Raghammer Skydeterræn og Odde
Introduktion
Dette militære område ved Raghammer Odde ud til Østersøen mellem Boderne og Vester Sømarken er et af Bornholms mest naturskønne steder. Det åbne og fredede område er øens største klithede og rummer mange sjældne planter, fugle, padder krybdyr og insekter, herunder insektarter, som her har deres eneste levested i Danmark. Klit- og lyngheden er omgivet af gammel og lysåben skov på sandbund med skovfyr og birk, og desuden er her sandmarker med enebær og hvide kystklitter.
Raghammer Skydeterræn er underlagt Hærens Operative Kommando, der benytter området som øvelses- og uddannelsesområde. Havet ud for Raghammer Odde benyttes endvidere til søværnets forskellige frømandsøvelser. Men når området ikke anvendes til militær aktivitet, hvilket markeres ved, at den orange kugle er nede på de opstillede ballonmaster, kan man færdes til fods næsten overalt. Området indbyder til herlige vandreture på alle årstider og på grund af de store vidder føler man som regel, at man har det helt for sig selv.
Landskabet
Det forholdsvis flade område med Raghammer Skydeterræn og Odde udgør i geologisk henseende den vestlige del af de omfattende flyvesandsområder, der strækker sig som en sammenhængende aflejring fra Hundsemyre syd for Nexø over Dueodde til Boderne ved Læsåens udløb. Det militære område er på 300 hektar, hvoraf 189 hektar er fredet.
Når man står på P-pladsen ved enden af Vestre Sømarksvej og ser ud over det store, åbne område, kan det virke lidt ensformigt. Man når man får kigget nærmere på det, viser det sig at være utrolig varieret. Her er sandstrand (en meget fin badestrand), hvide klitter, klithede, lynghede, gammel blandingsskov, to snoede vandløb, sandmarker, enge, vandhuller og søer. Heden er Bornholms største samlede lyngareal, bortset fra Hammeren. Men der er en markant forskel på de to lokaliteter, fordi heden på Raghammer Skydeterræn er på flyvesand, mens Hammerens er på klippegrund.
Ud over klit- og lyngheden er området præget af en gammel skovbevoksning, der går helt ud til kysten. Skovene har en urskovslignende, højstammet bevoksning af gamle skovfyr og birketræer på en ofte lavdækket sandbund. En del af skovarealerne bærer præg af selvsået naturskov. Gennem skovene strømmer to vandløb ud i Østersøen, Hullebækken og Henrikebæk, som begge løber i nogle eroderede slugter, omgivet af bevoksninger af hassel og rødel. I mindre omfang findes der også tørre overdrevsarealer, som ikke har været gødsket i en længere årrække.
Plantelivet
På klitheden vokser hedelyng , sand-star , smalbladet timian og rensdyrlav , men også sjældne planter som bakke-nellike , gul evighedsblomst og nikkende limurt . På engene ses maj-gøgeurt og ved vandhullerne rundbladet soldug og liden ulvefod . På de mere tørre områder vokser aften-pragtstjerne , almindelig hvene , bølget bunke og gul snerre , foruden enebær , hvidtjørn og bukketorn . I klitterne ved kysten vokser sand-hjælme , rynket rose , filtet hestehov , sodaurt og strand-mælde . Ved åernes udløb ses tagrør .
Foruden skovfyr og birk vokser der rødgran , fuglekirsebær , eg , bøg og almindelig røn i skovene. Visse steder breder kaprifolie sig ud over træerne og skovbunden. Skovbunden er mange steder dækket af mos og lav, men her vokser også en lang række urter, som almindelig fredløs , dunet steffensurt , engelsød og hindbær , korbær og ribs . Det er også interessant, at skovene rummer flere nordlige nåleskovsplanter, som er indvandret hertil efter at bevoksningerne har fået en vis alder. Det gælder for eksempel arter som knærod , enblomstret vintergrøn og hjertebladet fliglæbe .
Området er også et fint svampested. Her kan man både finde gode spisesvampe og spændende arter. Grågrøn kødpigsvamp har her sit eneste danske voksested, og en anden sjældenhed er fyrre-ildporesvamp, som vokser højt oppe på stammen af levende, gamle fyrretræer. Blandt spisesvampene finder man Karl Johan rørhat , brunstokket rørhat og velsmagende mælkehat , sidstnævnte visse steder under fyrretræer langs stierne.
