Rubjerg Knude og Mårup Kirke

Rubjerg Knude og Mårup Kirke

Introduktion

Landskabet

Rubjerg Knude kan beskrives som en klit oven på en klint. Klinten hedder Lønstrup Klint og strækker sig ca. 13 km fra Harrerenden nord for Lønstrup til Furreby lidt nord for Løkken. Selve klinten er op til 50 m høj, men dertil skal så lægges de sandlag, der på den centrale del er aflejret ovenpå.

Lønstrup Klint er en levende klint, dvs. at der til stadighed skrider ler og sand ned på stranden, og at den derfor aldrig når at blive dækket af blivende bevoksning. Kun få steder i landet har man lejlighed til at se naturkræfterne udfolde sig så voldsomt og frit som her, og derfor er det vigtigt, at klinten beskyttes mod indgreb, hvor der ikke er vitale samfundsinteresser på spil.

Kysten rykker ind i landet med en gennemsnitlig fart af ca. 1 m om året, og nedbrydningen af klinten sker ved en kombination af kræfter indefra og udefra. Inde fra land sker der en nedsivning af vand til grundvandet. Vandet standses af lerlagene i jorden og søger langs overfladen af disse ud mod skrænten. Vandet påvirker leret, så det bliver plastisk og i stand til at bevæge sig. Pludseligt bliver trykket indefra så kraftigt, at et stort parti af klinten skrider ned på stranden. Det nedskredne materiale af blåler og sand fjernes, efterhånden som kraftige vestenvindsbølger slår langt op på stranden. Et skred kan altså sagtens finde sted på en stille dag, så hav derfor respekt og gå med omtanke både oven for og neden for klinten.

Fra stranden ses, at klinten er opbygget af ler- og sandlag. Leret er mere modstandsdygtigt over for vejr og vind end sandlagene og danner mørke fremspring og undertiden fantastiske formationer. Både sand- og lerlagene er smeltevandsaflejringer fra istiden, og det enestående ved dem er, at de ikke er vandrette, men skråtstillede eller næste lodrette. Det forklares ved, at nordfra kommende gletsjere har presset lagene op i folder foran sig. Folderne er efterfølgende blevet høvlet af foroven, når isen passerede hen over.

Fra stranden presser havvindene det tørrede sand op over klinten, hvorfra det kan fyge længere ind i landet. Det gav før i tiden anledning til perioder med voldsom sandflugt, og området mellem havet og Rubjergvej er et godt eksempel herpå. I dag er sandflugten ind i landet ubetydelig, men til gengæld vokser klitterne oven på klintens top. Sandet på Rubjerg Knude har forhøjet klinten med op til 40 m.

I det fjerne ses Rubjerg Knude.

Foto: Eigil Torp Olesen

Plantelivet

På de gamle sandflugtsarealer øst for klinten veksler forblæst krat med åbne græssede partier. Havtorn trives fortræffeligt i det barske miljø, ikke mindst pga. sandets relativt høje kalkindhold, og faktisk er det Danmarks største havtornkrat, vi ser her. Hyld , hvidtjørn og gran , alle stærkt hældende mod øst, blander sig med havtornen.

Kalkindholdet er også med til at definere blomsterfloraen på stedet. Tre af de mest karakteristiske planter er hulkravet kodriver , nikkende kobjælde og alm. agermåne , som blomstrer i hhv. april, maj og august, og de er alle kalkelskende. Andre typiske arter på de åbne arealer er f.eks. blåklokke , vild gulerod , timian , engelskgræs og gul snerre . Mindre almindelige på stedet er dunet vejbred , hvas randfrø og sand-frøstjerne .

Syd for Knuden ligger Rubjerg Knude Klitplantage. Tidligere hed den Hjørring Kommunes Plantage, indtil den i 2002 blev overtaget af staten. Plantagen blev anlagt i 1930’erne som et beskæftigelsesprojekt, hvor man ryddede et område for havtorn og tilplantede med hovedsageligt ædelgran. Siden har den udviklet sig til en værdifuld botanisk lokalitet. I den østlige del af plantagen er der forbløffende frodigt, men mod vest bliver træerne lave og forblæste. Urtevegetationen er overraskende artsrig med en del sjældne arter imellem, og igen må kalkholdigheden tilskrives en god del af æren. Hjertegræs og hollandsk hullæbe er lette at finde. Endvidere findes sparsomt udbredt så sjældne orkideer som knærod , pukkellæbe , hjertebladet fliglæbe og rød hullæbe . Af andre planter kan nævnes alm. kattefod , klitrose , lav tidsel samt den mærkelige snylterod , der helt mangler grønkorn og derfor er henvist til at tage næring fra andre planter.

I plantagen findes desuden mange svampearter, hvoraf en del er sjældne i Danmark. Der vokser bl.a. æggegul rodbæger samt tre arter af læderpigsvamp. Af svampe i det åbne terræn skal nævnes judasøre, som findes i massevis på de gamle, halvt udgåede hyldetræer, og stor parasolhat , der er en fin spisesvamp i ung tilstand.

