Lovns Halvø
Introduktion
Den yderste og mest storslåede del af Lovns Halvø er fredet på Danmarks Naturfredningsforenings initiativ. Her er anlagt omkring 20 km offentlige, afmærkede stier, som blandt andet fører gennem gamle, uspolerede egekrat, enebærkrat og hede.
Klinten i Melbjerg Hoved, på halvøens sydvestkyst, har flotte profiler af forskellige geologiske tidsaldres aflejringer, og rummer desuden en digesvalekoloni. Plantelivet i skov og krat er usædvanlig frodigt og artsrigt. I det fredede område ligger også herregården Hessel, en firlænget og stråtækt bindingsværksgård, der i dag er museum. På halvøen ligger også den genoprettede Lovns Sø, der har en af landets største bestande af gråstrubede og sorthalsede lappedykkere.
Udsigt over Lovns Sø. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Landskabet er præget af store morænebakker, afgrænset af stedvis stejle skrænter mod Limfjorden. Bakkerne er gennemskåret af kløfter, som er dannet ved erosion, og nogle steder er dalsiderne dækket af egekrat. Lovns Sø var oprindelig en fjordarm, der blev afsnøret af strandvolde. Den blev afvandet i 1925, men genoprettet i 1996. Resten af halvøen er dækket af en del småskove og opdyrkede arealer.
Klinten ved Melbjerg Hoved holdes åben af havet, så man kan se de geologiske lag, der fortæller om halvøens opbygning. Den nederste del af klinten er domineret af gråligt, fedt moræneler med spredte sten, men her ses også lagdelt ler og fint sand. Omtrent 10 meter oppe i klinten findes et lag med store sten. Over denne grænse og til klintens top er de næsten vandrette lag brunlige med grove materialer af sand, grus og sten.
Plantelivet
På det nordvestlige hjørne af halvøen ved Hessel Skovhuse ligger betydelige rester af oprindelig skov og krat med almindelig eg og hassel blandet med småbladet lind . Småbladet lind findes kun nogle få steder i landet, netop i denne type skov, som kan være rester af oprindelig skov. På træerne vokser vedbend og almindelig gedeblad (der også kaldes kaprifolium), hvilket er med til at understrege urskovspræget.
Den frodige skovbund domineres af skovsyre og stor konval , men rummer også flere sjældnere planter, blandt andet storblomstret kodriver , tandrod , tyndakset gøgeurt , fruebær , blå anemone og stor frytle . Ramsløg er også med til at sætte sit præg på omgivelserne. Brombær , hindbær , fruebær , hunde-rose , slåen , alm. hyld og vilde æbler præger skovbrynene.
På de tørre, sandede overdrev er de vidtstrakte enebærkrat markante, men her vokser også bakke-gøgelilje , hjertegræs , kattefod , knold-ranunkel , kornet stenbræk , bjerg-perikon , dunet vejbred , gul snerre og dag-pragtstjerne . Desuden er her bølget bunke , blåhat , hedelyng og liden klokke .
Dyrelivet
I klinten på Melbjerg Hoved holder en koloni af digesvaler til, og på stranden yngler strandskade , stor præstekrave , rødben , gravand og toppet skallesluger . I skovene yngler blandt andet spurvehøg , musvåge , natugle , misteldrossel , halemejse og en del andre almindelige skovfugle. I de åbne områder ses rødrygget tornskade og engpiber .
Ved Lovns Sø yngler sjældne arter som skeand og atlingand samt sorthalset og gråstrubet lappedykker , og desuden holder odderen til her. Om vinteren ses en hel del sangsvaner på halvøens marker, og i farvandet raster blandt andet stor og toppet skallesluger .
Kulturhistorie
På vej ud til halvøen, ved fredningens begyndelse, ligger den store, firlængede, stråtækte bindingsværksherregård Hessel, der er omgivet af høje, gamle træer ned mod Limfjorden. Den har siden slutningen af 1960’erne været indrettet som landsbrugsmuseum. Stuehuset fra omkring 1700 er bevaret som et velhavende proprietærhjem fra omkring 1850. I udbygningerne findes redskaber og vogne, der viser landbrugets udvikling. Hvert år afholdes der familievenlige arrangementer, for eksempel en hestedag i juli, høstdage i august og fåredage i september.
Hessel var i slutningen af 1300-tallet pantsat til Peder Munk, og blandt de senere ejere var Jørgen Lykke og Valdemar Daa. I 1828 købte Jesper Lauridsen Elle gården, og det er hans slægt, der har præget det nuværende Hessel. Nord for gården er der rester af en gammel borgbanke.
