Nørre Hvalsø-Kisserup

Introduktion

Her kan man opleve et stærkt varieret kulturlandskab med mange velbevarede træk tilbage fra landbrugets udskiftning sidst i 1700-tallet. Her er en rigdom af diger, levende hegn, enge, moser og småsøer.

Gundestedgårds mose. Foto: Bent Gottfredsen

Landskabet

Langt den største part af fredningens areal udgøres af dyrkede jorder, der ligger omgivet af skove. Mod vest er terrænet jævnt bølget. Mod nord mod Bjergskov – et isoleret dødisområde – og mod øst bliver det stærkt kuperet og meget varieret med mange små søer, moser, enge og det bugtede vandløb, Kisserupløbet.

Fra bakken med Kisserup Kirke har man et vidt udsyn over de fredede områder. Mod nord ser man ud over den mærkelige store flade højtliggende Skullerupholmslette, som er en gammel søbund fra istiden. Her spærrede bakkerne og en overgang isen selv for afløbet til Lejre Vig.

Ved de gamle søbredder er jorden stadig så sandet, at man kan opleve veritable sandstorme i stærk blæst. Det sker, at der flyttes så meget sand, at kommunen må ud med snerydningsmateriellet i utide. Navnlig er meget sand nord for Kisserup. Dette kan tyde på, at den gamle istidssø har haft tilløb fra syd. De mange levende hegn, markskel, og småbiotoper giver landskabet karakter.

Plantelivet

Flere steder har der været gravet tørv i stor dybde i gamle højmoser fra jernalderen. Her er efterfølgende blevet større søer omgivet af mosearealer med rig vegetation og frodig kratskov. Et godt eksempel herpå er moserne ved Gundestedgård med campinghaverne. Her er skov med eg , bøg , ask , fuglekirsebær , hestekastanje , røn , lærk , lind , hyld , druehyld , tørst og kaprifolie samt en fin elle-birkesump med eng-nellikerod , almindelig mjødurt , gul iris og nøkkeroser i vandet. ”Søen” i Kisserups gamle fælles tørveskær er også en god lokalitet.

De levende hegn består af egnskarakteristiske buske og småtræer som tjørn , mirabel , hyld , slåen , hæg , hunde-roser , syren og forvildede æbler

Flere steder i grøftekanterne vokser den gamle køkkenurt kost-fuglemælk i stor mængde. Den er en løgvækst, og den lyser op med sine tætsiddende store hvide blomster.

Dyrelivet

På grund af de omkringliggende skove og de mange småbiotoper kan der ses flere dyr og fugle end normalt i et landbrugsområde. I skumringen kommer mange rådyr ud for at fouragere på markerne. På en vintertur i sne vil man overraskes over, hvor mange harer der virkelig findes.

I vandhullerne kan man træffe stor og lille vandsalamander og af og til en snog . På det tørre kan til træffe det ikke særligt almindelige markfirben , der navnlig trives på jernbanes skrænter.

Musvåge og tårnfalk er almindelige, ligeledes agerhønen, hvis man er så heldig at komme over den. Den ses lettest i snedække. Ringduerne samles om vinteren i flokke så store i skovbrynene, at man næsten bliver forskrækket over lyden, når de letter. Andre vinterfugle er, ofte i store flokke, kvækerfinker , sjaggere , vindrosler og dompapper . Rågerne yngler i store kolonier i de omliggende skove og ses ofte i det åbne land ligesom gråkrager , husskader og alliker . Blandt sommerens gæster er ikke blot grågåsen , viben , sanglærken , bysvalen og landsvalen , men også den brune digesvale , der yngler i grusgravenes åbne skrænter.

En virkelig rig biotop og et godt eksempel er Gundestedgårds moser med natugle , ringdue , stor flagspætte , spætmejse , gøg , grønirisk , solsort , skovspurv , bogfinke , rødhals , musvit , blå- , sort- hale- og sumpmejse , dompap , rørsanger , nattergal , gråstrubet lappedykker , blishøns , grønbenet rørhøne , gråand og fiskehejre .

Her er også husmår , egern i mængde, pindsvin , halsbåndmus , markmus , mosegrise, muldvarpe og vinbjergsnegle .