Havtorn er velegnet til kryddersnaps. Foto: Biopix /Nils Sloth

Dyrelivet

Kulturhistorie

Få steder i Danmark afspejler menneskets kamp mod naturen sig mere klart end yderst i det vilde vesten ved Lønstrup Klint. Hvis vi et øjeblik ser stort på fredningsgrænserne og kaster et blik på klinten hele vejen fra nord til syd, eller endnu bedre, foretager turen i virkeligheden, kan vi opleve en række historiske eller aktuelle vidnesbyrd om de dramatiske sammenstød med elementerne.

Længst mod nord ligger sommerhusområdet Harrerenden. Her er flere af de oprindelige, spontant opførte sommerhuse gennem tiden røget ned på stranden. I 1990’erne udførte man en meget kraftig kystsikring over en længere strækning for at beskytte det stærkt udvidede sommerhusområde. Stranden og skrænten er simpelthen dækket af store granitblokke.

Også ud for Lønstrup by er skrænten forstærket med granitblokke, og der er bygget bølgebrydere samt to høfder ved ophalingspladsen. Syd for Lønstrup, hvor kystsikringen holder op, ligger flere af sommerhusene i dag faretruende tæt på klinten, som i gennemsnit rykker en meter tilbage om året.

Mårup Kirke lidt syd for Lønstrup blev opført omkring år 1200. Den har fra starten ligget mindst en kilometer fra havet, som lidt efter lidt har ædt sig ind på sognet. I 1928 havde kirken fået en så øde placering, at man besluttede at henlægge gudstjenesterne til Lønstrup Kirke, som indviedes samme år, og tilbage stod den tomme kirkebygning med sin vindblæste og tilgroede kirkegård. Der har gennem de sidste mange år udspillet sig en voldsom diskussion om, hvorvidt klinten og kysten ud for kirken skulle sikres for at redde Mårup Kirke fra undergang, men resultatet er blevet, at naturens kræfter på dette sted fortsat skal have lov at udfolde sig uhindret.

Naturstyrelsen påbegyndte i 2008 nedtagning af kirken, så kun ydermurene i 2 m højde i dag står tilbage. Det er kirken ikke blevet mindre besøgsværdig af, snarere tværtimod. Men det er kun et spørgsmål om nogle år, før også resten nedtages og arkiveres lige som resten, så den evt. engang senere kan genopføres et andet sted.

Ved kirken står et anker fra det engelske krigsskib, ”The Crescent”, som forliste ud for Lønstrup i 1808, efter at det året før havde deltaget i bombardementet af København. 226 søfolk omkom, mens 64 overlevede. De ilanddrevne blev begravet i en stor fællesgrav på Mårup Kirkegård. ”The Crescent” er blot et ud af hundreder af skibe, som gennem tiden er forlist her på Vendsyssels vestkyst.

Rubjerg Knude Fyr blev opført i 1899, men fik kun et kort arbejdsliv, da det blev nedlagt allerede i 1968. I løbet af denne periode føg sand fra stranden op og dannede en kæmpeklit oven på klinten, så fyret til sidst hverken kunne ses eller høres på havet. Til alt held var fyret i forvejen ved at blive overflødiggjort af den tekniske udvikling. I de tiloversblevne fyrbygninger etablerede man et sandflugtsmuseum. De tiltagende sandmængder øvede imidlertid så stort et pres på ydermurene, at man var nødt til at fjerne taget; herved blev bygningen fyldt op med sand, og man undgik en farlig sammenstyrtning. Sandflugtsmuseet opnåede herved det, som andre museer må nøjes med at drømme om: den ultimative realisme i formidlingen af sit emne! I dag er alle fyrbygningerne forsvundet under sandet. Prøv at gå ind hjemmesiden www.miljoeportal.dk ; her kan man ved at klikke sig baglæns igennem luftfotos fra 1995 til i dag ”bygge” hele det firlængede fyranlæg op igen.

Syd for Rubjerg Knude viser et skilt fra Rubjergvej ind til Rubjerg gl. kirkegård. Mens det var kystnedbrydningen, der tog livet af Mårup Kirke, var det sandflugten i 15-1600 tallet, der lagde Rubjerg Sogn øde. Kirken blev i 1904 flyttet to kilometer længere ind i landet, og kun en lille rest af kirkemuren står tilbage. En græstørvsvold viser kirkens oprindelige omrids. Det er en sælsom oplevelse at gå på den tilsandede og forladte kirkegård, hvorfra enkelte gravsten hist og her stikker op gennem sandet og græsset.

I Nr. Lyngby endnu et par km mod syd findes den tredje kirkegård uden kirke langs Lønstrup Klint. Kirken blev nedrevet i 1913, da der kun var 20 m fra skrænten til kirkegårdsdiget. Siden er dele af kirkegården med grave skredet ned på stranden. Den gamle kystvej mellem Nr. Lyngby og Lønstrup er også blevet taget af havet. Nord for kirkegården ender den meget dramatisk i – ingenting!

Mårups gamle kirkegård. Foto: Eigil Torp Olesen

Ture og seværdigheder

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

Yderligere information

Creative Commons licens

Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens.