Monnet
Introduktion
Det er næsten som at komme til et andet land, når du går gennem leddet til Fyns største strandeng på Tåsinge syd for Svendborg. Her er øde, fladt og horisont hele vejen rundt. Fra den ensomt beliggende Vårø Knude tilmed en enestående udsigt over store dele af Det sydfynske Øhav.
Det er ro, der præger Monnets strandenge, og roen afbrydes kun af fuglenes sang. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Monnet er land, der langsomt er dukket op af havet. Her har været ganske lavvandet mellem Tåsinge og Vårø Knude, der ligger yderst på halvøen, og engang var en af Øhavets mange holme. Høj- og lavvande samt storme har aflejret ler og slik samt grus og sand, og efterhånden er vandområdet blevet mere tørt end vådt. Siden har vegetationen yderligere holdt på havvandets indhold af organiske stoffer. Dermed er den store strandeng skabt ganske anderledes end det øvrige øhav syd for Fyn, der er et druknet morænelandskab.
I dag er strandengen helt flad og gennemskåret af utallige loer – tidevandsrender – der fører vand langt ind over engen. Den otte meter høje Knude er en morænebakke, der ud mod havet er under stadig erosion.
Før i tiden var store dele af Sydtåsinges kystnære land uinddigede og uopdyrkede enge. Det gælder Søby vest for Monnet og Stjoul Kohave øst for.
Plantelivet
Da Monnet årligt under kraftige efterårs- og vinterstorme overskylles helt af havet under kraftige efterårs- og vinterstorme, holdes bevoksningen i ave, og kun få steder er engen sprunget i busk. Den afgræsning, der i umindelige tider har fundet sted, holder også engen lysåben.
Stedet er en af Fyns botanisk set vigtigste strandengslokaliteter, og her vokser lav tidsel , engelskgræs , strand-asters , kveller , og en karakterplante er tætblomstret hindebæger , der i august står med sine flotte, lilla blomster mange steder på engen. Den på Fyn meget sjældne engelsk visse vokser få steder, hvor bunden er tør. Også drue-gåsefod, stilket kilebæger , stivhåret ranunkel , strand-siv , udspilet star , soløje-alant og tangurt er blandt de arter, der kan få øjenbrynene hos en botaniker til at løfte sig.
Tætblomstret hindebæger er salttålende og findes på enge, der hyppigt oversvømmes. Trives bedst på græssede enge.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Ligeså botanisk interessant Monnet er, ligeså spændende er naturperlen især på grund af sit fugleliv. Her yngler almindelig ryle , der ellers er sjælden på og omkring Fyn. Den yngler kun ganske få steder i regionen, selv om der findes flere end 400 strandenge. Havternen har reder på småodder, og få ynglende stormmåger ses hist og pist. Klyde , strandskade , rødben og stor præstekrave er almindelige, og i skrænten på Knuden flyver lystige digesvaler ind og ud af redehullerne i hele sommerhalvåret. Den gule vipstjert lyser med sine knaldskarpe farver op i den grønne eng. Den rødryggede tornskade yngler også i de levende hegn og buske nær Monnet.
Efterår og vinter ses mange knop- og sangsvaner på eng og fladvand. Grågås , canadagås og den lille mørkbugede knortegås og dens fætter, bramgåsen , raster i området. Flere dykænder og svømmeænder gør det samme, og vandrefalk er ikke ualmindelig i vintermånederne. Af og til ses også havørn . Småfugle som bjerglærke og snespurv tilbringer også vinteren på den store strandeng.
Ræven har en grav på Vårø Knude og ses nogle gange om dagen, mens mange lækatte optræder mere skjult.
Strandtudsen holder til i nogle af søerne, og den grønbrogede tudse er i fremgang.
Overalt er tuer af gul engmyre . Her er et myldrende, men usynligt liv under jorden – og over jorden skal du være mere heldig, for det store show afvikles kun én dag hvert år. På en stille augusteftermiddag kravler arbejdermyrerne udenfor og åbner tuen. Pludselig fyldes luften med myrer fra hundredvis af tuer – og det tiltrækker tusinder af måger. Det er den gule engmyre, der sværmer, når dronninger og hanner skal finde hinanden.
Ellers lever engmyren et usynligt liv. Aldrig bevæger den sig på overfladen af myretuen, der ligger som en forhøjning på op til en halv meter i landskabet. Men indeni er der hektisk aktivitet. Den gule engmyre holder bladlus som husdyr. I sommerhalvåret flytter de op til 140.000 arbejdermyrer rundt med 12.000 bladlus og finder de rødder til dem, der giver mest honningdug – lusenes sukkerholdige ekskrementer, myrens livret. Om vinteren kryber myrer og overvintrende bladlus sammen i den centrale del af tuen. Undersøgelser fra den fredede Hjortholm i Stavns Fjord viser, at hver beboet myretue vokser 4 mm om året. Samlet er det enorme mængder materiale, der føres rundt på en eng som Monnets, hvor der er mange tuer.
