Særløse og Skov-Hastrup Overdrev
Introduktion
Syd for landsbyerne Skov-Hastrup og Særløse ligger et storslået landskab med høje bakker, søer, moser og vandløb – engang var det landsbyernes fælles græsning – overdrevet.
Længst mod syd helt op til skoven findes bevaret et mindre parti af overdrevet, urørt af ploven. Det er en landskabelig og botanisk perle.
Naturplejerne tager sig et velfortjent hvil. Foto: Bent Gottfredsen
Landskabet
Landskabet er et morænebakkeland, der går over i et dødislignende landskab med småbakker, der danner overgangen til det bagvedliggende dødislandskab med de store plateaubakker. Mod vest ligger de høje bakker Glædesbjerg og Kongebjerg. Mod øst ligger Springsbjerg. I en dyb smeltevandsdal her i mellem strømmer Særløse Bæk omgivet af et bælte af vådområder med søer – tidligere tørvegrave – og moser.
Mod syd er området præget af mange diger og levende hegn. Her ligger også en tidligere tørvegrav, nu som en stor sø, Bøllemosen. Ud til Vernersmindevej ligger den smukke gamle skovridergård af samme navn.
I det urørte overdrevslandskab er bakkerne meget stejle, og vegetationen varierer stærkt. Her er store og små kratpartier, fritstående træer og buske. Hist og her er der fugtige områder, vandhuller og små vandløb. Træer og buske bærer præg af kreaturernes bid. Selv tjørn kan spises som friske skud, og det ses tydeligt, hvor langt op en ko kan nå. I ly af de tornede vækster kommer hyld, andre buske og træer som bøg, eg og ask op, så man må erkende rigtigheden i det gamle ord, at ”tjørnen er skovens mor”.
Særløse Bæks meget rene vand strømmer med et kraftigt fald i en skovklædt slugt gennem den sydligste del af overdrevet.
Plantelivet
Det botanisk virkelig interessante er naturligvis selve det urørte overdrev, selv om en række værdifulde arter er forsvundet siden fredningen på grund af gødskning.
Overdrevet er præget af megen kratvegetation i form af forbidte tjørn , slåen , hunde-roser , brombær og mirabel , som beskytter hyld , benved , hassel , skov-abild , ask , rødel , eg og bøg . I alt er optalt 17 forskellige arter, alene af buske. På de tørre afgræssede arealer er fundet karakterplanter for overdrev som rank evighedsblomst , langstakket væselhale , stribet kløver , liden museurt , lav tidsel , mark-frytle , dværg-perikon , røllike , knopurt , blåhat , læge-ærenpris , høst-borst og prikbladet perikon . Her forekommer stadig en smule hedelyng , og i 2001 er orkideen skov-gøgelilje fundet.
I de fugtige afgræssede lavninger findes en typisk kærvegetation med kattehale , trævlekrone , eng-forglemmigej , maj-gøgeurt og den smukke vand-røllike . På de mere skovklædte arealer vokser typiske arter som hvid anemone , dunbregne og desmerurt samt en lille bestand af blå anemone .
På det midterste af de fredede arealer, som slås hvert år, har der siden fredningen indfundet sig en karakteristisk overdrevsvegetation, der stadig bliver mere og mere botanisk værdifuld. Senest er der indvandret flere bestande af skov-gøgelilje .
På det sydvestlige areal lige nord for Avnsø findes delvist tilgroede overdrevspartier og ellesump med birk , tørst og pil omkring Bøllesø, som er en tidligere tørvegrav. Tørvemos findes stadig.
På søens bredder vokser hedelyng , blåtop , tormentil og stjerne-star foruden dunbregne og butfinnet mangeløv . I de skovdækkede rester af den gamle højmose findes kærbregne og skov-gøgelilje . I Bøllesø driver den insektædende blærerod rundt med sine gule blomster. Her findes også spæd pindsvineknop og kransnålsalger . Mose-bølle , der har givet søen sit navn, findes ikke mere.
