Lille Lyngby Mose
Introduktion
Ned til Arresøens vestbred ligger en særdeles smuk og artsrig fredning. Et mylder af planter nær Danmarks største sø og omgivet af dyrkede marker gør denne forholdsvis store fredning til noget ganske særligt.
Det er en mageløs oplevelse at vandre langs med Arresøen, der nærmest tager sig ud som et hav.
Som et horn stikker næsset sig ud i Arresø. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Efter den sidste istid var Arresø en del af en havbugt med forbindelse til Kattegat. Landhævninger førte til, at Arresø for omkring 4000 år siden blev afskåret fra havet. Søen blev en ferskvandssø og fik i stedet et afløb til Roskilde Fjord. Nord for søen begyndte sandflugten at hærge fra 1500-tallet og til omkring 1730. Dette betød at søens kystlinje blev forrykket, og at vandstanden begyndte at stige, da søens eneste afløb også blev ramt af sandflugten i 1698. Det var meget uheldigt for de bønder, der levede omkring Arresø, og det blev i 1703 foreslået at grave et nyt afløb. Arbejdet begyndte først i 1717 efter et par år med store oversvømmelser, og i 1719 var kanalen færdig. I 1728 blev en ”agatslibemølle” opført ved kanalen, og den blev starten på den industri, der senere udviklede sig og skabte byen Frederiksværk.
Den østligste del af fredningen består af tidligere fredede landbrugsarealer. Dette område rummer bl.a. den lyngklædte bakke, Vittenbjerg.
Lille Lyngby Mose består overvejende af kreaturafgræssede enge med nogle få tørvegrave. Der ligger inden for området to små sandede bakker, alten og bjerget. Langs søbredden er der rør- og pilesumpe, men hvor bredden afgræsses, er den næsten ubevokset. Den kalkrige jordbund i Lille Lyngby Mose består af forvitrede muslingeskaller, og det skaber i forbindelse med vekslende fugtighedsgrad betingelser for en artsrig flora med bl.a. sump-hullæbe og pukkellæbe.
Plantelivet
Rigkærene i Lille Lyngby Mose har en kalkholdig jordbund med forvitrede muslingeskaller, hvilket skaber betingelser for en meget artsrig og værdifuld flora med en række sjældne arter som som maj-gøgeurt , sump-hullæbe , vibefedt , pukkellæbe , ægbladet fliglæbe , smalbladet kæruld , kødfarvet gøgeurt , leverurt og alm. månerude . Tillige ses eng-kabbeleje , kærsvovlrod , vand-mynte , hjortetørst , tormentil , liden skjaller, langbladet ranunkel , almindelig mjødurt , bukkeblad og trævlekrone vokse i fredningen. Der er i alt registreret næsten 500 forskellige arter.
Sump-hullæbe vokser ofte i små grupper, da den spreder sig ved jordstængler. Foto: Biopix /A. Nielsen
Dyrelivet
Fuglelivet er rigt, ikke mindst på grund af de mange, mindre vådområder, der ligger omkring søen og ikke mindst øst for. I området kan om foråret høres syngende pungmejse (dog ikke set siden 2005), græshoppesanger , men også en række vadefugle som storspove , sortklire , rødben , hvidklire , svaleklire, tinksmed , mudderklire og stenvender ses i vandkanten.
I den nærliggende Arresø ses bl.a. rørdrum , atlingand og grågås . Der raster mange fugle i området – op til 900 pibeænder , 1500 gråænder , 3000 store skalleslugere , 600 viber og enkelte fiskeørne . I området raster havørn, som yngler i Nejede Vesterskov.
Hvepsevåge (i 2005) er begyndt at yngle i moseområdet.
I mosen er registreret stor vandsalamander .
Hvepsevågen er skælbeklædt på udsatte steder såsom ansigtet og benene for at modstå hvepsenes stik. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Hvor landskabet vest for Arresø er præget af Frederiksværk By, er det på østsiden præget af større, opdyrkede arealer. Det gælder ikke mindst nordøst for den lille by, Lille Lyngby, der ligger idyllisk helt ud til søbredden.
Der er en enkelt tilbageværende erhvervsfisker ved Arresø, som hovedsageligt fisker efter ål og sandart. Derudover bliver en del af rørskoven høstet med salg for øje.
Småbyerne Lille Lyngby og Annisses placering helt ud til søbredden kan have sammenhæng med, at der tidligere har været et større erhvervsfiskeri i søen.
I øvrigt bliver søen i nogen grad benyttet til rekreative formål. Om sommeren er der en del lystbådesejlads fra Ramløse Havn og en turbåd fra Arresødal. Om vinteren er søens isbelagte overflade meget populær til isbådssejlads.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra P-pladsen ved kirken i Lille Lyngby kan man gå ad den lille Hulvejen lige vest for kirken og for enden dreje til højre ad en sti langs søbredden og kirkegårdens nordskel. Denne sti fører til bakkeknolden Bjerget, hvorfra der er en strålende udsigt over søen. Tilbage samme vej. Selvom en del træer hindrer udsigten over Arresø, så fortsæt for det belønner sig – især flot ved solnedgang.
Bemærk at man skal gå tilbage samme vej/sti. Der er adgang forbudt i resten af det fredede område.
GPS-koordinater
P-plads ved Lille Lyngby Kirke: N 55º 57.041’ E 12º 08.366’
Stien nord for kirken ud til Bjerget. Foto: Thomas Eriksen
Vejbeskrivelse
<p> Fra rute 19/16, Hillerød-Frederiksværk, drejes i Merløse mod nord mod Lille Lyngby. Parker evt. overfor kirken. Herfra går en sti til fredningen. P-plads ved Lille Lyngby Kirke: N 55º 57.041’ E 12º 08.366’</p><p> Man kan fortsætte ad Præstehøjvej mod øst. Denne går syd om fredningen og videre mod Møllerisvej. Her drejes mod nord og Nejedevej følges. Senere drejes til venstre ad Lykkesholmsvej. Herfra går også stier ind i fredningen.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000485e7a263ea1e10fe5&ll=55.956264,12.150021&spn=0.016818,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000485e7a263ea1e10fe5&ll=55.956264,12.150021&spn=0.016818,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lille Lyngby Mose </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Lille Lyngby Mose, 235 ha, fredet 1989.
Naturfredningsforeningen anmodede i 1984 Fredningsnævnet om at igangsætte en fredningssag. Det var først og fremmest for at beskytte de meget unikke botaniske og biologiske interesser, ligesom offentlig adgang burde være en del af formålet.
Fredningen kræver, at der fremover ikke tilplantes eller opdyrkes yderligere, men der skal stadig afgræsses med kreaturer. Der må ikke ske øget afvanding, men eksisterende dræn og grøfter kan bevares. Løvtræer skal favoriseres gennem plukhugst, mens nåletræer på sigt skal fjernes. Der må og bør etableres en natursti. Ingen sprøjtning med gift. Endelig skal offentligheden kunne færdes ad stier til fods.
Fredningssagen brugte meget tid på at drøfte rimeligheden af at etablere en lille ophalerplads for kanoer og kajakker og en flydebro ved Pøleåens udløb. Det endte med, at den ikke blev etableret.
Link til fredningskendelse
Lille Lyngby Mose , 1989
Vittenbjerg , 1989
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Hillerød Kommune
Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Tlf: 72320000
Læs også
Miljøministeriet Natura 2000-område: Arresø, Ellemose og Li. Lyngby Mose