Risen Skov med Bøgebjerg
Introduktion
Lidt syd for Østerlars ligger Risen Skov, der en skøn, privatejet blandingsskov med et frodigt blomsterflor om foråret. Samtidig rummer skoven nogle af Bornholms bedst bevarede oldtidsminder. Særlig markante er en række stenkammergrave fra vikingetiden omkring Bøgebjerg i skovens sydlige ende. Men i den fredede skov ligger også en hel del såkaldte agersystemer fra jernalderen, der gør det muligt at gå en tur på jernalderbondens marker. Skoven kan besøges på alle årstider, men de terrasseagtige oldtidsmarker opleves bedst i det tidlige forår.
Landskabet
Risen Skov ligger i et forholdsvis fladt landskab, der veksler mellem dyrkede marker og småskove. I den sydlige del af skoven ligger den 160 meter lange, 70 meter brede og 6 meter høje ås Bøgebjerg. Den langstrakte ås består (som alle andre åse) af lagdelt sand og grus, som menes at stamme fra en smeltevandsflod under istiden. Øst for selve skoven ligger den skovbevoksede sprækkedal Kløvedal med flotte, høje klippesider.
Marksystemerne fra jernalderen i skoven vidner om, at jorden her ikke har været under plov i mindst 1500 år. Skoven udgør sammen med de andre småskove syd for Østerlars et af Bornholms største, sammenhængende områder med naturskov.
I en indberetning til kong Frederik 6. i 1810 skrev øens amtmand, at bortset fra Almindingen fandtes der kun et mindre antal skovlunde på Bornholm. Han tilføjede, at de ”største nogenlunde sammenhængende strækninger ligger i Rø og Østerlarsker sogne, i hvilket sidste Risenskov sættes til at være omtrent 24 tønder land fordelt mellem 29 ejere, men mest med engbund begroet med krat og underskov”.
Navnet Risen er i øvrigt sprogmæssigt afledt af det oldnordiske ord ”hris”, der betyder kratskov. Her har de mange ejere kunnet hente træ til tømmer og brænde til eget behov, hvilket har skabt en skov, der den dag i dag er meget varieret.
Plantelivet
Bøgetræet dominerer flere steder i skoven, men den rummer også avnbøg, hassel og kirsebær, foruden ask og elm. I skovbryn og krat ses hvidtjørn , slåen , hyld og hunderose . Flere steder er der plantede træarter som rødgran, ædelgran og cypres, der på grund af den gode muld kan nå en anselig størrelse.
I skovbunden dominerer vorterod og hvid anemone med pletter af den gule anemone samt skovsyre, bingelurt, hulrodet lærkespore (både lilla og hvid) og skælrod. I de mere åbne og fugtige områder i skoven vokser der maj-gøgeurt og eng-kabbeleje .
Maj-gøgeurt minder om plettet gøgeurt pga. de mange pletter, men har en spinklere stængel. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Som andre steder på Bornholm er der i skoven en god bestand af rådyr , der har deres hvilepladser i de tætte bevoksninger, men søger føde ude på de nærliggende marker. De egern, man møder her, ser lidt anderledes ud end dem, man ser andre steder i Danmark, fordi de er efterkommere af udsatte svenske egern. Deres hale og øreduske er mørkere end resten af kroppen. I skovbunden pusler markmus , skovmus og halsbåndmus .
I skoven møder og hører man mange af øens almindelige skovfugle. Især lægger man mærke til spætterne, som stor flagspætte og sortspætte , og de forskellige mejsearter.
Halsbåndsmusen. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Omkring Bøgebjerg ligger Bornholms bedst bevarede gravanlæg fra vikingetiden. Særlig imponerende er de mere end 10 frilagte stenkammergrave eller stenkister, som består af opretstående, flade sten. I tre af stenkisterne har man fundet de karakteristiske skålspænder, der har været båret af kvinder, et ved hver skulder. Ved siden af vikingegravene ligger andre gravanlæg, som stammer fra bronzealderen og tidlig jernalder. Her er også bautasten og velbevarede stenkredse.
Gravpladsen er aldrig blevet undersøgt systematisk, men i 1950’erne blev der foretaget nogle mindre udgravninger og en restaurering. Da man undersøgte en større stenbelægning, fandt man perler, potteskår og våben, der formentlig har haft en rituel betydning, mellem stenene. I en skeletgrav under stenbelægningen lå en forgyldt sølvbroche med tre menneskemasker, der dateres til omkring 350 efter vor tidsregning.
Andre steder i skoven (især i den nord- og østlige del) findes et omfattende agersystem fra jernalderen, de såkaldte terrassekanter (eller digevolde). Når markerne anlægges på et skrånende terræn, som det er tilfældet her, kommer markskellene til at fremtræde som terrassekanter. De små marker danner jævne flader mellem rækker af større sten, små volde af mindre sten eller terrassekanter ned mod fugtige enge. Det er lettest at få øje på terrassekanterne i det tidlige forår når anemonerne står i fuldt flor, for så aftegner terrasserne sig som hvide kanter i skovbunden.
