Nordby Bakker

Introduktion

Nordby Bakker på Nordsamsø er et storslået landskab. En bakkekam strækker sig langs vestkysten fra Asmindør Hage i syd til Issehoved – Samsøs nordligste punkt. Landskabet kulminerer omkring Ballebjerg (64 m), som er øens højeste punkt, kronet med et lille 8-kantet, hvidmalet og pittoresk udsigtstårn. Flere steder er kystbakkerne brudt af erosionsdale eller skår, som de hedder på Samsø. Fredningerne omfatter det største overdrev i Danmark foruden en mosaik af landbrugsjord, småkrat, skov samt et større ferskvandsområde. Især svampe-, blomster- og insektlivet er mangfoldigt. Fra en række små P-pladser udgår afmærkede vandrestier af fineste kvalitet, og gæsten føler sig velkommen. Men stierne er fysisk krævende, da de krydser kuperede landskaber.

I alt er 480 ha fredet. En sammenhængende fredning strækker sig fra Issehoved og sydpå til Ballebjerg. Denne fredning omfatter den 80 ha store Kragemose beliggende ud til østkysten.

Syd for Ballebjerg er fredningen opdelt i fire mindre parceller ved henholdsvis Staderenden, Svinekilderne, Møgelskår og Asmindør Hage.

Nordby Bakker på Samsø danner et værn mod blæst fra nord og giver læ for de lavereliggende dele af øen.

Foto: Jan Kofod Winther

Landskabet

Nordsamsø er et morænelandskab dannet under Istiden. I de åbne klinteprofiler ved Balleskår findes morænelag fra tre uafhængige isfremstød. Idéen bygger blandt andet på fund af ledeblokke: Rombeporfyr fra Osloegnen, kinnediabas fra Väneren i Sverige og rød østersøkvartsporfyr fra Østersøen. De mange skår langs vestkysten af Nordby Bakker er erosionsdale. Deres dannelse blev indledt under Istidens afslutning af stærke smeltevandsstrømme fra den vigende is. Siden har vandløb op gennem tiden uddybet dalene yderligere. Særlig flotte er Møgelskår, Svinekilderne, Staderenden og Balleskår.

I Jægerstenalderen var Nordsamsø en ø. Men en landhævning på ca. 3 m kombineret med materialevandringer langs kysterne skabte marine forland med strandvolde, dels ved Issehoved i nord, og dels ved Nordby Hede i syd. Dannelsen af Nordby Hede gjorde at Nordsamsø blev landfast med Sydsamsø.

På grund af fredning, P-pladser og vandrestier er offentligt tilgængelige udsigtspunkter i Nordby Bakker i dag talrige. Fra Ballebjerg (64 m) overskues farvandet omkring Tunø. Og fra Telegrafbakke (41 m) tæt ved øens nordspids, er en enestående udsigt, dels over Issehoved med den dynamiske sandodde og dels over Kragemosen, som er Samsøs eneste større mose.

Sandodden på spidsen af Issehoved kan nydes fra bakkerne bag. Foto: Ole Malling

Plantelivet

Samsø ligger i Storebæltsområdet. Et regnfattigt område, der strækker sig fra Langelandsbælt op gennem Storebælt til Mols. Her er nedbøren ca. ¾ af landsgennemsnittet. På overdrevene, som er de gamle husdyrgræssede kystbakker, råder et steppeagtigt klima med flere solskinstimer end landet som helhed. Dette kombineret med jordens indhold af ler og kalk har givet rum til udvikling af en artsrig flora af tørketålende planter.

I foråret blomster håret viol , hulkravet kodriver , kornet stenbræk og knold-ranunkel . I forsommeren tjærenellike , blodrød storkenæb , knoldet mjødurt og gul evighedsblomst . Og efter højsommeren ses lav tidsel , slangehoved , hjorterod samt almindelig knopurt og liden knopurt. Ved Møgelskår forekommer sjældne arter som salep-gøgeurt , vår potentil og liden sneglebælg . Almindelige svampe i efteråret er elledans-bruskhat , eng-vokshat, snehvid vokshat samt violet hekseringshat. Nordpå ved Ballebjerg er en mosaik af ager, småskove og overdrev. De enkelte smålodder omkranses af hegn domineret af mirabel, der blomstrer tidligt i foråret. Endelig rummer Kragemosen en artsrig eng- og moseflora.

Vår-potentil er en truet art, der trives i kalkholdige overdrev.

Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Landskabet omkring Nordby Bakker med havet, kysterne, de kuperede overdrev og småskovene giver variation i dyrelivet. Blandt bakkernes insekter tiltrækker især sommerfuglene opmærksomhed. Her er flere arter blåfugle og kålsommerfugle foruden sortåret hvidvinge , okkergul randøje , okkergul pletvinge og stor bredpande .

De tørre overdrev er desuden levested for markfirben , mens de lavtliggende vandhuller er yngledamme for grønbroget tudse , der på Samsø har sin nordvestligste udbredelse i Europa.

Fuglelivet omfatter småfugle som sanglærke , gulspurv , tornsanger, tornirisk og engpiber , men det er især hav- og kystfuglene præger landskabsbilledet. Udfor kysterne opholder sig i vinterhalvåret ederfugl , sortand, fløjlsand , toppet skallesluger og havlit. I forår og efterår er Issehoved et fint sted at iagttage de lavtflyvende og trækkende havænder. Men Issehoved er også et godt sted at se på forårstræk af landfugle, især småfugle og rovfugle, som passerer nordpå i timerne lige efter solopgang.

