Særløse og Skov-Hastrup Overdrev

Skov-Hastrup og Særløse er såkaldte skov-landsbyer. D. v. s. landsbyer, der kun havde en beskeden kornproduktion til eget brug, men som til gengæld rådede over vidtstrakte overdrevsarealer til bøndernes fælles brug. Ad fægangen drev landsbyhyrden dyrene på græs. Kvandrupvej hed tidligere Fægangen.

Overdrev, old eller ore betyder ligefrem øde stenede landskaber med mager jord. Overdrevene omfattede tidligere hovedparten af fredningen samt store dele af skoven. Overdrevene var en sand mosaik af landskabstyper. Her var hårdt afgræssede og næringsfattige arealer, der aldrig blev gødede, med lyng og blåbær, forbidte spredte træer og buske, fugtige lavninger, søer, moser, tørveskær og småskove. En stor part af Bidstrup Skovene hedder derfor i dag Hejede Overdrev, Hede Overdrevet.

Graden af bevoksning og grænsen mellem overdrev og skov var flydende, ja man brugte også navnet Overdrevskov. Efter Skovforordningen af 1805 inddigedes i 1820 det, der i dag er skov, og en tilplantning indledtes. Sidst i 1700-tallet udskiftedes landsbyernes jorder, og den enkelte bonde fik sine egne arealer –  herunder dele af overdrevene. Omkring 1840 udskiftedes de sidste dele af overdrevene. Herefter blev næsten alt opdyrket undtagen de dele, der lå tættest på skoven.

På samme måde gik det overalt i landet. Herved forsvandt en af vore almindeligste landskabstyper næsten helt. I dag kender mange nok overdrevet mest fra malerier, idet ”græssende køer på overdrevet” var blandt guldaldermalerne Skovgaard og Lundbyes meget yndede motiver.

Fra oldtiden findes bevaret fem høje, herunder en mindre jættestue nær Kvandruphuset. Over for dette kan man i bakken fornemme forløbet af en meget gammel fægang, der fortsætter ind i skoven. Den kan være fra oldtid til middelalder.

Ved Vævestuen på Tjørnehusvej findes der en stor, bred gammel stenkiste (bro) af groft tilhuggede meget store kampesten over et lille vandløb. Den har engang ført en længst glemt vej af betydning over vandløbet. Dens alder kendes ikke, men de første 500 år skal nok række.

På overdrevene var der indtil sidst i 1930’erne flere meget vandrige kilder. De blev udtørrede, da Københavns Vandforsyning byggede sit store værk i Lejre. Den mest vandrige af kilderne, Odins Kilde, var en egentlig springkilde. I kilden er der gjort offerfund fra oldtiden til Frederik den VII´s tid. Navnet anses for oprindeligt. Odins Kilde leverede hovedparten af vandet til Hulemølle Å – Ledreborg Å.