Romsø

Introduktion

Et besøg på Romsø er en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Først den halvtime lange sejltur i båd fra Kerteminde Havn til broen ved det gamle anker på Romsø. Dernæst et flere timer langt ophold på den skov- og kratklædte ø med de stenede strande, lave klinter og karakteristiske overdrev. Turen kan arrangeres af Kerteminde Turistbureau.

Overalt præges træer og buske af dådyrbestanden, som formentlig har været på Romsø siden middelalderen. Flere steder langs kysten bl.a. ved den gamle jagthytte i nord er tjørnene tætbidte og fremstår malerisk med fodposer. Mod øst står Romsø Fyr, som tidligere retledte sejladsen på Storebælt. Og omkring bebyggelserne findes systemer af stengærder. Det midterste af Romsø dækkes af naturskoven Dyrehave.

I alt 40 hektar af Romsø blev fredet i 1955 med henblik på at værne om øens stengærder, naturskov og tjørnekrat. I fuglenes yngletid er der er adgangsforbud i Maden umiddelbart nord for anløbsbroen.

De mærkværdige tjørne med fodposer findes især langs nordkysten af Romsø. Foto: Torben Gang Rasmussen

Landskabet

I fugleperspektiv er Romsø næsten rund. Øen er dannet under istiden af Storebæltsgletsjeren, som en tid gjorde ophold i Storebælt og dannede en isfront fra knækket på Hindsholm over Romsø til Reersø på vestkysten af Sjælland. Det højeste punkt er Ravnebjerg (17 m). Nordkysten er bugtet og præget af 5 meter høje kystskrænter. Langs sydkysten af Romsø blev store mængder af havbunden fjernet under opførelsen af Storebæltsbroen. Dog fremstår sydkysten stadig ganske lige og udjævnet af havet. Her er sand, grus og sten gennem tiden blevet transporteret vestud, hvor havet har opkastet sandtangen Jordrev. Sydvesthjørnet af Romsø udgøres af det lavt liggende strandsengsområde Maden med strandvolde, strandsumpe og strandsø samt et rigt plante- og fugleliv.

Plantelivet

På overdrevene langs nordkysten af Romsø står en gruppe hvidtjørne med fodposer, formet gennem flere hundrede år af dådyrenes bid. Enkelte af de tornfyldte fodposer fungerer som ”børnehave” for træer uden torne. Inde i en fodpose kan en eg , bøg eller en vildæble skyde op og siden udbrede sin krone udenfor dådyrenes rækkevidde. Brombærkrat findes i skovbrynene.

Midt på øen danner Dyrehave en eventyrlig naturskov præget af gamle bøge med islæt af eg. Mange træer får lov at stå til henfald og giver liv til insekter og svampe. I de fugtige lavninger findes ask og hvor der er frit vand rødel . Enkelte hestekastanjer er plantet for vildtets skyld, da dådyrene ynder de fedtfyldte men bitre kastanjer. Blandt øens mange urter kan nævnes skov-hundegræs , skov-hullæbe , tyndakset gøgeurt , stor konval og skov-skræppe . Stedvist danner ørnebregne tætte bevoksninger. Også baltisk ensian er tidligere fundet.

Skov-hullæbe findes mange steder – er også begyndt at komme til parker, haver og kirkegårde. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

På Romsø findes omkring 180 dådyr , hvis aner har levet på øen siden middelalderen. Bestanden er i dag under løbende opsyn og der bortskydes hvert år 70-90 dyr i forbindelse med arrangerede jagter i efteråret. I vintermånederne udlægges om nødvendigt supplerende foder. Af vildtlevende pattedyr forekommer hare og pindsvin .

Fuglelivet på Romsø er ganske rigt. Gennem de seneste år er 50 ynglefugle registreret. De gamle træer i Romsø Dyrehave er levested for stor flagspætte , huldue og tårnfalk . Skovhornugle findes også – den lægger ofte sine æg i gamle kragereder. Af mindre fugle forekommer rødstjert , spætmejse foruden en række almindelige skovfugle som sangdrossel, bogfinke , musvit og blåmejse . I Maden yngler flere svømmeænder og både storm- og hættemåge danner kolonier. Overdrevene og tjørnene er levested for gulspurv , tornsanger og sanglærke .

