Maglemosen

Introduktion

Landskabet

Plantelivet

Dyrelivet

Det store naturområde har et rigt dyreliv og tjener også som spredningskorridor mellem de omkringliggende naturområder.

Mod syd starter Trørødskoven, der har åben forbindelse ned til Jægersborg Hegn. Mod nord dækker de gamle træer, der heldigvis er fredskov, for det, der tidligere var Forsvarskommandoens bygninger. Øvelsesterrænet nord for bygningerne er nu blevet fredet, så Maglemosen ligger i en grøn kile, der strækker sig helt nede fra Dyrehaven og kommer til at gå op i Folehaven og Rungsted Hegn mod nord.

Også engene omkring Caroline Mathilde-stien virker som spredningskorridor til Sandbjerg Østerskov. Den benyttes af mange rådyr, hvoraf nogle holder til i pilekrattet i mosen og bruger de nærliggende villahaver til vinterfouragering.

I toppen af et bøgetræ i Sandbjerg Østerskov er der en musvågerede, og musvågerne ses ofte kredsende ude over engene. Også tårnfalk og spurvehøg lever i området, og om vinteren kan man træffe rastende rovfugle.

I tørvegravssøen ved Caroline Mathilde-stien kæmper en svanefamilie om dominansen med en flok grågæs. Blishøns, Grønbenet rørhøne og gråænder lever også der, og en sjælden gang ses fiskehejre. Søen er ved at være helt overgroet med åkande, men fra bredden kan fiskes haletudser om foråret.

I pilekrattet er der ikke længere så mange småfugle, men længere mod øst i mosen, hvor pilebuskene endnu står spredt, er der et rigt liv af sangfugle anført af nattergal, tornsanger og munk med flere.

Lærkesang og engpiber hører man også. Vibe og dobbeltbekkasin er set, men er sjældne nu.

Maglemoserenden er målsat til gydevand for ørred, og ved elektrofiskeri blev der i okt. 2009 fundet to 0-årige ørreder foruden hundestejler, ål, skrubber og gedder. Ikke mange i betragtning af, at åen for nylig er restaureret og delvis har fået genskabt sit naturlige fald og er forsynet med gydebanker med grus. Problemet er regnbetingede spildevandsudslip, som stadig nedprioriteres af Rudersdal Forsyning på trods af, at de landsdækkende vandområdeplaner kræver, at der gøres en indsats for at forbedre vandmiljøet i Maglemoserenden inden 2021 og på trods af, at de har stået på Kommunens spildevandsplaner siden 2013. Hvor man i 2011 kunne finde vårfluelarver, guldsmedelarver, døgnfluelarver og vandkalve på bunden, ser man i dag et lerplumret, livløst vandløb. Motorvejsbyggeriet har sat sit spor og desværre nedprioriteres en indsats selv i kommunens oplæg til den nyeste spildevandsplan for 2017.

Kulturhistorie

Det ældste stenredskab, der er fundet i mosen, viser, at her allerede for 11.000 år siden levede mennesker. Det må have været nogle af de første efter isens afsmeltning. Der er noteret over 40 bopladser fra forskellige epoker – lige fra Kongemosetiden over ertebøllekulturen til bondestenalderen. Amatørarkæologer var derfor meget opmærksomme, da der omkring 1975 blev gravet ud til Vedbæk Skole på Bøgebakken ved Vedbæk Station. Det lykkedes dem at få standset bulldozeren og byggeriet længe nok til, at den 7000 år gamle gravplads med 22 grave kunne blive udgravet korrekt.

Som man vil se på den spændende udstilling i Gl. Holtegårds ladebygning, havde folket dengang en høj kultur. Bjørnetænder tyder på handel med Skåne. Okker er drysset i gravene. Et spædbarn er lagt på en svanevinge ved siden af sin moder, som har hvilet på et blødt skind med indsyede bjørnetænder. Andre er begravet på en hjortetak. Affaldslagene afslører hvilke dyr og planter, der var i området og hvilke fiskeredskaber og våben, man brugte. I smukke panoramaer har man genskabt de miljøer, der må have været ved skoven, fjorden og sundet. Man synes at genkende dem.

Også fra den senere bondestenalder for 4000 år siden har man fundet krukker og værktøj. Men på den tid var fjorden blevet til en sø, der groede til, og bonden rykkede lidt væk fra det sumpede terræn og ryddede skov ved svedjebrug. Man dyrkede korn og holdt kvæg, svin, får og geder.

I historisk tid har mosen ligget hen som mere eller mindre ufremkommelige mosestrækninger. De højereliggende områder har dog været brugt til græsning og høslæt. Hvor Sandbjergvej går gennem Sandbjerg Østerskov vidner det gamle stengærde på vejens nordside om Sandbjerg Fægyde, som bønderne i Sandbjerg brugte til at drive deres kreaturer til græsning øst for skoven.