I nærheden af Melbjerg Hoved, i et enebærkrat, ligger en ringborg. Den har aldrig har været udgravet, men man mener, at den har tjent som tilflugtssted under fjendtlige angreb. Andre mener, at den blot er resterne af en fårefold fra nyere tid.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er offentlig adgang til fods ad de cirka 20 km afmærkede stier. P-pladser findes flere steder, blandt andet ved herregården Hessel og Udestue. Fra Udestue udgår fire forskellige vandreruter med hver sin farve. Den blå rute er delvis grusbelagt. Ved Udestue findes også en udstilling, toilet og en primitiv lejrplads med bivuakker, der gratis kan benyttes af vandrere og cyklister. Det er tilladt at overnatte i to nætter.
Turforslag
Vandretursfolderen ”Lovns Halvøen” vil være en god hjælp til området. Især kan den gule rute anbefales. Den er 6 km lang og går forbi Hessel Skovhuse, et skønt egekrat med krogede, skæve træer. Ruten fortsætter videre langs kanten af Melbjerg Hoved, gennem et enekrat med en gådefuld ringborg og senere hen over et overdrev på Skovbakker.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Herregården Hessel. Landbrugsmuseet er åbent maj-september og i efterårsferien. Stuehuset er fra omkring 1700 og står med de originale møbler fra tiden omkring 1800-tallet, placeret som de stod under de sidste ejere – slægten Elle. Gården er Danmarks sidste firlængede og stråtækte herregård. Nord for gården er der rester af en gammel borgbanke.
2. P-pladsen ved Udestue. Udgangspunkt for fire afmærkede ruter. Medbragt kaffe og madpakke kan nydes ved borde og bænke her. Toiletfaciliteter. Plancheudstilling om landskab, planter og dyr.
3. Hessel Skovhuse. Betydelige rester af oprindelig skov med eg, hassel og småbladet lind. I skovbunden findes skovsyre og stor konval.
4. Ringborg. Den har aldrig har været udgravet, men man mener, at den har tjent som tilflugtssted under fjendtlige angreb. Den kan dog også være resterne af en fårefold, fra dengang man i øde egne måtte beskytte husdyr mod ulve.
5. Skovbakker. Kuperede overdrev og hede med sjældne planter som skovkohvede, bjergperikon, vårpotentil, tandrod og skælrod.
6. Lovns Sø. Genoprettet i 1996. En natursti går tæt på søen, der har en af landets største bestande af gråstrubet og sorthalset lappedykker. Der er også en hættemågekoloni i søen. Fugletårnet er en tidligere transformatorbygning.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 40.882', Y: 9° 10.712'
<p> Lovns Halvø ligger sydvest for Farsø, mellem Risgårde Bredning og Lovns Bredning.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Fra rute 187 (landevejen mellem Aalborg og Hvalpsund) drejes i Hvalpsund mod herregården Hessel.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 100, der kører fra Aalborg til Hvalpsund, har et stop ved Lovns Alstrup Skole, hvorfra der er cirka 1 km til herregården Hessel.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Udestue.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049b9bd4436815b4a26&ll=56.691499,9.207573&spn=0.065421,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049b9bd4436815b4a26&ll=56.691499,9.207573&spn=0.065421,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lovns halvøen </a> på et større kort</small>
<p> Lovns Halvø ligger sydvest for Farsø, mellem Risgårde Bredning og Lovns Bredning.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Fra rute 187 (landevejen mellem Aalborg og Hvalpsund) drejes i Hvalpsund mod herregården Hessel.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 100, der kører fra Aalborg til Hvalpsund, har et stop ved Lovns Alstrup Skole, hvorfra der er cirka 1 km til herregården Hessel.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Udestue.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049b9bd4436815b4a26&ll=56.691499,9.207573&spn=0.065421,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049b9bd4436815b4a26&ll=56.691499,9.207573&spn=0.065421,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lovns halvøen </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Hele den yderste del af Lovns Halvø er fredet, i alt 475 hektar, som består af både private og offentligt ejede arealer. De første fredninger i området blev foretaget allerede i 1935 på grund af hasselkrattene med småbladet lind, der måske er oprindelige. I årene 1967-69 blev der afsagt nogle fredningskendelser, som gav offentligheden adgang til området. Disse ældre fredninger blev på Danmarks Naturfredningsforenings initiativ suppleret i 1982, hvilket gav fredningsmyndighederne ret til at foretage landskabspleje i området.
Link til fredningskendelse
Lovns Halvø , 1982
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Himmerland Kommune
Himmerlandsgade 27
9600 Aars
Tlf. 99 66 70 00
Læs også
Folder: Lovns Halvøen – ture i et fredet området
Folder: Naturkanon – Vesthimmerland
Miljøministeriet Natura 2000-område: Lovns Bredding, Hjarbæk Fjord