Gule engmyrer pibler frem fra deres tue. Foto: Bjørli Lehrmann
Kulturhistorie
Ordet “Monnet” stammer enten fra det gamle danske udtryk for en fugtig eng, »maen«, eller fordi området, med sine hundreder af tuer af gul engmyre før i tiden blev opfattet som noget, der kunne ligne overfladen af månen. Eller blot fordi stedet lå langt ude.
Monnet er stadig fælleseje for gårdmændene i Vårø. Hvert år på Kyndelmissedag mødes de og aftaler praktiske forhold vedrørende driften. Hvornår skal hegnet efterses, og hvornår skal de store mængder tang, der er flydt ind i vinterens løb fjernes? Hvem skal leje græsningsretten? Det er nogle af de tilbagevendende diskussioner.
På Vårø Knude ses rester af tørvehuse, der tilsyneladende aldrig har været beboet. Ganske lave, næsten usynlige diger afslører, at netop den højtliggende jord her har været dyrket, men det er ikke sikkert, at der er sammenhæng mellem huse og ager, har arkæologer konstateret. Måske har folk taget ophold her om sommeren for at fiske i Øhavet.
Vårø Knude lå så langt væk, at her passende kunne være rettersted. Rasmus Skomagers datter blev hængt her i 1754. Hun havde født i dølgsmål.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Den mest anvendte tur på Monnet er fra indgangen, ad vejen ud over engen og videre til den otte meter høje Vårø Knude langs kysten. Der er mange tidevandsrender på Monnet, der kan gør turen besværlig.
Fra Knuden er der en fremragende udsigt ud over Øhavet og de mange større og mindre øer.
Vejbeskrivelse
<p> Monnet er den sydligste del af Tåsinge og ligger 11 km syd for Svendborg.</p><p> Fra rute 9 mellem Svendborg og Rudkøbing, drejes 1 km syd for Bregninge mod Skovballe. P-plads efter 7 km ad Skovballevej og Monnetvej (N 54º 57' 31.61" E 10º 34' 31.34" ). <br/></p><p> Offentlig transport kan ske med telebus rute 212 Svendborg Banegård - Tåsinge, med stoppested i Vårø. Check <a href="http://www.fynbus.dk/" target="_blank"> Fynbus </a> for køreplan og -tider.</p><p> Der er informationstavle ved indgangen til området. Der er ingen offentlig adgang fra 15. marts til 1. juli.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047608c81300f680e86&ll=54.956131,10.575886&spn=0.034499,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047608c81300f680e86&ll=54.956131,10.575886&spn=0.034499,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Monnet </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Monnet, 126 ha., fredet i 1983.
Det var langvarige og stadige diskussioner om, hvorvidt Svendborg Kommune her skulle anlægge en storlosseplads og tanker om en fast forbindelse til Ærø med tilkørselsvej over Monnet, der fik Danmarks Naturfredningsforening til at tage initiativ til fredningen i 1981. Alle andre var ellers imod: Ejere, amt og kommune. Derfor blev det lokale fredningsnævns fredningskendelse anket til Overfredningsnævnet, der i 1983 endeligt fredede området.
Nu er området sikret for eftertiden. Ingen lossepladser eller veje kan spolere denne smukke strandeng. Monnet skal plejes og afgræsses, så forholdene bliver så attraktive som muligt for planter og fugle. I 2004 blev hjemmeværnets riffelskydebane fjernet fra området. Men der er – 24 år efter fredningen – stadig en flugtskydebane tilbage, der typisk anvendes i fuglenes yngletid om foråret, hvor jægerne skyder efter lerduer for at gøre sig klar til sensommerens jagtsæson. Sommeren igennem gjalder skuddene i det område, der af hensyn til fuglene er lukket for adgang om sommeren!
Fredningens formål er at bevare området som et uopdyrket, afgræsset strandengs-område og opretholde det karakteristiske dyre- og planteliv. Der er derfor også indført adgangsforbud i fuglenes yngletid.
Der må heller ikke sprøjtes på strandengen og træer og buske må ikke plantes. Stendigerne bliver beskyttet. De har ligget der i århundreder og delt området og i to græsningsfelter og har stor historisk interesse.
Link til fredningskendelse
Monnet , 1983
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Tlf: 62233000
Læs også
Svendborg Kommunes folder om: Monnet
Planche om Monnets fugle