Efter udskiftningen i 1700-tallet har de forskellige landsbyers ejerlav haft adgang til hver sit stykke jord i lavningen. Det fremgår stadig af matrikelnumre og kommunegrænser.

Engene er blevet drænet og forsøgt dyrket. Nogle steder har man drænet så kraftigt, at der kan dyrkes korn. Andre steder er dyrkning og høslæt opgivet igen i takt med, at man gik væk fra husdyrhold, og det omgivende område blev en gartnerizone. Sådanne halvt drænede enge gror let til med pilekrat og småtræer – og bjørneklo, som stadig bekæmpes. Kun den egentlige mose er urørt. Tørvegravning har fundet sted, men har ikke været udbredt. Dog blev der under 1. og 2. verdenskrig gravet en del af de huller, der i dag fremstår som søer.

Ture og seværdigheder

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

I 1982 rejste Naturfredningsforeningen et fredningsønske for hele den 216 ha store lavning, og den 7. marts 1986 stadfæstede overfredningsnævnet den nugældende fredning, hvis formål er at sikre de betydelige landskabelige, arkæologiske og geologiske værdier, der er i området.

Denne fredning afløste tidligere mindre fredninger bl.a. af Sanddalen længst mod vest. En fredning, som ejerne af parcellerne i 1966 havde pålagt deres ejendomme ”for at bevare et storslået og karakteristisk morænelandskab og ligeledes bevare hhv. reetablere den karakteristiske magre sandvegetation og den frie udsigt over Øresund”.

Fredningen indebærer, at arealerne i hovedtræk skal bevares i den tilstand, de havde i 1986. Der må ikke foretages terrænændringer eller afvandes yderligere, og som hovedregel hverken bebygges eller beplantes – dog med visse nøjere beskrevne undtagelser. Der må heller ikke opstilles anlæg og skilte o.l. der kan skæmme landskabet. Og ikke anlægges nye veje og stier.

Inden strukturreformen var det amterne, der var pålagt en række opgaver indenfor det fredningsmæssige område nemlig fredningsplanlægning, fredningsadministration og naturforvaltning. Naturforvaltning indebærer naturovervågning, naturpleje /genopretning og naturformidling.

I 1994 udgav Københavns Amt en Plejeplan for Maglemosen 1994 med det formål at belyse mulighederne for at sikre og genskabe de landskabelige værdier samt gennemføre forbedringer af de naturmæssige og rekreative muligheder. Det sidste punkt udmønter sig i nogle forslag til stianlæg, så folk kan bevæge sig ud i mosen uden gummistøvler. Èn af de stier er etableret med dispensation efter fredningskendelsen.

Amterne har også bidraget til bekæmpelse af den vidt udbredte kæmpe-bjørneklo ved at opsætte hegn til fårehold på private parceller. I december 1990 kunne en lokalt oprettet forening til Maglemosens naturpleje udsætte de første får, som siden med stor succes har spist de nyspirede bjørneklo og været et tilløbsstykke, når fårene læmmede og skulle klippes. Foreningen har ikke længere hyrder og kan derfor ikke holde får, men har oprettet bjørnebander, der hjælper parcelejerne med bekæmpelsen. Efter strukturreformen har Rudersdal Kommune vedtaget en indsatsplan mod bjørneklo, så parcelejerne nu bliver pålagt selv at udføre bekæmpelsen.

Ellers er plejen i vid udstrækning overladt til de private parcelejere. Nogle parcelejere har selv etableret fårehold. Hvor parcelejerne har bolig på parcellen, har engstykkerne ofte fået præg af park med store plæner.

I 2011 overlod Forsvarskommandoen øvelsesarealerne nord og syd for Henriksholm til Rudersdal Kommune, som udformede en ny plejeplan. I januar til april 2015 blev der gennemført en omfattende rydning af især pilekrat på 12 ha og rydning af gyldenris og tagrør mm. Intentionen er at bevare området som et lysåbent naturområde med høj biodiversitet. Derfor er der de første år focus på bekæmpelse af invasive arter og kendte problemarter. Bekæmpelsen sker dels manuelt, dels ved hjælp af køer af forskellige engelske racer og deres kalve. I 2015 og 2016 har de græsset tæt, fordi de kun spiser f.eks. gyldenris, når de er meget sultne.

Foreningen “Maglemosens Naturpleje” har indgået et 5-årigt samarbejde med kommunens folk, for at sikre, at der dels sker en registrering af planter, ynglefugle og natsommerfugle i området og dels gives bedst mulig rådgivning til den fortsatte pleje. Det er besluttet i år at frahegne et område, som har været tilholdssted for 2 vibepar, og som ikke rummer invasive arter. Vi håber, at de engplanter, der er blevet registreret i 2016 på området, nu får en chance for at udvikle sig, mens resten af arealet stadig græsses tæt de første par år.

Link til fredningskendelser

Maglemoserenden , 1986

Maglemose , 1986