Rungstedlund
Introduktion
Have-, skov og parkanlæg ved Karen Blixen Museet – som ligger tæt ved Rungsted Havn og -strand.
Rungstedlund har både en park og et dejligt mere vildt naturområde, som fungerer som fuglereservat.
Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Der er fredet et parklignende areal med ”fuglereservat” og småskov ved Rungstedlund. Da skoven drives uden økonomisk interesse, er der gode muligheder for fuglelivet at trives. Der er gamle og nye træer, opvækst af krat og underskov samt mange døde træer, hvor hulrugende fugle kan yngle. Og der er mange træer som fugle ynder, eg, bøg, alm. røn, løn, kirsebær, ask, birk, ær, hestekastanje og elm. Rungstedlund skal ses sammen med arealerne omkring Rundsted Ladegård, hvor de udgør et dejligt rekreativt område.
Plantelivet
Det fredede område er markant ved at være et stort, åbent landskab. Der er dog mindre skove og moser i fredningen.
I den nordvestlige del af fredninger er løvtræsbevoksninger, der skal bevares så længe som muligt. Beplantningen er fredskov, bestående af bl.a. mange gamle bøgetræer , nogle med en omkreds på over tre meter, og deres alder ligger antagelig mellem 250 og 300 år.
Dorthealiljer og hvid hestehov blomstrer ved havedammen, mens hvide anemoner dækker skovbunden. Ude på engene ses lærkespore , kodriver , smørblomster ( ranunkel ) og engkarse . Hegnene og brynene bliver hvide i bølger af blomstrende slåen , kirsebær , hæg og tjørn .
I parken er der – foruden frugthaven – anlagt en ”skærehave”, som forsyner vaserne i Rungstedlunds stuer med friske blomster.
Dyrelivet
Små og større skove giver rum til en mængde forskellige fuglearter. De mange redekasser og hule træer giver gode muligheder for hulrugende fugle som stor flagspætte , blåmejse , broget fluesnapper , natugle , allike og huldue . Sjagger og kernebider høres fra trækronerne, mens spætmejse , træløber og stor flagspætte ses på stammerne og rødhals og gærdesmutte vimser rundt ved skovbundens kvasdynger.
I det åbne land ses musvåge , spurvehøg og tårnfalk , der henter føde fra de mere åbne områder. De lysåbne arealer er præget af lærkesang , engpiber og i de fugtige områder vibe. I søerne ses jævnligt fiskehejre , gråand og grønbenet rørhøne . Under museets tagskæg bor gråspurv og mursejler .
De mange fuglekasser rundt om i lunden er en vigtig hjælp til rugende fugle. Der er opsat næsten to hundrede nummererede kasser, som regelmæssigt tilses af Dansk Ornitologisk Forening.
Kulturhistorie
Den ældste del af Rungstedlund stammer fra ca. 1680, da stedet tidligere har været kro med tilhørende landbrug. På kroen har flere berømte personer opholdt sig, bl.a. Ludvig Holberg og Johannes Ewald. Ewald blev, nedbrudt af gigt og drikfældighed, sat i pleje på kroen i årene 1773-1776 og skrev her mange af sine digte, heriblandt ”Rungsteds Lyksaligheder – En Ode”. Opholdet gav ham også inspiration til syngespillet ”Fiskerne” fra 1779 med den danske kongesang, Kong Christian stod ved højen Mast.
Kroen blev nedlagt i 1803, hvorefter gården udelukkende blev drevet som landbrug. Senere blev landbruget slået sammen med de nærliggende ejendomme Rungstedgaard og Folehavegaard. I 1879 blev ejendommene så købt af Wilhelm Dinesen, Karen Blixens far.
Det Danske Akademi, der blev stiftet i 1960, har siden forfatterens død i 1962 haft fast domicil på Rungstedlund. Bygningerne rummer også Karen Blixen Museet, der blev indviet den 14. maj 1991 af skuespillerinden Bodil Kjer og Dronning Margrethe II.
Bygningen er i dag indrettet som museum og mindestuer for forfatteren Karen Blixen, der voksede op og ligeledes boede her de sidste år af sit liv. Hun ligger begravet under et vældigt træ i parken ved foden af Ewalds Høj, der er opkaldt efter forfatteren Johannes Ewald.
Rungstedlund forvaltes af Rungstedlundfonden, stiftet af Karen Blixen og hendes søskende i 1958 med det formål bl.a. at opretholde et fuglereservat i den park, der hører til ejendommen. Parken er på 16,6 hektar.