Ved den sydlige del af Kvandrupvej passer fredningsmyndighederne godt på en mindre bestand af blåtoppet kohvede .
Trævlekrone er nem at genkende. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Haren er almindelig, men ellers bærer dyrelivet præg af skovenes nærhed. Rådyr , ræv og grævling kan tage en tur ud på overdrevet.
I de fugtige områder forekommer skrubtudse , spidssnudet frø , butsnudet frø , grøn frø og stor og lille vandsalamander . Desuden findes skovfirben .
Her er et rigt fugleliv med gråstrubet lappedykker , gråænder og blishøns i søerne og mange arter af almindelige sangfugle, navnlig på det urørte overdrev, som er et rigtig fint sted til en tidlig morgentur for at lytte til fuglestemmer f.eks. bogfinke og gulspurv . Starter man tidligt nok, kan nattergalen også høres. Musvåge , spurvehøg og tårnfalk ses jævnligt over landskabet. Om efteråret fouragerer fiskeørnen i de nærliggende skovsøer. Den sjældne sortspættes høje ”trommen” kan ofte høres.
I Bøllesøen findes den sjældne og fredede lægeigle .
Nattergalen ser ikke ud af meget – men er en god sangfugl!
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Skov-Hastrup og Særløse er såkaldte skov-landsbyer. D. v. s. landsbyer, der kun havde en beskeden kornproduktion til eget brug, men som til gengæld rådede over vidtstrakte overdrevsarealer til bøndernes fælles brug. Ad fægangen drev landsbyhyrden dyrene på græs. Kvandrupvej hed tidligere Fægangen.
Overdrev, old eller ore betyder ligefrem øde stenede landskaber med mager jord. Overdrevene omfattede tidligere hovedparten af fredningen samt store dele af skoven. Overdrevene var en sand mosaik af landskabstyper. Her var hårdt afgræssede og næringsfattige arealer, der aldrig blev gødede, med lyng og blåbær, forbidte spredte træer og buske, fugtige lavninger, søer, moser, tørveskær og småskove. En stor part af Bidstrup Skovene hedder derfor i dag Hejede Overdrev, Hede Overdrevet.
Graden af bevoksning og grænsen mellem overdrev og skov var flydende, ja man brugte også navnet Overdrevskov. Efter Skovforordningen af 1805 inddigedes i 1820 det, der i dag er skov, og en tilplantning indledtes. Sidst i 1700-tallet udskiftedes landsbyernes jorder, og den enkelte bonde fik sine egne arealer – herunder dele af overdrevene. Omkring 1840 udskiftedes de sidste dele af overdrevene. Herefter blev næsten alt opdyrket undtagen de dele, der lå tættest på skoven.
På samme måde gik det overalt i landet. Herved forsvandt en af vore almindeligste landskabstyper næsten helt. I dag kender mange nok overdrevet mest fra malerier, idet ”græssende køer på overdrevet” var blandt guldaldermalerne Skovgaard og Lundbyes meget yndede motiver.
Fra oldtiden findes bevaret fem høje, herunder en mindre jættestue nær Kvandruphuset. Over for dette kan man i bakken fornemme forløbet af en meget gammel fægang, der fortsætter ind i skoven. Den kan være fra oldtid til middelalder.
Ved Vævestuen på Tjørnehusvej findes der en stor, bred gammel stenkiste (bro) af groft tilhuggede meget store kampesten over et lille vandløb. Den har engang ført en længst glemt vej af betydning over vandløbet. Dens alder kendes ikke, men de første 500 år skal nok række.
På overdrevene var der indtil sidst i 1930’erne flere meget vandrige kilder. De blev udtørrede, da Københavns Vandforsyning byggede sit store værk i Lejre. Den mest vandrige af kilderne, Odins Kilde, var en egentlig springkilde. I kilden er der gjort offerfund fra oldtiden til Frederik den VII´s tid. Navnet anses for oprindeligt. Odins Kilde leverede hovedparten af vandet til Hulemølle Å – Ledreborg Å.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra Særløse Kirke har man en storslået udsigt over overdrevene.
