Kyst mellem Bølshavn og Saltuna

Introduktion

Kyststrækningen mellem Bølshavn og Saltuna er ofte blevet omtalt som Bornholm i en nøddeskal. Med udgangspunkt i det lille idylliske fiskerleje Bølshavn vandrer man ad den gamle redningssti og kommer forbi høje og forrevne kystklipper, gennem skyggefulde, skovklædte dale og hen over blomsterrige strandenge. Undervejs passerer man Randkløve Skår, som blev fredet allerede i 1905. Tag lidt mad og vand med i rygsækken og sæt 2-3 timer af til denne 5 km lange og smukke vandretur. Hvis man ikke orker at gå samme vej tilbage, kan man tage bussen.

Landskabet

Kysten er stærkt forrevet her, men meget varieret. Her er flade, milde og lave strækninger med karakter af skærgård, men også stejle og imponerende klippepartier som Randkløve Skår, en 50 meter lang, 15 meter dyb og et par meter bred sprække i kystklippen. Fra toppen af skåret har man en vid udsigt over havet, og længere oppe ad kysten ses Gudhjem. Skåret er altid imponerende. Men en tidlig morgen, når solen falder ind på kysten, får klipperne dybde og endnu mere spændende former.

Det meste af det nære bagland til selve kysten består af skov og krat – bornholmsk naturskov – der undertiden veksler med åbne overdrev og enge. Flere steder er der trampede stier gennem kystkrattet ud til vandet og til smukke udsigtspunkter. Der er også en del småhavne og bådepladser, ofte i naturlige render i klipperne. Langs kysten udmunder flere bække og åer, blandt andet Klintebækken, der i en dyb og skovklædt slugt styrter sig i havet mellem nogle høje klipper. Bag den fredede kyststrækning og skovene ligger marker og enkelte gårde.

Plantelivet

Vandrestien ad den gamle redningssti kaldes også Cobrastien – hvilket dog ikke har noget med Cobramalerne at gøre. Navnet skyldes en karakteristisk plante, nemlig den vilde kaprifolie , som snor sig lystigt op ad træerne. Den danske skuespiller Robert Schmidt (1882-1941) fandt på en aftentur fra Ypnasted mod nord de duftende kaprifolier aldeles bedårende. Da blomstens bornholmske navn er ”kopatteranker”, fandt han på at kalde stien Koprastien, der lydmæssigt falder sammen med Cobra, som blev stiens navn for eftertiden.

En anden karakterplante her er skinnende storkenæb , der har røde stængler og blomster og som er sjælden uden for Bornholm. På klipperne kan man finde små strandengsstykker, der er dannet oven på granitten. Her vokser blandt andet de sjældne melet kodriver og vibefedt . Af andre strandengsplanter kan nævnes strand-kogleaks , jordbær-kløver , strand-asters , søpryd , tormentil , kær-fladbælg , leverurt , kødfarvet gøgeurt , maj-gøgeurt og sump-hullæbe .

I kystskovene vokser først og fremmest ask , men også fuglekirsebær og lidt eg , avnbøg og bornholmsk røn. Desuden rød dværgmispel , slåen , berberis og brombær . I skovbunden findes alle de fire anemonearter , ramsløg og krat-viol . Hen på sommeren lægger man også mærke til lådden dueurt , skov-storkenæb , stor konval , kongelys , sankthansurt og – visse steder – orkidearterne tyndakset gøgeurt og ægbladet fliglæbe .

Leverurts hvide kronblade har meget karakteristiske gennemskinnelige årer. Foto: Biopix /Nils Sloth

Dyrelivet

På klipperne er der flere såkaldte rockpools, smådamme i klipperne, hvis vand veksler mellem at være ferskt og stærkt saltholdigt. Her yngler strandtudse , grønbroget tudse og salamander om foråret.

Året rundt, men især fra juli til september, raster et stort antal ænder og vadefugle ud for skærgårdskysten. Blandt andet ederfugle , toppet skallesluger , gravand , gråand , knopsvane , stormmåge , sølvmåge og hættemåge . Mellem klipperne ses gulspurv og tornirisk , og hvis man er heldig, kan man i maj-juni høre den sjældne karmindompap.

I skov og krat yngler forskellige småfugle som gulspurv , tornirisk , tornsanger, havesanger og nattergal , sidstnævnte især i de fugtige dalstrøg. I skovene ser og hører man mange af øens almindelige skovfugle. Især de forskellige mejsearter gør sig bemærket.

Stor vandsalamander lever både på land og i vandet.

Foto: Biopix /Nils Sloth

Kulturhistorie

Fra gammel tid har der været et stisystem rundt langs hele Bornholms kyst, hvorfra man kunne observere skibe i havsnød eller strandede skibe ud for kysten. En af de sidste store strandinger på disse kanter var dampskibet ”Skolma”, der grundstødte ved Ypnasted en januarnat i 1929. Skibet var på vej fra Riga til Manchester, da det gik på grund under en voldsom snestorm. Agterskibet blev kastet 25 meter væk fra forskibet, hvor besætningen på 24 mand opholdt sig. Alle blev reddet med raketapparat. Skibet blev senere ophugget på stedet, men den dag i dag ligger der stadig jernplader og andet skrammel her.

