Læså
Introduktion
Læså på Sydbornholm blev fredet i 1977 – og med god grund. Den smukt slyngede å skærer sig flere steder dybt ned i undergrunden, så man på et stykke af strækningen kan vandre i den smalle ådal og betragte en geologisk lagserie fra jordens oldtid. Geologer og naturinteresserede fra både Danmark og udlandet besøger Læså, fordi de såkaldte geologiske profiler sjældent står så tydeligt som netop her. I det geologiske materiale ses aftryk af de planter og smådyr, der er tavse vidnesbyrd om de forskellige livsformer, som engang befolkede verdenshavet.
Men selv hvis man ikke er det mindste interesseret i geologi, er åen altid et besøg værd, alene på grund af den landskabelige skønhed. Vandrestien langs åen veksler mellem den smalle ådal og grønne enge. Om foråret kan man opleve blomstrende eng-kabbelejer i åløbet, orkideer på engene og syngende bogfinker og løvsangere i det lysegrønne løv. Men en efterårsdag med solskin eller en smuk vinterdag har også sin særlige charme.
Landskabet
Den stort set uregulerede Læså udspringer i Bastemose inde i Almindingen. Denne højtbeliggende mose ligger egentlig uden for åens naturlige opland, men via en gravet grøft er mosen i dag forbundet med åen. På vejen mod sit udløb får åen vand fra utallige kilder, moser og småsøer i den centrale del af Bornholm, og afvander store dele af Almindingen. Åen gennemløber blandt andet den fredede Ekkodal og Vallensgård Mose. På de nederste cirka 12 km har åen ingen større tilløb. Længden fra Bastemose til udløbet ved Boderne på Bornholms sydkyst er omkring 20 km. I varme somre udtørrer store del af Læså.
Det der har gjort Læså til et meget besøgt sted, er at man her kan følge de geologiske lag, som giver en fornemmelse af øens geologiske udvikling. Selv på en kort tur langs åen ser man vidnesbyrd om så mange geologiske perioder i Jordens historie, at det ikke har sin lige i hele Nordeuropa. Her er grus, sand, ler og kalk, der efter først at være aflejret i vand, senere er hærdet til faste sten af forskelligt udseende, de såkaldte sedimenter.
På den strækning man kan vandre, mellem Vejrmøllegård på Bodelyngsvejen til Vasegård på Vasegårdsvej, ser man først den grønne skifer, herefter Rispebjerg-sandsten, alunskifer samt både mørke og lyse kalksten. Den geologiske lagserie strækker sig over godt 200 millioner år, fra Nedre Kambrium til Øvre Ordovicium. Det er en geologisk periode, der sluttede for 400 millioner år siden.
Selve åen har faktisk intet med selve lagenes oprindelse at gøre. Den har blot i de seneste få tusind år gravet sig ned i de relativt bløde lag og blotlagt dem. Oprindelig var lagene vandrette, men jordskorpebevægelser har flere steder ført til forskydninger. Da lagene på den måde er blevet vippet, ligger de ikke oven på hinanden, men på skrå ved siden af hinanden. De ældste lag ligger mod nord og de yngste mod syd. Det er disse specielle forhold, der gør området til noget særligt.
Plantelivet
Ådalen er meget frodig, med ask som det mest almindelige træ. Mange af træerne er behængt med kraftige bevoksninger af gedeblad og vedbend . I krattene ved åen vokser også træer som selje-røn , hvidtjørn , rødel , fuglekirsebær , samt slåen og brombær . Ved selve åens vand vokser for eksempel høj sødgræs , eng-kabbeleje , gifttyde , liden steffensurt, grenet pindsvineknop og brudelys . På skrænter og enge vokser hulkravet kodriver , tyndakset gøgeurt og stinkende storkenæb . Her og der ses hvid anemone og vorterod .
