Nivå ådal

Fredningen udgør et særegent landskab i et område af Sjælland, der er under konstant pres i form af ønsker om yderligere udstykninger, øget bebyggelses, flere vejanlæg etc. Nivå Ådal er den største og smukkeste af kystkilerne nord for København.

Der har boet mennesker ved Nivå i mere end 8000 år. I jægerstenalderen, mellem 6.000 og 4.000 år f.Kr., var vandstanden i havet omkring Danmark højere end i dag, og strandengene og de lavtliggende områder omkring Nivåen, herunder Langstrup Mose, udgjorde en lavvandet fjord, der gik ca. fire kilometer ind i landet. I stenalderen padlede stenalderjægerne år efter år til Sjælsø, hvor de slog sig ned i midlertidige bopladser på søens nordside. Transporten foregik i kanoer ad Usserød Å, som forbandt Sjælsø med stenalderfjorden ved Nivå. De permanente bopladser lå ved Nivåfjorden, som i dag er tørlagt.

Allerede i middelalderen har man udnyttet de store og let tilgængelige aflejringer af forholdsvis rent ler på Nivå-egnen til produktion af teglsten i mindre skala, men i 1701 opføres et større teglværk, som producerede sten til opførelsen af Hørsholm Slot.

Rigtig gang i teglværkerne i Nivå kom der i anden halvdel af 1800-tallet, hvor flere teglværker producerede sten, som ikke mindst gik til København, der var i stærk vækst i denne periode. Tangen syd for Nivåen er oprindelig en mole, hvor man udskibede produktionen fra teglværket i pramme og småskibe.

I midten af 1700-tallet blev Nivå tiltænkt en vigtig militær betydning, da man besluttede at indføre galejer i den danske flåde. Galejer, der bliver roet frem, blev ellers ikke anset for velegnede til danske forhold, men da svenskerne anlagde en galejhavn i Landskrona, besluttede man, at Danmark skulle have samme skibstype. Sverige var stadig arvefjenden, og de to lande havde været i krig så sent som i 1720.

Nivå blev udpeget som havn for den påtænkte galejflåde, og et meget stort og imponerende befæstet havneanlæg blev planlagt. Havnebyggeriet begyndte i 1753, men blev aldrig gjort færdig og blev endelig opgivet i 1767. Der blev bygget nogle få galejer til den danske flåde, men de fik aldrig militær betydning.