Paradisbakkerne
Introduktion
Paradisbakkerne udgør den østlige del af det store skovkompleks, Almindingen, der i dag ligger hen over Midtbornholm og som oprindelig var et højlyngsområde. Der er tale om et stærkt kuperet klippelandskab med et tæt mønster af sprækkedale og en enestående naturskov. Mange af dalene er smalle med næsten lodrette klippesider og en frodig vegetation i bunden. Der findes flere idylliske søer og gamle højlyngsmoser. Det er med god grund, at disse bakker opfattes som noget af det mest bornholmske, øen kan fremvise rent landskabeligt set.
Paradisbakkerne fik sit smukke navn lang tid før der var tænkt på turister. Mindre kendt er det nok, at den østligste del hedder Helvedsbakker. Naturmæssigt er området et paradis, og hvis det ikke var fordi man kunne færdes ad små, idylliske stier, ville terrænet være lidt af en udfordring. På de afmærkede vandreruter kommer man forbi flere seværdigheder, for eksempel Fjeldstauan, Danmarks første vandrerhjem, den 35 tons tunge Rokkesten og Gamleborg, der er en tilflugtsborg fra jernalderen.
Landskabet
Af det knap 6.000 hektar store skovkompleks på Midtbornholm udgør Paradisbakkerne cirka 500 hektar, hvoraf 110 hektar er fredede områder. Skovbilledet brydes af en mosaik af småbække, søer, moser og talrige sprækkedale. De omkring 10 sprækkedale ligger, som de fleste andre på klippeøen, hovedsagelig i retningen sydvest-nordøst. Men et par af dem, for eksempel Grydedal, ligger vinkelret på denne retning.
Mellem de ensformige nåletræsbevoksninger findes store områder med smukke blandingsskove og den lianagtige gedeblad, og med en skovbund af hedelyng, blåbær og bregner. De skovklædte bakker virker derfor meget afvekslende og præget af et smukt samspil mellem skov og klipper. Næsten hele skoven ligger over 100 meter over havet, med Midterpilts 113 meter som skovens højeste punkt.
Spredt i området ligger talrige store klippeblokke, hvoraf den mest kendte er Rokkestenen i den østlige del. Førhen kunne selv et barn få denne store blok på omkring 35 tons til at rokke, men da den efterhånden har rokket sig fast, skal der nu et par kraftige voksne til blot at vippe den lidt. Ifølge et sagn blev den kylet efter Bodils Kirke af en skånsk jætte.
I den sydlige udkant af Paradisbakkerne, ved Kåsegård, ligger der en såkaldt klippeløkke, som også er fredet. Klippeløkkerne var tidligere et typisk træk i det bornholmske landskab og et resultat af en gammel driftsform. Det var indhegnede områder, der blev anvendt til græsning for kvæg, og som på grund af klippegrunden aldrig har været dyrket. Det har givet gode betingelser for plantelivet, og en lang række sårbare og sjældne arter har overlevet i de bornholmske løkker. Flere løkker har også et rigt smådyrsliv med både insekter, frøer og fugle.
Plantelivet
Størstedelen af Paradisbakkerne er dækket af nåletræer, især rød-gran og sitka-gran , men i store dele af skoven findes en flot og afvekslende blanding af skov-fyr , birk , røn , bævreasp , eg og bøg . Nogle steder indgår fuglekirsebær , ask , ædel-gran og lærk i bevoksningen. De ældste træer er fra 1860’erne. Nogle af de ældste skov-fyr er lave og bredkronede og har stammer på over 80 cm i tværmål. I skovbunden under de gamle nåletræer dukker sjældne nordiske nåleskovsplanter op, for eksempel linnæa , klokke- og enblomstret vintergrøn .
Hvor grundfjeldet stikker frem, kan der findes sjældne bregnearter som rundfinnet – og nordisk radeløv , samt bægerbregne . På de lodrette klippevægge i sprækkedalene vokser forskellige arter af lav, blandt andet navlelav, og i dalenes fugtige og gyngende bund med vandhuller er der tørvemos og den sjældne kær mangeløv. Visse steder kan man finde både tyttebær og blåbær .
I de senere år er flere områder i Paradisbakkerne blevet fritlagt, så den gamle bornholmske landskabstype højlyng atter kan opleves. Det drejer sig om Majdalen, Årsdale Ret og Kodalen. De almindelige planter disse steder er hedelyng , bølget bunke og ene . I den fredede klippeløkke ved Kåsegård vokser en stor bestand af orkidéen hylde-gøgeurt , samt blandt andet kamillebladet månerude .
Klokke vintergrøn er en køn lille plante med griflen ragende ud over kronbladene. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Ligesom andre steder på Bornholm er der i Paradisbakkerne en stor bestand af rådyr , som let finder skjul i de mange sprækkedale. Her er også mange egern, men da de er efterkommere af udsatte svenske egern, ser de lidt anderledes ud end de egern, man ser andre steder i Danmark. Deres hale og øreduske er mørkere end resten af kroppen.
