har man observeret ynglende rovterner, hvilket ikke er set siden 1944 i Danmark.

Grønbroget tudse er almindelig og der er registreret såvel almindeligt firben som markfirben på øen.

Markmus og harer er også at finde på Saltholm, og tidligere var der udsat kanin, men de døde under de hårde vintre i 1940’erne.

På småøerne Svaneklapperne mod sydøst holder Øresunds sidste spættede sæler til.

Om vinteren ses havørn og vandrefalk , der jager de tusinder af svømmeænder, der holder til i fladvandet.

Storspove er en af vores flotte vadefugle.

Foto: Klaus Malling Olsen

Kulturhistorie

Ture og seværdigheder

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

Saltholm, 15 km², fredet 1983.

Siden er havet omkring øen blevet vildtreservat med jagtrestriktioner.

Som nævnt var der i 1960’erne store planer om at flytte Københavns Lufthavn ud på Saltholm. Øen var flad, og støjen ville ikke genere naboerne så voldsomt som på Amager. Men Saltholm er også et nationalt og internationalt vigtigt naturområde, først og fremmest på grund af titusinder trækkende og ynglende fugle. En massiv kampagne fra de grønne organisationer argumenterede for at bevare øen som natur.

Allerede i 1959 rejste Naturfredningsforeningen fredningssag, men den blev afvist af staten to år senere som unødvendig, fordi en fredning ”ikke ville kunne hindre en udnyttelse der alene tjener offentlige interesserer”, altså en lufthavn.

Lufthavnsplanen blev dog lagt på hylden, og en lov fra 1973 droppede enhver drøm om lettende og landende fly derude midt i Øresund.

Der blev atter stillet forslag om at frede stedet. Tredje juledag i 1983 fredede Overfredningsnævnet øen – men Københavns Lufthavne, Københavns Amt, Hovedstadsrådet og ministeriet for offentlige arbejder var imod. Der blev afleveret næsten 4000 underskrifter mod fredningen – af en forening, ”Saltholms Venner”!

Fredningen omfatter hele øen og sikrer den som naturområde. Af hensyn til de mange, ynglende fugle er færdsel reguleret på dele af øen, men man kan altid færdes på den nordligste niendedel af øen, der er 1,5 gange 1 km.

Fredningen giver mulighed for en mere intens pleje og afgræsning af den store ø. Den store mågekoloni holdes i ave gennem afgræsning, slåning og afbrænding af græsset. Det giver en kort vegetation, som mågerne ikke ynder, da de helst vil skjule reder og unger. Vilkårene for vadefugle bliver også forbedret. Mågerne kan være en sikkerhedsrisiko i forhold til kollision med startende og landende fly fra Københavns Lufthavn. Desværre har Københavns Lufthavn genoptaget sprøjtningen af mågeæg, med en væske der forhindrer iltgennemtrængning. Det betyder, at æggene aldrig klækkes.

Øen er i dag først og fremmest sommergræsningsholm for kreaturer, får, heste og gæs fra Dragør.

Fredningen dikterer også, at en kommende forbindelse ikke må ligge eller endsige berøre Saltholm. Derfor ligger Øresundsbroen som den gør i dag!

Link til fredningskendelse

Saltholm , 1983