Bakke-nellike er en lille, flot plante på overdrev, skrænter og sandet bund. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
I området findes en voksende bestand af vilde kaniner , som nok er det pattedyr, man lægger mest mærke til under et besøg. Rådyret ses dog også ofte her og der. Mere sparsom er forekomsten af harer , og egern ses sjældent. Pindsvinet er almindeligt og den store halsbåndsmus forekommer i stort tal her.
Fuglelivet er rigt og varieret, blandt andet med flere sjældne og knap så almindelige arter. Blandt de mere interessante, ynglende arter kan nævnes skovhornugle , duehøg , sortspætte , lille flagspætte, hedelærke, skovsneppe, engpiber , rødrygget tornskade , sortmejse , tornirisk , lille korsnæb, sjagger og misteldrossel . Ude ved kysten yngler toppet skallesluger , gravand , vibe og strandskade .
Uden for yngletiden ses blandt andet strandhjejle, krumnæbbet og almindelig ryle , sandløber, stenpikker og stor præstekrave ved kysten. I skovene og på de åbne områder inde i landet er der om vinteren mulighed for ringdrossel , rødtoppet fuglekonge, hvidvinget korsnæb og laplandsværling.
Som levested for insekter er området lidt af et paradis, og flere arter har faktisk deres eneste levested i Danmark netop her; eller det er i hvert fald det eneste sted de endnu er fundet. En stor specialitet er for eksempel den smukke og sjældne blåvinget ørkengræshoppe , som lever i klitterne. I hele Norden findes den ellers kun på Gotland.
Den flotte klitperlemorsommerfugl lever her som det eneste sted udenfor Jylland, og som det eneste sted på Bornholm. Af særlig interesse er også kejserkåbe , mark- , skovperlemorsommerfugl , engblåfugl og argusblåfugl , som alle er sjældne eller i tilbagegang i Danmark.
Den store natsommerfugl fyrreprocessionsspinder lever i den sandede fyrreskov som det eneste sted i landet. De store, hårede larver danner et mærkeligt optrin, idet de kobler sig sammen og vandrer af sted i lange bånd. Men pas på med at røre dem! Deres små hår giver en ulidelig kløe og irritation.
Af andre insekter kan nævnes den særegne bille sandspringer , som blandt andet findes på sandfladerne på områdets sprængningsplads. Desuden stor gedehams , løvgræshoppen vortebider , herkulesmyre og rød skovmyre , der også laver myretuer på heden.
Blåvinget ørkengræshoppe. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Det militære skydeterræn rummer flere fortidsminder. I den østlige del af terrænet, lidt sydvest for Skydebanen, ligger en sten med helleristninger i form af skåltegn, som stammer fra bronzealderen. Umiddelbart ved siden af ligger en langdysse fra bondestenalderen. Vest for Tyskegård, ved nordkanten af terrænet, ligger tre gravhøje fra bronzealderen. På selve Raghammer Odde ligger et gammelt kystbatteri og en skanse begravet under flyvesandet. Det hed Raghammer Batteri og var i 1807 udstyret med to 12 punds kanoner. Stedet har formentlig været forsvaret allerede fra gammel tid, idet bugten øst for odden kaldes for Aakirkeby Havn og engang var ladeplads for øens eneste købstad.
Under besættelsen i årene 1940-45 oprettede tyskerne en militær post på Raghammer Odde, som blev overtaget af russerne i 1945-46. Efter at det danske militær ankom til Bornholm i 1946, blev området anvendt til feltskydning for grupper og delinger. I 1967 købte staten gården Eskesgaard med tilhørende arealer, for at militæret kunne udvide sine øvelsesmuligheder. Skydeterrænet forvaltes af Lokalforsvarsregion Bornholms Værn, som har hjemsted på Almegårds Kaserne ved Rønne. Området benyttes også af Beredskabsstyrelsen Bornholm, De Danske Skytteforeninger, Danmarks Jægerforbund, hundeforeninger, orienteringsklubber og rideforeninger.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Reglerne for offentlighedens adgang til Raghammer Skydeterræn og Odde er følgende: Når terrænet ikke anvendes til militær aktivitet (markeret ved at den orange kugle er nede på de opstillede ballonmaster), kan man færdes til fods overalt på terrænet – bortset fra skydebaner, sprængningsområdet på odden, håndgranatbanen samt omkring Eskesgaard og de øvrige bygninger, som er lukket af sikkerhedsmæssige grunde. Man kan cykle på de markerede stier, hvilket fremgår af et opsat publikumskort. Ridning er af sikkerhedsmæssige grunde ikke tilladt, og kørsel i motorkøretøjer er ikke tilladt uden særlig tilladelse.
