Madsebakke og Storløkke med helleristninger

Madsebakke er en langstrakt, flad klippe, som helleristningerne er spredt ud over. Her er 11 skibe, 3 buede linjer (der måske er rester af skibe eller lurer), 5 hjultegn, 4 fodtegn, over 150 skåltegn og et par ubestemmelige figurer. Der har været endnu flere, men nogle er forvitret bort. Da der formentlig er tale om forskellige skibstyper, mener fagfolk, at helleristningerne er lavet over en lang periode. Det flotteste skib, som befinder sig 5 meter nordøst for hovedgruppen, er samtidig det ældste – det menes at stamme fra omkring 900 f.v.t. De yngste skibe menes at være lavet i overgangen mellem bronzealder og jernalder, altså omkring 500 f.v.t.

Mange af helleristningerne er tilsyneladende orienteret i forhold til solens op- og nedgang på bestemte dage af året. Mange af dem har således sejlretning mod sommer- og vintersolhverv, to vigtige positioner for et landbrugssamfund i oldtiden. Flere af fodtegnene og hjultegnene er på samme måde tilsyneladende astronomisk orienteret. Sætter man ved sommersolhverv (hvor solen står højest) foden i et af fodtegnene på Madsebakke, vil foden pege mod solopgangen.

Navnet Madsebakke skyldes, at bakken i 1719 var ejet af en mand ved navn Madtz. Helleristningerne blev opdaget af svenske stenhuggere, som dog kunne konstatere, at granitten var af en dårlig kvalitet. Det betød, at billederne overlevede. Blot 100 meter fra Madsebakke blev to andre klipper sprængt i stykker i slutningen af 1800-tallet, selv om også de var fyldt med helleristninger, blandt andet en menneskefigur.

Ved Storløkkebakken findes en mindre klippeflade med 3 skibe, et fodtegn og en del skålgruber. Fodtegnet har fire tæer. Nogle meter nordligere findes en anden lille klippeflade med 2 buede furer, som er resterne af et skib. Helleristningerne er her også orienteret i forhold til solens op- og nedgang på bestemte dage.

Helleristningerne ved Storløkkebakken blev opdaget af to stenhuggere, der ryddede klippen for jord.