Brudelys er en flot plante. Hvis den vokser nedsænket i vand, sætter den ikke blomster. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
I åen er der masser af havørreder , og går man en tur i november-december, ser man måske et glimt af de undertiden meterlange fisks ryg og halefinne over vandet. Mindre fisk findes også, for fiskehejren fisker regelmæssigt i åen. Om vinteren ses vandstæren dykke efter smådyr i vandet. Blandt forårets sangfugle kan man se eller i det mindste høre nattergal , munk , havesanger, løvsanger , gærdesmutte og bogfinke .
I de geologiske lag findes et stort antal forstenede dyrearter. Først og fremmest trilobitter, et krebselignende dyr, og graptolitter, der var kolonidannende smådyr, som flød rundt i vandets overflade. De krebselignende trilobitter er fundet i størrelser på op til 20 cm, og graptolitter ses som fine ‘blyantsstreger’ på lagfladerne.
En trilobit fra Gotland, Sverige. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
På en eng lidt nord for Vasegård (en trappe fra stien langs åen fører op til engen) ligger en langhøj med både en dysse og jættestue, hvilket er en meget sjælden kombination. Dyssen med langhøjen blev opført først, hvorefter jættestuen – da megalitbyggeskikken ændrede sig – blev anlagt i højens vestlige ende. Ved tidligere udgravninger har man fundet lerkar og ravperler. Nyere udgravninger tæt ved langhøjen har påvist et befæstet, religiøst anlæg, et såkaldt Sarupanlæg.
De mange stenbroer over åen er bygget i 1800-tallet og har afløst ældre træbroer. Langs åen findes også rester af vandmøller i form af dæmninger og damme, idet alle større gårde ved åen har haft egen mølle. Man da åen tørrer mere eller mindre ud om sommeren, har der aldrig været anlagt de helt store mølleanlæg ved den. I haven ved Vejrmøllegård kan man se de gamle møllesten og fundamentet til gårdens nu nedlagte vandmølle.
Ved åens udløb i Østersøen ligger det lille fiskerleje Boderne, som var Aakirkebys gamle havn. I dag dominerer fritidshusene, og stedet har skiftet karakter til en mindre handelsplads. Kysten består mod øst af bred sandstrand med klitter, mens den mod vest skifter til skrænter og klinter, der er geologisk interessante. Det er et hyggeligt sted at tage sig en kaffepause.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er P-pladser ved Vejrmøllegård på Bodelyngsvej og ved Vasegård på Vasegårdsvej, og mellem disse to steder er der anlagt en offentlig vandresti på knap 2 km. Syd for Vasegård, ved Limensgade, findes også en P-plads, hvor man kan følge åen cirka 300 meter ind til et nedlagt stenbrud. Området ved åens udløb ved fiskerlejet Boderne er bestemt også et besøg værd.
Turforslag
Den afmærkede vandrerute mellem Vejrmøllegård og Vasegård er en forholdsvis let tur på omkring 3,5 km, hvis man går samme vej tilbage. Det er en meget afvekslende tur, også selvom man følger samme sti frem og tilbage. Stien er dog ikke egnet for kørestole og barnevogne, blandt andet fordi man krydser åen flere gange ad nogle mindre træbroer. Om vinteren og i det tidlige forår, hvor der er meget vand i åen, er gummistøvler eller andet vandtæt fodtøj at foretrække.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
1. Vejrmøllegård. Et godt sted at begynde vandreturen langs Læså. I gårdens smukke have ses nogle gamle møllesten fra en nedlagt vandmølle. Det er dog en vindmølle, der har givet navn til gården.
3. Vandfald. Det lille vandfald er dannet af en hård stenart, kaldet Rispebjerg-sandsten, der har overlejret den grønne skifer. Hullerne oven på stenen skyldes svovlkisklumper, som er forvitret væk under påvirkning af ilt. Bemærk den såkaldte jættegryde ved vandfaldet (ved siden af det trestammede asketræ), der er opstået ved at en løs sten har roteret og gravet sig ned i en sandsten.
4. Oldtidsminde. Langhøjen med både en dysse og en jættestue.
5. Vasegårdengen. Ved den smukke eng står man over for en imponerende, omkring 10 meter høj og 150 meter lang skifervæg, lige under Vasegårds have.