Af pattedyr forekommer rådyr , ræv og hare .

Sortåret hvidvinge er den eneste meget store, helt hvide sommerfugl med mørke vingeribber. Foto: Biopix /Nils Sloth

Kulturhistorie

Fredningen af Nordby Bakker omfatter de største overdrev i Danmark.

Betegnelsen overdrev dækker over bevarede rester af gamle græsningsområder for husdyr, som i Oehlenschlägers og Blichers tid i begyndelsen af 1800-tallet, lå udenfor de opdyrkede marker, ved stort set hver eneste landsby i Østjylland og på Øerne. Mens rester af hede findes på sandende jorde hører overdrevet til, hvor jordbunden er leret og ofte kalkrig.

Et overdrev fremstår grønt og åbent med spredte, kreaturbidte, tætte og tornede buske eventuelt med islæt af store, enlige løvtræer. Trods udpint jord efter mange år husdyrgræsning er floraen artsrig. Ofte træffes sjældenheder, blandt andre særlige arter af græsser, kurveplanter, ærteblomstrede, orkideer og liljer.

I dag er overdrevene landbrugsøkonomisk utidssvarende, enten tilgroede, tilplantede eller pløjede og gødskede med henblik på opdyrkning eller intensiv græsning.

Ved fredning af overdrev følger altid en plejeplan, der omfatter forbud mod jordbehandling og gødskning. Afgørende er, at plejeplanen desuden indeholder en balanceret husdyrgræsning, så området holdes lysåbent og dens flora bevares.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Et veludbygget net af afmærkede stier udgår fra flere P-pladser i Nordby Bakker.

Stierne er trådte grusstier i kuperet terræn. Flere markveje, som er åbne for bilkørsel, er desuden velegnede til cyklister.

En heldagsvandretur på 18 km rundt om Nordsamsø med den maleriske landsby Nordby som udsigtspunkt anbefales. Fra Nordby holdes mod Nordby Kirke. Nu går turen videre til Møgelskår og op langs kysten ad de afmærkede stier til Ballebjerg og derfra mod Issehoved. Fra Issehoved er der fire km ad landevej tilbage til Nordby.

Skov- og Naturstyrelsen vandretursfolder, Nordby Bakker med beskrivelser, kort og vandreruter anbefales, se under Yderligere information.

Seværdigheder:

Møgelskår, Vestballegård, Ballebjerg, Langdal med gården Thomasminde, Brøndkær, Telegrafbakke og Issehoved.

Vejbeskrivelse

GPS X:55° 56' 59.44'', Y: 10° 31' 55.6''
 Nordby Bakker på Nordsamsø er åben for bilkørsel og vejskilte viser den besøgende til rette. P-pladser med infotavler findes ved: Møgelskår (N 55° 56' 59.44'' E10° 31' 55.76'') Staderenden (N 55° 57' 48.16'' E10° 31' 19.08'' Ballebjerg (N 55° 58' 13.27'' E10° 31' 38.51'') og Thomasminde (N 55° 58' 50.88'' E10° 32' 4.72''). Langs vejen fra Nordby til Issehoved findes flere P-pladser. Picnicborde er opført ved Issehoved (N 55° 59' 51.98'' E10° 33' 27.26'').<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476091476f5236cb3d&ll=55.991565,10.543442&spn=0.033604,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476091476f5236cb3d&ll=55.991565,10.543442&spn=0.033604,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Nordby Bakker </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Fredningen af Nordby Bakker er gennemført i etaper.

Den første kendelse kom i 1936 for Møgelskår

I 1949 kom den store fredning af Issehoved – Samsøs nordspids.

I 1960’erne blev en række sager rejst blandt andet for at forpurre planer om udstykning og byggeri af sommerhuse. Først kom Brøndkærfredningen (1963) og til sidst fredningen af Nordvestsamsø (1967).

Indholdet af fredningerne blev udvidet ved overfredningsnævnets kendelse af juni 1980, hvor Kragemosen syd for Issehoved blev inddraget, for at bevare mosens plante- og fugleliv og områdets geologi.

Som nævnt er fredningerne gennemført for at undgå byggeri i et landets mest udsigtsrige kystpartier. Men formålet er også, at bevare kystbakkerne blandt andet som overdrev, samt at sikre offentlighedens adgang på afmærkede vandrestier og ved anlæg af P-pladser.

Endelig indeholder fredningen plejeplaner for overdrevene. Myndighederne har hjemmel til at fjerne uønsket opvækst af træer og buske og til at gennemføre husdyrgræsning. Men for at gøre adgangen til arealer med husdyr behagelig, hedder blandt andet i Møgelskårfredningen: ”Af hensyn til offentlighedens adgang, må der ikke græsse tyre over 1½ år.”

Link til fredningskendelser

Issehoved , 1949

Kragemosen , 1980

Brøndkæret , 1963, 1980

Nordvestsamsø , 1967

Petersborg , 1963

Møgelskår , 1969

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Samsø Kommune

Langgade 1

8305 Samsø

Tlf: 87922200

Læs også:

Naturstyrelsens hjemmeside: Nordby Bakker

Nordby Bakkes geologi

Miljøministeriet: Natura2000-området: Nordby Bakker