Knudshoved
Introduktion
Den 15 kilometer lange Knudshoved Odde med den fredede spids Knudshoved giver en landskabsoplevelse, som man kun kan opleve ganske få steder i Danmark. Det bakkede terræn på odden, havets nærhed, de åbne landskaber og frem for alt stilheden er elementer, som er karakteristiske for lokaliteten. Men et besøg kræver også en indsats fra den besøgende. Knudshoved, som er den yderste del af odden, kan kun opleves ved, at man vandrer af sted. Men der er mulighed for at tilpasse vandreturens længde til ens formåen og behov. Oplevelserne er størst for dem, der når helt ud på spidsen Knudshoved på den anden side af det smalle Drag, der skiller halvøen i to dele.
Oddens skrænter står imponerende i solens skær. Foto: Ole Malling.
Landskabet
Knudshoved Odde er dannet som en såkaldt randmoræne. I slutningen af sidste istid skød en stor gletsjer op fra sydøst og lå i området mellem det, der i dag er Knudshoved Odde og Lolland. Isen førte masser af sten, grus og sand med sig og det blev aflejret ved gletsjerens kant, efterhånden som isen smeltede. Gletsjerkanten stod i lang tid stille i området ved Knudshoved Odde, og det betød at der hele tiden blev tilført materialer til området. Det er de materialer, der i dag danner den aflange odde med morænebakker og fladere områder imellem. På sydsiden opleves bakkerne (9 – 13 m høje) som en klint, fordi havet hele tiden erodere materiale, mens nordsiden mere har grønne skrænter.
Spidsen af Knudshoved Odde er hele gåturen værd. Foto: Jan Kofod Winther
Plantelivet
Der er registreret over 15 forskellige naturtyper på odden: strandvolde, klitter, strandenge, overdrev, rigkær, sø og skove. Det er lidt overraskende at man finder mange ualmindelige arter mens de mere almindelige ikke findes i stort tal.
Overdrevene er bevoksede med spredte buske og buskadser af flere forskellige tornede planter, især hvidtjørn og brombær , men også slåen og hunderose . De to første arter er på hver sin måde med til at lokke mennesker til Knudshoved. Mange lægger turen ud til Knudshoved, når hvidtjørnen blomstrer i forsommeren, mens andre foretrækker at komme senere for at plukke brombær, som findes i mængder på halvøen. Flere af buskene er formet ikke blot af de græssende dyr, men også af vinden. På overdrevene vokser en række karakteristiske overdrevsplanter, heriblandt kamgræs , nikkende limurt , knoldet mjødurt og almindelig mælkeurt . Vandhullerne har et rigt planteliv med blandt andet flere arter af vandranunkel og vandaks . Langs stranden findes typiske strandplanter som f.eks. strandkål , strand-bede og strand-mandstro .
Blandt de sjældnere arter er slangetunge , skov-fuglegræs, bleg fuglegræs , strand-nellike , drue-gåsefod, sump-skræppe, engelsk kokleare , samel , liden sneglebælg , svømmende sumpskærm , vandportulak , søpryd , børste-kogleaks og langstakket væselhale .
Det barske klima på odden gør, at mange arter som burde vokse der, ikke er fundet. Det gælder bl.a. elm, el, hassel, vrietorn, benved, ask og kvalkved. Heller ikke skovbundsarter som alm. mangeløv, nyrebladet ranunkel, enblomstret flitteraks og alm. guldstjerne er fundet. Trods de mange vådområder savnes eng-kabbeleje, alm. mjødurt, angelik, tykbladet ærenpris, hjortetrøst, knippe-star og eng-rørhvene. På overdrevene er der ledt forgæves efter bakke-nellike, blæresmelde, agermåne, bugtet kløver, blåhat, timian og vild gulerod. Og så er det vel underligt, at følfod mangler på og foran de stejle klinter.
Strand-mandstro med sine kraftige tornede blade kendes let ved strandkanten. Foto: Biopix /Karin Andersen
Dyrelivet
På åbne overdrevsområder med spredt tjørnebuske er to af karakterfuglene i sommerhalvåret den rødryggede tornskade og tornsangeren. Langs kysten flyver hundredvis af digesvaler rundt omkring redekolonierne, der er gravet ud i skrænterne. Flest fugle ser man dog i træktiderne forår og efterår samt i vinterhalvåret, hvor mange ande- og vadefugle raster omkring Knudshoved. Flere arter af ryler og for eksempel lille kobbersneppe og stor regnspove er regelmæssige gæster, og ude på vandet fouragerer blandt andet hvinænder , skarven og knopsvaner . Havørnen yngler ved Gavnø, men Knudsskov på odden er også et velegnet område, så måske ser vi denne statelige fugl også her.
Der findes flere arter af padder og krybdyr på Knudshoved, men den, der tiltrækker sig størst opmærksomhed, er den sjældne klokkefrø , som yngler i vandhullerne på halvøen. I maj og juni er Knudshoved et af landets bedste steder til at høre dens klokkelignende stemme. Også stor vandsalamander findes her.
Af og til dukker der også en spættet sæl op langs kysten.
Næsten hver dam på Knudshoved har en bestand af klokkefrøer efter et storstilet naturgenopretningsprojekt.
Foto: Marek Szczepanek
Kulturhistorie
Rundt omkring på Knudshoved Odde ligger flere storstensgrave fra bondestenalderen. Den lettest tilgængelige er den restaurerede jættestue, der ligger ved den østligste P-plads.
Knudshoved har været mere dækket af skov end nu. Men da Vordingborgs borgere i hvert fald siden 1415 har haft græsningsret ifølge et kongebrev af Erik af Pommeren, ændrede landskabet karakter til det smukke overdrevlandskab vi ser i dag. I 1920 overgik græsningsretten til Rosenfeldt Gods.