Sortspætten er en markant fugl, der har nogle ynglepar her. Dens store redehuller bliver ofte overtaget af hulduer , alliker og perleugler. Af andre ynglefugle kan nævnes hvepsevåge , spurvehøg , musvåge , skovsneppe, skovhornugle og – i de mere åbne områder – natravn . Desuden er der småfugle som nattergal , løvsanger , gransanger, korsnæb og skovskade .
Stålorm og hugorm er almindelige; snogen ses knap så tit. Stor vandsalamander er ret almindelig i søerne. Løvfrøen yngler i vandhuller, men lever ellers i solvendte krat og buske. Den sjældne lægeigle findes i flere småsøer.
Hvepsevågen kan bedst lide larver af hvepse, men spiser også de voksne. Den har en veludviklet skælbeklædning, der beskytter mod stik. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Omkring år 1800 lå hele det klippefyldte højland midt på Bornholm hen som en åben hede, der under ét kaldtes Højlyngen. Den østlige del, Paradisbakkerne, hed Ibsker Højlyng. Selvom Højlyngen tilhørte kongen, havde alle ret til slå lyng, skære tørv og lade deres husdyr græsse i det dengang øde område. Men dette fællesskab ophørte i løbet af første halvdel af 1800-tallet og store dele blev tilplantet eller tilsået med især rød-gran og skov-fyr. Andre områder blev overladt til sig selv, men sprang dog snart i skov i takt med at græsningen ophørte.
Men endnu i slutningen af 1800-tallet var store dele af Paradisbakkerne stadig et åbent område, med vogterdrenge, der passede kreaturer i dette øde landskab med lyng og sten. En af disse vogterdrenge var den senere verdensberømte forfatter Martin Andersen Nexø (1869-1954), der i sin erindringsroman ”Under åben himmel” (fra 1935) blandt andet skriver:
”Dengang var der ikke megen skov inde bag Helveds- og Paradisbakkerne. Her herskede klippen i store blå og rødlige felter, indrandede af mos, lyng og lave enebær, hvorfra der fra høje fremspring var vid udsigt over lavlandet med Nexø by og Balkabugten. Indeefter var granitten som et størknet hav, og langt væk tonede en blå banke frem, det var Almindingen.”
I den sydvestlige udkant af Paradisbakkerne ligger Gamleborg, også kaldet Ibskers Borg, for at adskille den fra en lignende borg af samme navn i Almindingen. Borgen er anlagt i jernalderen og blev benyttet helt op i vikingetiden. Den ligger på en 21 meter høj klippeknude befæstet med jordvolde, omgivet af dybe dale og Borgesø, der nu næsten er udtørret. I sydvest har der været en opgang over bakken, som fører hen til en åbning i volden, hvis ender går forbi hinanden, så indgangen er dækket mod direkte adgang. Inde på borgpladsen er der en lille dam, som nu er tilgroet.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er fri adgang til Paradisbakkerne i overensstemmelse med de gældende regler for færdsel i private skove. Fra to P-pladser ved den sydlige udkant af området (der er den smukkeste del) udgår der afmærkede vandrestier. Man skal dog være opmærksom på, at turene går gennem et bakket og vanskeligt terræn, som ikke er egnet for gangbesværede, kørestolsbrugere og barnevogne.
Der findes også en P-plads ved det nordøstligste hjørne af området, på Oksemyrevej (der er en sidevej til Ibsker-Nexø landevejen). Oksemyrevej er en del af den cykelsti, der går gennem Paradisbakkerne, frem til området ved Gamleborg.
Turforslag
Fra P-pladsen ved Lisegård (på Lisegårdvejen, der er en sidevej til Klintebyvejen) udgår tre afmærkede vandreruter. Den røde rute er cirka 3 km lang og kan gøres på 1 time. Den blå rute er cirka 6 km lang og vil tage mindst 3 timer på grund af det stærkt varierede terræn. Den gule rute er cirka 6,5 km lang og kan gøres på 3-4 timer.
Fra en P-plads i nærheden af Gamleborg (på Slamrebjergvejen) kan man også følge den blå rute. Ruten kan forkortes med knap 2 km, hvis man ved Rokkestenen lader være med at gå ned omkring Lisegård.
(turen markeret på vores kort er en kombination af alle tre ture).
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
P. P-plads ved enten Lisegård eller Gamleborg.
1. Danmarks første vandrerhjem, oprettet i 1919; nu privatejet sommerhus.
2. Rokkestenen. Bornholms kendteste vandreblok, der blev fredet i 1894 og nok er Paradisbakkernes mest besøgte sted. Efter at den store sten på formentlig 35 tons i en årrække ikke lod sig rokke, er den nu med teknikkens hjælp igen kommet i et leje, hvor den kan bevæge sig en smule.