Fra Skov-Hastrup kan man gå eller cykle gennem overdrevslandskaberne ad Kvandrupvej til skoven. Dette er en meget smuk tur med fine udsigter over landskabet bl. a. til Særløse Kirke. Også Glædesbjergvej kan benyttes.
Tallene herunder henviser til markeringer på kortet, som kan downloades foroven:
1. Fredningernes store seværdighed er selve ”det urørte overdrev”.
2. På Kongebjerget ses såkaldte fårestier. De er trods navnet et rent geologisk fænomen, nemlig udskridninger i jordlag af forskellig beskaffenhed.
3. Tæt på skovbrynet ligger den meget store vandreblok Kongestenen.
Færdsel
Man må færdes på veje og stier. Der er offentlig adgang til de udyrkede overdrev over ”stenter”.
Der findes primitive overnatningspladser ved Vævestuen på Tjørnehusvej og på Spejderpladsen.
Vejbeskrivelse
<p> Nærmeste togstation er Hvalsø. Busstop i Skov-Hastrup, Særløse og på Vernersmindevej.</p><p> Skov-Hastrup og Særløse ligger på vej 255 Hvalsø – Osted, Særløsevej.</p><p> Tættest på det urørte overdrev kommer man ved at køre ad Vernersmindevej og Tjørnehusvej til Bidstrup Skovenes P-plads ved Tjørnehuset.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> P-plads Tjørnehuset: 55°84´ E 11°07</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.000499051f30554ca5177&ll=55.56813,11.894717&spn=0.00842,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.000499051f30554ca5177&ll=55.56813,11.894717&spn=0.00842,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Særløse Overdrev </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Den første fredning af det urørte overdrevslandskab på 8 ha fandt sted i 1952 for at bevare ”et landskab af stor og ejendommelig naturskønhed, en sidste rest af den landskabstype der førhen var almindelig overalt i landet mellem landsbyen og skoven”.
Dette skete af ”pædagogiske, landskabelige og naturvidenskabelige årsager”. Arealet skal ”udnyttes ved græsning, således at forholdet mellem krat og åbent land ikke ændres”. I praksis kniber det med at holde græsningstrykket hårdt nok. Kendelsen indeholder ikke plejebestemmelser, men allerede fra 1979 har der med fredningsnævnets godkendelse først ved DN og siden ved fredningsmyndighederne fundet pleje sted i form af rydning af krat og oprensning af et vandhul.
I dag står kommunen for jævnlig kratrydning på overdrevet.
Efterfølgende frededes i 1961 to naboarealer på 8 ha og 7 ha for at bevare dem og undgå uønsket bebyggelse. Arealerne må gerne fortsat afgræsses. På det vestligste slås græsset er par gange om året, og her er med fredningsnævnets tilladelse foretaget oprensning af vandhuller. På det østligste af dem foregår pleje ved fåregræsning.
I 1969 frededes 348 ha, hovedsageligt landbrugsjord, samt et mindre skovområde mellem de fredede overdrev og landsbyerne, for, som en del af den regionale planlægning, at sikre udsynet, undgå uønsket bebyggelse og bevare de store landskabelige værdier og naturværdierne. Fredningsnævnet har indseende med alle udvendige bygningsændringer, og ikke landbrugsmæssig nødvendig bebyggelse kan nægtes. I fredningerne indgår tilladelse til ind til 10 spejderhytter, skolehytter eller lignende i skovområdet under fredningsnævnets godkendelse. Skoven skal opretholdes, om nødvendig ved genplantning.
Link til fredningskendelser
Avnstrup Overdrev , 1969
Særløse Overdrev , 1952
Overdrevet , 1961
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Lejre Kommune
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Tlf: 46464646
Læs også
Folder: Særløse Overdrev