Midt i 1800-tallet var der 12 erhvervsfiskere i Bølshavn, som fik anlagt havnen i 1886. Husene ligger i to rækker på hver sin side af kystvejen, og de fleste er fra 1800-tallet. Ypnasted var oprindelig også et mindre fiskerleje, men allerede i 1920’erne blev de første huse omdannet til sommergæster, og en overgang var her en lille kunstnerkoloni.

Lidt nord for Ypnasted ligger Haralds Havn, som er en af de mere interessante småhavne her. Den særprægede havn er anlagt mellem klipperne i en god, dyb klipperevne, og den tidligere ejer, Harald Hansen, havde indrettet sig således, at bådene efter endt brug på havet blev hejst op på molen i sikkerhed for pålandsvinden. Stedet kaldes i dag ”Snug Harbour”, hvilket henviser til, at der under sidste verdenskrig skulle være foretaget illegale transporter af folk fra Bornholm til Sverige herfra.

Saltuna var med sine rullestensstrande et udsat sted, hvor fjendtlige soldater kunne sættes i land, og derfor opførte man et kystbatteri med 4-5 skanser. I slutningen af 1800-tallet blev Saltuna Havn anlagt af Janus Sonne fra gården Strandlyst, hvis jorder gik ned til kysten. Af den grund kaldes havnen også Strandlysthavn.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der er fri adgang på redningsstien samt andre veje og stier i området. I Bølshavn, Ypnasted og Saltuna findes P-pladser. Ved Randkløvegård (Randkløvevej 26) findes en P-plads, hvorfra en sti fører ned til Randkløve Skår.

Turforslag

Vandreturen fra Bølshavn til Saltuna er på omkring 5 km, men er ret let, da den for det meste følger velanlagte stier. Selve gåturen tager cirka 2 timer med lidt kortere ophold undervejs. Vil man tage et længere ophold, for eksempel ved Randkløve Skår, skal der beregnes mere tid. Hvis man ikke har lyst til at gå retur ad stien, kan man om sommeren tage busrute 7A fra Saltuna tilbage til Bølshavn. Vil man blot besøge Randkløve Skår, kan det gøres fra P-pladsen ved Randkløvegård, hvorfra en knap 1 km lang sti fører til klippespalten.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.

1. Bølshavn. Fiskerleje med mange gamle, smukke bindingsværkshuse.

2. Ypnasted. I dag er der mest liv i det tidligere fiskerleje om sommeren.

3. Prædikestolen. En fritstående klippe, der kan minde lidt om en talerstol. Bag ved den rejser det 46 meter høje Årbjerget sig, hvorfra man har en vid udsigt over kysten, skoven og de omliggende marker.

4. Almehullet. En kløft i kystklipperne, der fra stien skråner ned til vandet mod Krukkerenden, en mindre klippespalte.

5. Randkløve Skår. Den dybe kløft har en længderetning der går på tværs af øens andre sprækkedale (der normalt er nordøst-sydvestgående).

6. Klintebækken. I en dyb slugt og omgivet af flot naturskov styrter vandløbet sig ud i havet.

7. Saltuna. Strandengene her er nogle af landets flotteste med fine bestande af spændende planter, blandt andet den fredede melet kodriver.

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 9' 56.28", Y: 15º 2' 15.19"
 Redningsstien mellem Bølshavn og Saltuna ligger på Østbornholm, mellem Svaneke og Gudhjem. Vejbeskrivelse Fra Svaneke eller Gudhjem kører man ad kystvejen (rute 158) til Bølshavn, hvor man kan parkere. <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.15451&longitude=15.07731&zoom=17&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> Offentlig transport Busrute 4 (Rønne-Svaneke) kører til Bølshavn hele året, mens busrute 7A (Gudhjem-Svaneke) kører mellem Saltuna og Bølshavn flere gange om dagen i sommerperioden. GPS-koordinater Viser P-pladsen ved Randkløvegård, hvorfra en sti fører til Randkløve Skår. <a href="http://www.findvej.dk/Randkløvevej26,3751" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a>

Fredningen og dens pleje

Randkløve Skår blev tidligt en af Bornholms helt store turistseværdigheder. Klippespalten kaldes ”en gruelig Fjeldrevne” af Peder Nikolai Skougaard i hans ”Beskrivelse over Bornholm” fra 1804 (genoptrykt i 1975). For at undgå, at området blev ødelagt ved for eksempel stenbrydning, blev skåret fredet allerede i 1905. Siden er det meste af redningsstien mellem Bølshavn og Saltuna sammen med kysten blevet fredet i årene 1933, 1934 og 1947. I alt 47 hektar er fredede, hvilket blandt andet betyder, at de udyrkede arealer syd for stien (det nære bagland) skal bevares i deres naturlige tilstand. Naturplejen består blandt andet i at vedligeholde stien.

Link til fredningskendelser

Redningssti , 1947

Randkløve , 1976

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelse

Bornholms Regionskommune

Ullasvej 23

3700 Rønne

Tlf: 56920000

Læs også

Bornholm info – vandretur mellem Saltuna og Bølshavn

Miljøministeriet Natura2000-område: Randkløve Skår