Introduktion
Med sine 131 meter over havet er Lysnet landets niende højeste punkt og et markant højdedrag i det østjyske landskab mellem Hadsten og Langå. Lysnet ligger på en bakkekam af plastisk ler, som blev skubbet op af isen under Istiden. Mod sydøst er en imponerende udsigt over Lilleådalen mod Hadsten. Umiddelbart syd for Lysnet ligger to efterladte lergrave, hvor der er mulighed for se de mere end 40 millioner år gamle lerlag fra Eocæn.
Fra toppen af Lysnet er der en pragtfuld udsigt over Lilleådalen.
Foto: Torben Gang Rasmussen
Landskabet
Lysnet er et stort bakkemassiv på grænsen mellem Randers og Favrskov
kommuner ca. 10 km sydvest for Randers. Lysnet er på flere måder enestående
i geologisk og landskabelig henseende og rummer desuden unikke
naturtyper og sjældne arter.
Lysnet er et sjældent eksempel på en østdansk bakke fra forrige istid, som har overlevet sidste istid. Normalt træffes bakker fra forrige istid kun i Vestjylland på de såkaldte bakkeøer, der ligger udenfor isens maksimale udbredelse under sidste istid, og som derfor ikke har været overskredet og udjævnet af dens gletsjere.
Fredningen skaber sammenhæng mellem den fredede Bjerre Skov mod nord og med skove og lysåbne naturarealer langs Hadsten Lilleå mod syd.
Plantelivet
Der er i alt kendt omkring 350 plantearter indenfor fredningsområdet, og selvom ca. 20 af disse ikke er oprindeligt vildtvoksende i Danmark, og måske omkring 10 er forsvundne på grund af tilgroning og bortskygning, er det alligevel omkring hver fjerde vilde, danske planteart, som stadig vokser her i dag.
I Lergraven huser bl.a. maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt .
Kulturhistorie
Kulturhistorisk er Lysnet en sent opdyrket udmark, hvor der ikke har ligget landsbyer eller anden væsentlig bebyggelse før udskiftningen, dvs. før omkring år 1800. Bortset fra en enkelt overpløjet høj ”Tinghøj” nær Vissing er der ikke registreret fortidsminder på Lysnet. Der er ca. 1,5 kilometer beskyttede sten- og jorddiger.
Ture og seværdigheder
Fredningen fra 2024 skal sikre eksisterende stier og udlægge nye stier. Stierne kan etableres som trampespor eller slåede 1 meter brede stier.
Fra P-pladsen ved Lindkjærvej går en sti rundt om lergraven med farverige lag eocænt ler. Gå ikke ned i lergraven på grund af fare for skred. Der er opsat en informationstavle med forslag til en kort vandretur. En afstikker fører op til Lysnet, som er markeret med en trigonometrisk station.
Vejbeskrivelse
GPS X:56º 22' 19.16", Y: 009º 58' 17.55"
<p> Lysnet ligger seks kilometer nordvest for Hadsten. I Hadsten køres mod Vissing. Fortsæt forbi Vissing Kirke ad Lindkjærvej. Efter to kilometer passeres P-plads ved Lergravssøen (GPS N 56° 22.166' E 9° 58.159'). Alternativt kan man ved (GPS N 56° 22.129' E 9° 58.474') køre ad markvejen mod nordøst til P-plads tæt ved Lysnet (GPS N 56° 22.299' E 9° 58.327').</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047553159d2dc1f5b8d&ll=56.371644,9.975243&spn=0.008318,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047553159d2dc1f5b8d&ll=56.371644,9.975243&spn=0.008318,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lysnet </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Formålet med fredningen er:
– at sikre og forbedre områdets landskabelige værdier, således at området
fremtræder som et åbent landskab med vide udsigter,
– at sikre og forbedre områdets naturværdier, herunder at de lysåbne
naturtyper bevares og forbedres ved god drift og pleje,
– at sikre og forbedre områdets rekreative værdier, herunder offentlighedens
muligheder for landskabs- og naturoplevelser ved at udsigter
og stiforbindelser sikres og forbedres, og
– at sikre de geologiske interesser og skabe grundlag for, at der sker
en formidling heraf.
Plejen af områdets lysåbne, beskyttede naturtyper (særligt overdrev
og enge) tilrettelægges, så den sikrer en lav vegetationshøjde ved græsningssæsonens
afslutning, medmindre plejen udføres ved helårsgræsning. Udsigten fra toppen over Gudenådalen skal sikres.
Link til fredningskendelse
Lysnetbakken, 2024
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Favrskov Kommune
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Tlf: 89641010