Introduktion
Midt i et tæt sommerhusområde nord for Melby fører en sti, med rette kaldet ”Bjergstien” op til en lille, lyngbevokset fredning, der er et åndehul for de besøgende og ikke mindst rummer gode udsigter.
Lindbjerg er et lille område ved Melby. Foto: Poul Henrik Harritz
Ture og seværdigheder
Der fører flere stier rundt i det lille, fredede område. Det er trådte stier i lyngbevoksningen.
Vejbeskrivelse
GPS X:56 00.294', Y: 11 57.983'
<p> Følg Nødebovejen / Tollerupvej fra Hundested til Melby. Fra Melby køres ad vejen mod nord – Lindebjergvej - mod Liseleje. Der kan parkeres i vejrabatten ved GPS-positionen: N 56 <sup> o </sup> 00.294’ E 11 <sup> o </sup> 57.983’. Gå ad vejen ”Bjergstien” på modsatte side af vejen til fredningen.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004878f3accca91b874a&ll=56.004644,11.964004&spn=0.004199,0.00751&z=16&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004878f3accca91b874a&ll=56.004644,11.964004&spn=0.004199,0.00751&z=16&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lindbjerg </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Lindbjerg, ca. 1.3 ha., fredet 1946.
Det er højdepunktet ”Høje Lindbjerg”, der er fredet. Der er også fredet nogle stier, som fører ind til den lille, fredede perle.
Om fredningen skrev fredningsmyndighederne:
”Lindbjerg er et meget ejendommeligt bakkeparti hvorfra der er en smuk udsigt over et af Nordsjællands skønne partier ligesom den på en del af bakken værende lyngvækst virker overordentlig smuk i et i øvrigt rent sjællandsk landskab. Højdepunktets beliggenhed tæt ved det fremblomstrende badested Liseleje ikke langt fra Frederiksværk, forøger betydningen af fredningen af bakketoppen, der tillige i stor udstrækning besøges af kommunens og omegnens beboere”.
Melby Turist- og naturfredningsforening ville gerne have fredningen udvidet, og det var sognerådet enig i. Man vil gerne have inddraget et yderligere areal, der tilhørte kommunelærer Gissel. Sognerådet gav 1000 kroner til turistforeningen, så fredningen kunne udvides.
Link til fredningskendelse
Lindbjerg , 1946.
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Tlf: 47784000