6. Limensgade. Sti langs åen til et nedlagt skifer- og kalkstensbrud, hvor der midt i 1800-tallet blev brudt alunskifer til udvinding af alun og kalksten til cementfremstilling.
7. Boderne. Et hyggeligt fiskerleje, hvor man blandt andet kan købe bornholmsk glas. I skrænterne umiddelbart vest for havnen findes skiferlag med aftryk af graptolitter. I det lave vand ud for kysten kan man også finde ”bornholmske diamanter”, smukke, farveløse bjergkrystaller på op til 1 cm. De er fredede og må ikke fjernes!
Vejbeskrivelse
<p> Læså ligger på Sydbornholm, mellem Almindingen og Boderne, vest for Aakirkeby. <br/> <p> <b> Vejbeskrivelse <br/> </b> Til P-pladsen ved Vejrmøllegård: Fra Aakirkeby kører man mod Rønne, og cirka ½ km uden for byen drejes til venstre ad Kalbyvej. Den følges 1½ km, hvorefter man drejer til højre ad Bodelyngsvej. Cirka 900 meter længere fremme ligger Vejrmøllegård. </p> <p> Vælger man at begynde turen ved Vasegård, fortsætter man sydpå ad Kalbyvej og drejer til højre ad Vasegårdsvej. P-pladsen ligger der, hvor åen krydser vejen. Vil man herefter besøge åen ved Limensgade, fortsætter man sydpå ad Vasegårdsvej (den skifter navn til Duegårdsvej). Hvor den møder Limensgade, drejer man til venstre, og cirka 300 meter længere fremme ligger P-pladsen. </p> <p> Kommer man sydfra, fra Sønder Landevej (der løber langs kysten fra Rønne), drejer man op ad Limensgade og følger vejbeskrivelsen bagfra. </p> <p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Både busrute 6 (fra Rønne til Aakirkeby) og busrute 7 (fra Rønne og ud ad Sønder Landevej) krydser åen, men desværre ikke ved P-pladserne ved åen. Man skal gå cirka 1½-2 km ad landeveje før man er fremme ved den egentlige tur. </p> <p> <b> GPS-koordinater </b> <br/> Nedenstående koordinater viser P-pladserne ved henholdsvis Vejrmøllegård, Vasegård og Limensgade. </p> <p> Vejrmøllegård: <br/> Lat: N 55º 3' 54.72" <br/> Long: E 14º 52' 50.92" <br/> <br/> Vasegård: <br/> Lat: N 55º 3' 17.72" <br/> Long: E 14º 53' 17.03" </p> <p> Limensgade: <br/> Lat: N 55º 2' 51.57" <br/> Long: E 14º 53' 50.80" </p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475e079fa464e51379&ll=55.057332,14.890423&spn=0.034412,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475e079fa464e51379&ll=55.057332,14.890423&spn=0.034412,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Læså </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Åen er fredet på hele strækningen fra Skørrebro (ved den fredede Vallensgård Mose i Almindingen) til udløbet på Bornholms sydkyst. Fredningen skete i 1977, blandt andet for at sætte en stopper for yderligere stenbrud. De geologiske dannelser er dermed fredet, hvilket indebærer, at der hverken må hugges eller hamres i lagene. Det er dog tilladt at tage nedfaldne og løse stykker i åen eller på bredderne med sig. Det er Bornholms Regionskommune og de private lodsejere, der er ansvarlige for fredningen og plejen af lokaliteten.
Link til fredningskendelser
Læså, nedre del , 1977
Se også Læså, nordlige del , 1973
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf. 56920000
Se også:
Læs mere om Sydbornholms geologi her. Ønsker man en grundig geologisk beskrivelse, kan afsnittet om Læså i ”Geologisk set Bornholm” anbefales (udgivet af Geografforlaget & Skov- og Naturstyrelsen, 1996).
Jørgen Butzbach: Bornholm gennem 1700 millioner år.
Tæt ved åen, lige syd for Aakirkeby, ligger NaturBornholm (Grønningen 30), et oplevelsescenter om naturen ved åen og på hele klippeøen.