Turforslag
Fra den offentlige P-plads for enden af Vestre Sømarksvej, som man kommer til fra Sønder Landevej, kan følgende vandretur anbefales. Den er 3,3 km lang og foregår i forholdsvis fladt terræn, så de fleste kan være med. Følg vejen lidt mod øst og tag stien sydpå hen over heden og ind i skoven, hvor man kommer forbi Hullebækken. Følg stien mod sydvest, ned til spidsen af Raghammer Odde, hvor man ser resterne af to skanseanlæg. Følg den vestlige sti op gennem heden og besøg eventuelt de tre gravhøje vest for Tyskegård, før turen slutter ved udgangspunktet.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
2. Langdysse. I nærheden af dyssen ligger en sten med helleristninger i form af skåltegn, som stammer fra bronzealderen.
3. Hullebækken. Snor sig gennem eroderede slugter, omgivet af bevoksninger af hassel og rødel.
4. Skanseanlæg. Det gamle kystbatteri hed Raghammer Batteri og var i 1807 udstyret med to kanoner. Siden har både tyskerne og russerne haft en vagtpost her.
5. Heden. Den åbne område er Bornholms største klithede og rummer mange sjældne planter, fugle og insekter.
6. Gravhøje. De tre fredede høje er fra bronzealderen.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Sønder Landevej (den sydlige landevej mellem Rønne og Snogebæk) drejer man ned ad Vestre Sømarksvej og kører frem til en P-plads. Man kan også komme til området østfra, fra sommerhusområdet i Vester Sømarken, og vestfra, fra Boderne.</p><p> <b> Offentlig transport </b> <br/> Busrute 7 (Rønne-Dueodde) kører ad Sønder Landevej, og som regel kan man få chaufføren til at standse ved Vestre Sømarksvej. Herfra er der cirka 600 m ned til P-pladsen, hvorfra man kan gå ud i området ad forskellige stier.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Ovenstående koordinater viser P-pladsen for enden af Vestre Sømarksvej.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004781481f7a976b7332&ll=55.021134,14.93042&spn=0.017222,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004781481f7a976b7332&ll=55.021134,14.93042&spn=0.017222,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Raghammer Skydeterræn </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Et 13 hektar stort areal omkring Raghammer Odde blev fredet i 1943, med visse ændringer i 1948. Efter statens køb af Eskesgaard med tilhørende arealer, bestående af hede, skov og marker, blev yderligere 176 hektar fredet. Samlet er 189 hektar fredet. De arealer, som ejes af militæret (beliggende mod vest), er ikke omfattet af fredningen, bortset fra fortidsminderne.
Skov- og Naturstyrelsen og Forsvaret har siden 1995 haft en samarbejdsaftale om, at styrelsen udarbejder drifts- og plejeplaner for Forsvarets arealer. Formålet er at sikre, at der opnås en balance mellem de militære øvelser, naturbeskyttelsen og de rekreative interesser. I 2005 forelå der en grundig plejeplan for Raghammer Skydeterræn, som samtidig indeholder en omfattende status over områdets bygninger, naturtyper, dyr og planter.
Af plejeplanen fremgår det, at lyngarealer vedligeholdes og genskabes ved rydning af uønsket opvækst af buske og træer, og at alle hede- og overdrevsarealer på i alt 118 hektar plejes ved slåning. Den gamle skov drives naturnært, det vil sige ved selvforyngelse og plukhugstdrift. Der er også udlagt partier med urørt skov, blandt andet med en værdifuld, gammel ellesump. Desuden fjernes bevoksninger med tæt sitkagran. Endelig etableres der nye vådområder, og de øvrige vådområder bliver plejet og genoprettet.
Link til fredningskendelser
Raghammer Odde , 1948
Eskesgård , 1968
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000
Læs også
Raghammer Skydeterræn, plejekort