3. Grydesø. Tidligere højlyngssø, nu en flot, brunvandet skovsø med hvide åkander, dunhammere og masser af padderokker.
4. Kodalen. En ret bred, lang og markant sprækkedal, hvor man forsøger at bevare højlyngens oprindelige udseende.
5. Oksemyr. Næringsfattig sø med hængesæk af tørvemos med soldug, gul iris og kæruld. Omgivet af meget varieret skov af skov-fyr, asp, gran, bøg og eg.
6. Dybedal. En 2-3 meter bred og 4-5 meter dyb sprækkedal, hvor der hist og her siver vand ud af klippesiderne.
7. Majdalen. En bred dal, der i dag er ryddet for træer og derfor er meget markant med stejle klippesider og småsøer i bunden. Mod vest ligger Årsdale Ret, et fredet højlyngsområde med enebær og hedelyng.
8. Kåsegård Klippeløkke. En fredet naturtype med vilde orkidéer. Der er kun adgang hertil efter aftale med ejeren. Undertiden har grønne foreninger offentlige ture til løkken, for eksempel på De Vilde Blomsters Dag, som afholdes af Dansk Botanisk Forening.
Øvrige seværdigheder :
Ellesmyr. Højlyngsmose med veludviklet hængesæk af tørvemos, den insektædende soldug samt kæruld.
Gamleborg. Kaldes også Ibskers Borg. Et tilflugtssted, som folk i krigstid kunne søge til med husdyr og andre ejendele. Anlagt i jernalderen og anvendt op i vikingetiden.
Vejbeskrivelse
<p> Paradisbakkerne ligger på Østbornholm, cirka 3-5 km nordvest for Nexø.</p><p> <b> Vejbeskrivelse <br/> </b> Til P-pladser ved Lisegård og Gamleborg: Fra Nexø køres ud ad Paradisvej, der ved bakkerne skifter navn til Klintebyvejen. Lisegårdvejen og Slamrebjergvej (med P-pladsen ved Gamleborg) støder til Klintebyvejen.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Der er ingen direkte busforbindelse til Paradisbakkerne. Det nærmeste er busrute 5, der kører fra Rønne over Aakirkeby til Nexø. På Rønnevej, lige efter Bodilsker, udgår Slamrebjergvejen. Herfra er der knap 3 km at gå op til Gamleborg.</p><p> <b> GPS-koordinater </b> <br/> Nedenstående koordinater viser P-pladserne ved henholdsvis Lisegård og Gamleborg.</p><p> P-pladsen ved Lisegård: <br/> Lat: N 55º 4' 45.12" <br/> Long: E 15º 6' 5.50"</p><p> P-pladsen i nærheden af Gamleborg: <br/> Lat: N 55º 4' 58.54" <br/> Long: E 15º 4' 36.99"</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004755649e98fb21f077&ll=55.08441,15.103455&spn=0.017194,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004755649e98fb21f077&ll=55.08441,15.103455&spn=0.017194,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Paradisbakkerne </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Rokkestenen med omgivende arealer, granitblokken Slingestenen, samt voldstedet Gamleborg blev fredet allerede i slutningen af 1800-tallet. Mere gennemgribende var dog de noget større fredninger af Årsdale Ret, Stendal, Dybedal, Grydedal og Kodal i 1932 og af Klintebakke med dele af Helvedsbakker i 1934. Alle disse områder, der samlet set udgør 101 hektar, fik i 1997 følgeskab af fredningen af Kåsegård Klippeløkke.
Fredningerne tilbage i 1930’erne skete for at stoppe tilplantninger af de åbne områder og for at fjerne uønsket opvækst. Fredningerne havde også til formål at forhindre stenbrud i de særegne sprækkedale. Men da Paradisbakkerne er privatejet, fik de fredede, åbne områder lov at vokse til, og først i 1980’erne begyndte det daværende Bornholms amt at fjerne træer og opvækst, så lyngområderne nu er kommet til ære og værdighed igen. I de fredede sprækkedale forsøger man også at holde opvæksten nede, så de rent faktisk kan ses og opleves. I dag er det Bornholms Regionskommune, der er ansvarlig for naturplejen i de fredede områder.
Fredningen ved Kåsegård skete for at bevare den særlige bornholmske naturtype klippeløkken, som i dette tilfælde yderligere er et kerneområde for den fredede hylde-gøgeurt, der har sin største danske bestand her. Der er lavet en plejeplan for at beskytte denne sjældne plante.
Link til fredningskendelser
Paradisbakkerne , 1932, 1934
Klippelykke ved Kåsegård , 1947
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000