Karen Blixen ønskede parken bevaret som fuglereservat, for som hun fortalte ved et foredrag: ”I årene efter min tilbagekomst fra Afrika, mens jeg har set Storkøbenhavn mere og mere lukke sig om Rungstedlund, har jeg da tænkt over hvordan jeg skulle kunne bevare det og holde fast på den gamle kros og krohaves lille stykke dansk natur og dansk historie.
Jeg ville gerne tænke mig at Rungstedlund i fremtiden i mange år kunne være et åndehul midt i en stor by. Og fordi trækfuglene på Rungstedlund har betydet meget for mig, har jeg forestillet mig det som et fuglereservat, et rigtigt paradis for fugle som søgte hertil tværs over verdenshave”.
Karen Blixens gravsted ved Ewalds Høj. Foto: Poul Henrik Harritz
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er flere turmuligheder ved Rungstedlund. De tager alle udgangspunkt ved selve bygningen, der ligger lige ud til Strandvejen. Der er skiltet til Rungstedlund. Fra Rungstedlunds hovedindgang fører en sti gennem parken. I parken står der bænke opkaldt efter fugle eller efter mennesker med personlig tilknytning til huset. F.eks. Fruens Bænk efter Ingeborg Dinesen, Karen Blixens mor.
En bænk i haven. Foto: Poul Henrik Harritz
I den nordøstlige ende af parken/lunden står store træer, som Karen Blixen i 1961 lod tilplante med træer fra de godser, hun havde tilknytning til. Træerne er mærket med skilte, der fortæller, hvor de stammer fra.
Her ses bl.a. også Lytteregen – et egetræ som Karen Blixen lod plante i 1958 som tak til de lyttere, der hver skænkede 1 kr. til fonden efter en radioudsendelse, hvor hun offentliggjorde sine planer om fredningen.
Fredningen er sammenhængende med fredningen omkring Rungsted Ladegård.
I skoven ”Pennehave”, der ligger vest for kystbanen er der mange muligheder for vandreture. Og på Strandvejen er der på alle tider af året mulighed for at nyde synet af Øresund og Rungsted Havn med sine mange store lystbåde og det hyggelige havnemiljø.
Vejbeskrivelse
<p> Man kommer til Rungstedlund ved at følge Strandvejen langs Øresunds kyst. Rungstedlund ligger lige syd for Rungsted Havn. Der er åbent hele døgnet og hele året i fuglereservatet (parken).</p><p> GPS-koordinater for Rungstedlund: N 55º 52.982' E 12º 32.633'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.000499cda926c8cae83ae&ll=55.883098,12.54246&spn=0.004176,0.00751&z=16&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.000499cda926c8cae83ae&ll=55.883098,12.54246&spn=0.004176,0.00751&z=16&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Rungstedlund </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Rungstedlund, 15 ha., fredet 1976
I 1972 bad fonden bag Rungstedlund om støtte til renovering og bevaring af ejendommen Rungstedlund. Formålet i fondens fundats er at bevare og udnytte ejendommen som fuglereservat eller til kulturelle eller videnskabelige formål.
De seneste års udvikling i 1960’erne havde tæret på Fondens økonomi, der er baseret på løbende indtægter fra den tidligere ejer Karen Blixens ophavsrettigheder. Efter forhandlinger nåede man frem til, at en fredning efter naturbeskyttelseslovens regler nok ville være det bedste for Fonden.
Man ønskede derfor Rungstedlund fredet med henblik på bevarelse af en kulturhistorisk, rekreativ, landskabeligt værdifuld ejendom ved Øresund.
Fredningsmyndighederne fredede Rungstedlund. Det fredede område tilhører Rungstedlundfonden. Bygningerne var i forvejen fredet i klasse B.
Der er udarbejdet en plejeplan, der tager sigte på dels den kortsigtede pleje og dels den langsigtede udvikling frem til år 2100. Det vigtigste enkelttiltag i de kommende år er ønsket om at få Karen Blixens yndlingsfugl – nattergalen – tilbage som ynglefugl på Rungstedlund. I den forbindelse er der plantet mere end 500 gråpil i to af vådområderne. Endnu mangler pilekrattet nogle år, før det er tæt og stort nok, og så er der kun at håbe, at nattergalen ’genopdager’ sit tidligere ynglested.
I de seneste år har en nyetableret kogræsserforening stået for indkøb af 3 – 4 stk. ungkvæg, som hen over sommeren pryder de grønne arealet, æder græs og med deres efterladenskaber skaber god grobund for bl.a. et mangfoldigt insekt- og fugleliv.
Link til fredningskendelse
Rungstedlund , 1976
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Hørsholm Kommune
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm
Tlf: 48490000
Læs også
Karen Blixen museets hjemmeside