Af krybdyr forekommer snog og stålorm . Grøn frø har som formentlig et af de eneste steder i kommunen en bestand her på øen. Generelt på overdrevene har gul engmyre etableret sig med de karakteristiske kuppelformede og græsovergroede tuer.

Skovhornuglen sidder ofte meget stille om dagen. Foto: Klaus Malling Olsen

Kulturhistorie

Allerede i Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet kan man læse om hjortevildt, og i Erik Pontoppidans Atlas fra 1700-tallet angives at øen har en dyrehave. Under englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet blev øen belejret. Englænderne oprettede et fort. Store dele af skoven blev fældet, og øens beboere blev truet og forlod øen. Hans Rudolf Juel (1773-1857), som ejede Hverringe på Hindsholm, tog i 1809 initiativ til et vellykket militært togt til Romsø. I alt 100 englændere, som havde indtaget øen blev taget til fange og interneret i Kerteminde Kirke. Da englænderne var væk, søgte nogle af beboerne tilbage til Romsø, hvor de ernærede sig af landbrug og fiskeri. I begyndelsen af 1900-tallet boede 50 mennesker på Romsø. På øen var dengang 8 huse foruden skole og fyrtårn. Landbruget ophørte i 1961 og fyret lukkede i 1973. Sidst i 1990’erne flyttede øens faste bestyrer fra øen. I dag er Romsø som ejes af Hverringe Gods uden faste beboere.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Romsø besøges med båd fra Kerteminde Havn. Oplysninger om sejlads fås ved henvendelse til Kerteminde Turistbureau. En vandretur øen rundt er 4 kilometer lang. Bemærk: Der er risiko for bid af skovflåt.

Regler for besøg på Romsø:

1) Der må ikke tændes bål.

2) Alt affald skal bringes med hjem.

3) Man må kun færdes på veje og stier.

4) Området Maden er fuglereservat, og man må ikke færdes her fra 1. april til 15. juli af hensyn til fuglelivet.

De uberørte og maleriske partier af Dyrehave (1) har medvirket til at give Romsø tilnavnet ”Storebælts Perle”. Men øen rummer mange andre seværdigheder som det gamle ottekantede fyr (2), den gamle jagtpavillon opført i bindingsværk (3), de timeglasformede tjørne (4) samt fuglelivet i Maden (5), som kan iagttages fra strandvolden på sydkysten.

Vejbeskrivelse

GPS X:55° 30.805', Y: 10° 47.309'
<p> Romsø ligger i Storebælt 4 kilometer øst for Hindsholm. Romsøbåden afgår fra Kerteminde havn. P-plads ved havnen (GPS N 55° 26.939', E 10° 39.860').</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bcf27370f673a0c1&ll=55.512839,10.786428&spn=0.01701,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bcf27370f673a0c1&ll=55.512839,10.786428&spn=0.01701,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Romsø </a> på et større kort</small>

Fredningen og dens pleje

Næsten halvdelen af Romsø blev fredet ved en frivillig overenskomst mellem Hverringe Gods og Fredningsnævnet i 1955. Fredningen omfatter Dyrehave, dele af overdrevet langs øens nordkyst samt øens stengærder. Formålet er at bevare de mærkværdige tjørne på nordkysten, at sikre skoven som løvskov med danske træer samt at bevare øens stengærder. I fugleområdet Maden er der siden vedtaget et adgangsforbud i fuglenes yngletid fra 15. marts til 1. juli.

Romsø er igennem en aftale med Skov- & Naturstyrelsen sikret som en græsningsskov. Dåvildtet plejer de lysåbne arealer, og skoven forynges ved hegning. 271 løvtræer skal blive på øen til død og henfald til glæde for et varieret dyre og insektliv.

Link til fredningskendelse

Romsø , 1955, 1971

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Kerteminde Kommune

Hans Schacksvej 4

5300 Kerteminde

Tlf: 65151515

Læs også

Miljøministeriet Natura 2000-område: Havet mellem Hindsholm og Romsø samt Romsø