I gamle dage var der et traktørsted på odden, så besøgende kunne nyde en stille øl og frokost før eller efter en strabadserende tur helt ud til spidsen. Nu skal man selv huske madpakken.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Den bedste tur, man kan lave på den privatejede Knudshoved Odde, er turen fra en af P-pladserne helt ud til oddens spids. Hvis man tager udgangspunkt i den østligste P-plads, er det en tur på 18,7 km, men man kan også få et godt indtryk af odden ved en kortere tur, blot man når ud til odden på den østlige side af Draget.
Fra Knudsskovgård følger man en markvej gennem opdyrkede og afgræssede områder med levende hegn og mindre grupper af træer og buske. Når man kommer frem til Draget, som er den smalle forbindelse mellem den østlige og vestlige del af Knudshoved Odde, skifter landskabet karakter. Draget er en sandodde, og man skal være opmærksom på, at Draget kan være oversvømmet i perioder med høj vandstand. Efter Draget kommer man gennem en mindre egeskov med flere meget flotte gamle træer. Herefter går turen ud på de store overdrevsområder. Her er det lettest at følge vejen, men der er adgang til hele området og også mulighed for at se på vandhullerne på halvøen.
Strækningen fra den østligste P-plads til Knudsskovgård egner sig som cykeltur, mens den videre tur til Draget kan være sværere at cykle i fugtige perioder.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 3’ 21.78”, Y: 11º 44’ 43.08”
<p> Drej fra i Stuby på vej 22 mellem Vordingborg (4 km) og Næstved (24 km) og kør først mod Næs og derefter mod Oreby. Herfra fortsættes til Knudsskov.</p><p> Ved indkørslen betales en parkeringsafgift ved, at man lægger penge i en postkasse og udfylder en seddel og derefter forsættes til en P-plads (N 55º 3’ 21.78” E 11º 44’ 43.08”) 300 meter længere fremme. Herfra kan man gå videre ud på Knudshoved Odde.</p><p> Mandag til fredag kl. 9-18 er det dog tilladt at køre videre frem gennem skoven til Knudsskovgård, hvor der også er en P-plads (N 55º 3’ 51.01” E 11º 43’ 0.74”). På visse dage i vinterhalvåret, hvor der er jagt, afspærres skoven, men det er tilladt at færdes ad vejen gennem skoven frem til Knudsskovgård.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475e027707fcaf753b&ll=55.061068,11.727905&spn=0.137635,0.240326&z=11&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475e027707fcaf753b&ll=55.061068,11.727905&spn=0.137635,0.240326&z=11&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Knudshoved </a> på et større kort</small>
<p> Drej fra i Stuby på vej 22 mellem Vordingborg (4 km) og Næstved (24 km) og kør først mod Næs og derefter mod Oreby. Herfra fortsættes til Knudsskov.</p><p> Ved indkørslen betales en parkeringsafgift ved, at man lægger penge i en postkasse og udfylder en seddel og derefter forsættes til en P-plads (N 55º 3’ 21.78” E 11º 44’ 43.08”) 300 meter længere fremme. Herfra kan man gå videre ud på Knudshoved Odde.</p><p> Mandag til fredag kl. 9-18 er det dog tilladt at køre videre frem gennem skoven til Knudsskovgård, hvor der også er en P-plads (N 55º 3’ 51.01” E 11º 43’ 0.74”). På visse dage i vinterhalvåret, hvor der er jagt, afspærres skoven, men det er tilladt at færdes ad vejen gennem skoven frem til Knudsskovgård.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475e027707fcaf753b&ll=55.061068,11.727905&spn=0.137635,0.240326&z=11&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475e027707fcaf753b&ll=55.061068,11.727905&spn=0.137635,0.240326&z=11&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Knudshoved </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Den yderste spids af Knudshoved Odde, Knudshoved på 92 hektar, blev fredet i 1952 efter indstilling fra ejeren af Rosenfeldt Gods. Fredningen bevarede et landskab, som aldrig har været opdyrket, men som kun har været anvendt til græsning. Fredningen forbød opførelse af nye huse, afvanding og satte også begrænsninger for fældning og plantning af træer i det åbne landskab.
I 1992 kom der en tinglyst aftale i stand, som skal bevare 450 hektar af landskabet fra Knudsskov til Knudshoveds spids, og som skal sørge for, at landskabet plejes og forbedres. Aftalen, som blev indgået mellem Rosenfeldt Gods, det daværende Storstrøms Amt og Danmarks Naturfredningsforening, kom i stand, fordi Danmarks Naturfredningsforening havde rejst fredningssag for Knudsskov. Godset ønskede ikke en egentlig fredning, men i stedet indgik man den nævnte aftale, som kom til at dække et langt større areal end det rejste fredningskrav.
I forbindelse med den tingslyste aftale begyndte man på at lade dele af området afgræsse af kreaturer året rundt. I begyndelsen stod amtet for denne afgræsning, men senere blev dyrene overtaget af en græsningsforening, og dyrene ejes nu af borgere, som er interesserede i naturplejen på Knudshoved Odde. Mange har sikkert hørt om de amerikanske bisonokser, som godset tidligere havde gående på Knudshoved. De er nu væk, og i dag er det græsningsforeningens Gallowaykvæg, der sørger for afgræsningen.
Knudshoved Odde ligger i et Ramsarområde og er EF-fuglebeskyttelsesområde.
Link til fredningskendelse
Knudshoved , 1952
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Tlf. 55363636
Læs også:
Miljøministeriet Natura2000-område for Havet mellem Kaarebæk Fjord og Knudshoved Odde