Rådyr , harer og ræv lægger jævnligt vejen forbi. I de dybe mosesøer er fiskelivet meget alsidigt. Her er ål , gedder , aborrer , karusser , skaller , brasen , suder , løjer og karper .

Kulturhistorie

Nørre Hvalsø og Kisserup viser velbevarede stjerneudskiftninger. Her stråler skellene, ofte bevoksede med levende hegn, ud fra landsbyerne. Der er dog også eksempler på blokudskiftning, hvor gårdene flyttede ud af landsbyen.

Ved Krathuse og på Bendtsensvej ses husmandslodder. Fra tiden før udskiftningen er bevaret ejerlaugsdiger. Markant i landskabet ligger den meget store gård Buske. Her har været kro på den gamle alfarvej Roskilde – Slagelse og siden bryggeri, brænderi, bageri, teglbrænderi.

På Bendtsensvej ses velbevarede rester af den nedlagte Sjællandske Midtbanes tracé. Banen – Næstved – Helsingør – var oprindelig tænkt som en del af en transitrute fra Tyskland til Sverige. Den blev nedlagt og arealerne tilbagegivet lodsejerne i 1936 uden at være blevet bygget færdig.

Syd for Kisserup ved Hanehøjgård og nord for landsbyen, ligger to velbevarede langdysser, Hanehøj og Tomdysse. Ved Hanehøj skulle man kunne se en sort hane med sine 13 kyllinger!

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Et godt indtryk af området får man ved at spadsere eller cykle på markvejene (1) Boerbjergvej og (2) Kisserupgårdsvej, der samtidig er adgangsvej til Ledreborgs skove, eller ad (3) Aggerupvej, til Kisserup.

Her kan man finde ro, vidsyn og højt til himlen og høre lærken synge. Der er adgang til den sydlige del af (4) Gundestedgårds moser fra Gundestedvej.

Der er endnu ikke etableret de rekreative stier eller P-pladser, som kendelsen lægger op til.

Vejbeskrivelse

GPS X:55° 35.987', Y: 11° 54.023'
 Nærmeste togstation er Hvalsø. Der er busstop i Nørre Hvalsø og Kisserup. P-plads ved Kisserup Kirke kan benyttes, med respekt for kirkelige handlinger. Koordinater: N 55° 35.987' E 11° 54.023'. Gundestedgårds moser: N 55° 35.828' E 11° 52.121' <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.000499045540e99c924d1&ll=55.600657,11.900511&spn=0.016826,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.000499045540e99c924d1&ll=55.600657,11.900511&spn=0.016826,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Nørre Hvalsø - Kisserup </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Fredningen af de i alt 1132 ha blev gennemført i 1980 for at sikre natur- og landskabsværdierne, men også for, som en vigtig del af den regionale planlægning, at undgå uønsket byudvikling samt for at binde de omkringliggende fredninger sammen.

Ved fredningen blev et større vejprojekt omkring Hvalsø afvist. Den tidligere frivillige fredning af Gundestedgård kom til at indgå i den store samlede landskabsfredning. På Gundestedgård skal skovpartierne opretholdes, og genplantning skal ske med løvtræer. Fredningsmyndighederne har ret til nødvendig naturpleje i de gamle tørvemoser til bevarelse af naturtilstanden. Der kan anlægges stier, etableres mindre P-pladser og rastepladser i hele området, efter nærmere planlægning, til rekreativt brug.

Efterfølgende er der givet tilladelse til etablering af fem mindre søer navnlig af hensyn til padderne. I et par tilfælde er nødvendigt erhvervsbyggeri blevet krævet omgivet af afskærmende beplantning med egnskarakteristiske arter. Desuden er der givet tilladelse til et større læhegn af løvtræ til afskærmning mod sandflugt. Derimod er nåletræstilplantninger/juletræsproduktion og om- og nybygninger, der ikke harmonerer med landskabet blevet nægtet.

Ved Skov-Hastrup foretager kommunen høslæt for at sikre bestanden af den blåtoppede kohvede.

Link til fredningskendelse

Nørre Hvalsø – Kisserup , 1980

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Lejre Kommune

Møllebjergvej 4

4330 Hvalsø

Tlf: 46464646