Agersystemerne består som regel af lange, smalle parceller, og terrassekanterne mellem markerne har tjent flere formål. De afgrænsede de enkelte gårdes markstykker, hindrede regnvandet i at vaske muldlaget væk og modvirkede jordfygning i større omfang.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Offentligheden har adgang til skoven ad de eksisterende skovveje og efter de almindelige regler i naturbeskyttelsesloven. Langs Åløsevej findes et par skovveje der går ind i den østlige del af skoven. Sydfra, fra Risenholmsvej, går en markvej ind til en P-plads, hvorfra en natursti fører ind til Bøgebjerg og videre ind i skoven.
Turforslag
Fra den offentlige P-plads i sydenden af skoven viser et skilt hen over en eng med køer og videre ind i skoven. Snart er man på Bøgebjerg med de mange oldtidsminder. Det er en kort tur på omkring 150 meter, som kan klares af de fleste. Engen kan være lidt fugtig på vise årstider. Denne del af fredningen – med eng, lidt overdrev og høje løvtræer – er som klippet ud af et klassisk guldaldermaleri.
Fra Bøgebjerg fortsætter skovstien i nordlig retning omkring 500 meter. Følger man den, kommer man forbi stenrækker, en del marksystemer fra jernalderen (terrassekanter), stenrøser og skelvolde.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
1. Bøgebjerg. Bornholms bedst bevarede gravplads fra vikingetiden. Desuden er der en del oldtidsminder fra bronzealderen og tidlig jernalder.
2. Oldtidsmarker. I den nordlige del af skoven findes en del spor efter jernalderbondens marker. Agerskellene er flere steder markeret i skovbunden ved hjælp af pæle eller lignende.
3. Forårsblomster. Denne del af skoven rummer også terrassekanter efter oldtidsmarker, og på en forårsdag kan man glæde sig over synet af en frodig og blomsterrig skovbund. På grund af et nord-sydgående vandløb og fugtige partier omkring det, kan man ikke gå direkte fra denne del af skoven over mod Bøgebjerg.
Se også: Cykelsti. I den nordlige del af fredningen (mellem Dalegård, Kildevadshuse til Østerlars) er der en cykelrute (fra Gudhjem over Østerlars til Aakirkeby), der går gennem skoven.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 8' 57.19", Y: 14º 57' 8.36"
<p> Risen Skov ligger på Østbornholm, umiddelbart syd for Østerlars og cirka 6 km syd for Gudhjem.</p><p> <b> Vejbeskrivelse </b> <br/> Fra Østerlars kører man ud ad Åløsevej, og efter 1 km har man Risen Skov på sin højre side. Vil man frem til P-pladsen i nærheden af Bøgebjerg, skal man fortsætte lidt længere sydpå ad Åløsevej og snart har man Risenholmsvej på højre side. Cirka 1 km ude ad denne fører en markvej på højre hånd frem til en P-plads med skilt til fortidsminder.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Der går ikke bus direkte til Risen Skov, men busrute 3 (Rønne-Gudhjem) og busrute 7B (Gudhjem-Svaneke) kører til Østerlars. Herfra må man så gå eller cykle til skoven.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Viser begyndelsen til markvejen på Risenholmsvej, som fører frem til en P-plads i nærheden af gravpladsen på Bøgebjerg.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.15045&longitude=14.9573&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p></p>
<p> Risen Skov ligger på Østbornholm, umiddelbart syd for Østerlars og cirka 6 km syd for Gudhjem.</p><p> <b> Vejbeskrivelse </b> <br/> Fra Østerlars kører man ud ad Åløsevej, og efter 1 km har man Risen Skov på sin højre side. Vil man frem til P-pladsen i nærheden af Bøgebjerg, skal man fortsætte lidt længere sydpå ad Åløsevej og snart har man Risenholmsvej på højre side. Cirka 1 km ude ad denne fører en markvej på højre hånd frem til en P-plads med skilt til fortidsminder.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Der går ikke bus direkte til Risen Skov, men busrute 3 (Rønne-Gudhjem) og busrute 7B (Gudhjem-Svaneke) kører til Østerlars. Herfra må man så gå eller cykle til skoven.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Viser begyndelsen til markvejen på Risenholmsvej, som fører frem til en P-plads i nærheden af gravpladsen på Bøgebjerg.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.15045&longitude=14.9573&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p></p>
Fredningen og dens pleje
Hele området omkring gravpladsen på Bøgebjerg blev fredet i 1955, hvilket beskyttede stedet mod beplantning og opførelse af bygninger. Fredningen betød også, at offentligheden fik adgang til stedet via en sti. I dag er der et bord med bænke, så eventuel medbragt mad kan nydes mellem de smukke oldtidsminder. Efterlad ikke affald!
I 1999 blev yderligere dele af skoven fredet for at beskytte oldtidsmarker fra jernalderen. Det fredede areal er på i alt 42,6 hektar. Fredningen betyder blandt andet, at fortidsminderne ikke må blive beskadiget eller sløret som følge af skovdriften. Der må for eksempel ikke ske terrænændringer, stensprængning eller bearbejdning af jordbunden med pløjning og stødrydning. Naturplejen i skoven skal foregå efter de gældende regler fra Miljøministeriet.
Link til fredningskendelser
Oldtidsagre ved Risen , 1999
Bøgebjerg Gravplads, 1955
