Hundsemyre

Introduktion

Hundsemyre er Bornholms mest fuglerige mose, og for at de kan få fred og ro til at yngle, er mosen lukket for besøg i perioden fra 15. marts til 15. juli. Men uden for den tid bør man ikke snyde sig selv for et besøg. Stien rundt om de vandfyldte tørvegrave fører gennem en både smuk og forunderlig natur, der veksler mellem skov, fugtige områder og åbne arealer med et rigt planteliv. I sydenden af mosen står et fugletårn, hvorfra en del af søvandet og fuglene kan iagttages.

Hundsemyre er et eldorado for fugle og fuglekiggere.

Foto: Søren Olsen

Landskabet

Det fredede område på 92 hektar omfatter mosearealer, skov og krat samt udyrkede arealer og landsbrugsområder. Oprindelig var mosen en strandsø, der nu er adskilt fra havet af en bred sandrevle. Det samlede vandareal i de fem større tørvegrave er på knap 13 hektar, og søerne er meget lavvandede, idet den maksimale vanddybde kun er 1,3 meter. Mosen har et tilløb fra Melå, der også fungerer som det eneste afløb. Vandet har et højt indhold af næringsstoffer, hvilket på visse årstider resulterer i en stor produktion af blågrønalger.

Plantelivet

I mosens kratområder og på de smalle arealer mellem søerne vokser først og fremmest de vandelskende rødel , men også forskellige arter af pil samt birk , tjørn , hyld og kvalkved. Brombær og hunderose danner flere steder tætte, stikkende krat.

På de fladvandede områder dominerer dunhammer , og ved flere af bassinerne er der smalle bræmmer af tagrør . Her ses også flotte bestande af den dødeligt giftige gifttyde . Dynd-padderok , dusk-fredløs , læge-baldrian og lav ranunkel er andre iøjnefaldende planter i mosen. Gul iris , gederams , pileurt , bittersød natskygge , eng-kabbeleje og kær-fnokurt er andre almindelige planter. Kæmpe-bjørnekloen dominerer store områder.

Den meget sjældne orkide langakset trådspore er tidligere fundet her, men det vides ikke om den stadig er der. I offentligt tilgængelige orkideoversigter kendes den i dag kun fra tre steder på Sjælland. Den op til 40 cm høje gøgeurt var tidligere mere almindelig, og tilbage i 1600-tallet havde den det lange navn ”Guds hånd med lange rødagtige blomster”.

Dyrelivet

Rådyret har en god bestand her, men ellers er det fuglene, man lægger mærke til. Blandt ynglefuglene kan nævnes knopsvane , grågås (masser), gravand , toppet skallesluger og rørhøne. Af småfugle i krattet og rørbevoksningen kan nævnes nattergal , bynkefugl , rørsanger , kærsanger og pungmejse. Fiskehejrer og skarver ses også her.

Mosen er kendt i ornitologiske kredse som det sted, hvor man første gang fandt ynglende pungmejse i Danmark, tilbage i 1963. Denne lille mejselignende fugl hænger sin kunstfærdige rede med et langt indgangsrør i et birke- eller piletræ, ud over vandet. Pungmejsen forekommer netop i sumpede områder med kratbevoksninger og vandplanter som dunhammer.

Men mosen er først og fremmest en meget brugt rasteplads, ikke mindst for fugle på efterårstræk. Hvert år raster mange hundrede troldænder her sammen med en del gråænder, men også gravand , pibeand , krikand , bjergand, knarand , skeand , toppet og stor skallesluger ses.

Mange rovfugle holder også til her i træktiderne, både forår og efterår. Det gælder for eksempel fiskeørn , musvåge , fjeldvåge , rørhøg , blå kærhøg , spurvehøg og lærkefalk. Ugler som spurveugle kan også dukke op. Af trækkende småfugle kan nævnes spændende arter som græshoppesanger , flodsanger og karmindompap. På de nærliggende marker ses ofte rastende traner .

Kulturhistorie

Der er blevet gravet tørv her i mange år. Et interessentselskab købte mosen af staten i 1875 for at udnytte tørven, som var af god kvalitet. På grund af øget kulimport blev tørveproduktionen indstillet omkring år 1900. Under 1. verdenskrig genoptog man en mindre produktion, idet der blev skåret 800 tons tørv i mosen. Men først under 2. verdenskrig kom der for alvor gang i tørvearbejdet i mosen på grund af brændselsmangelen. På det tidspunkt arbejdede omkring 200 mand i mosen, og der blev fremstillet 50.000 tons tørv. Arbejdet var så effektivt, at man ved krigens slutning mente, at mosen var tømt for anvendeligt tørvemateriale.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Fra Søndre Landevej (øst for mosen) og Kannikegårdsvej (vest for mosen) er der adgang til P-pladser, som har forbindelse med stien rundt i mosen.

Turforslag

En vandretur rundt ad stien kan anbefales. Fra P-pladsen ved Søndre Landevej er den på knap 2 km, og forholdsvis let. Men det kan være en god ide med solidt fodtøj og på visse årstider endda gummistøvler, da stien kan stå under vand nogle steder.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.

Fugletårn. En del af mosen og dens fugleliv kan ses herfra. Om efteråret ses ofte fiskeørn og andre rovfugle, og i vintermånederne raster en del ænder.

1. Tørvegrave. De små og store søer er et resultat af tørvegravning, der tog sin begyndelse i slutningen af 1800-tallet, men havde sin storhedstid under 2. verdenskrig.

2. Gæs. På de åbne, fredede arealer omkring mosen ses ofte rastende gæs og traner.

3. Melå. Via nogle mindre tørvegrave i den nordlige del har åen forbindelse med de større bassiner.

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 1' 52.91", Y: 15º 6' 20.84"
 Hundsemyre liggende mellem Balka og Snogebæk, Sydøstbornholm. Vejbeskrivelse Hundsemyre ligger ved Søndre Landevej, syd for Nexø, umiddelbart ved Snogebæk, hvorfra en vej fører ind til en P-plads. Offentlig transport Busruterne 6 og 7 kører forbi mosen, blandt andet med stoppested i Snogebæk. GPS-koordinater Viser P-pladsen i Hundsemyre ved Søndre Landevej. <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.03139&longitude=15.10584&zoom=19&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a>

Fredningen og dens pleje

I 1977 blev 92 hektar fredet for at bevare områdets rekreative, landskabsmæssige og videnskabelige værdier. Foruden mosen med tørvegravene blev de nærliggende markarealer vest for mosen fredet, men den landbrugsmæssige udnyttelse må gerne fortsætte her. Af fredningskendelsen fremgår det, at der ikke er almindelig, offentlig adgang til mosen i perioden fra 15. marts til 15. juli, for at give fuglene fred til at yngle uden forstyrrelser. Fredningen har også til hensigt at bevare mosens åbne vandflader, rørskov og eng, hvilket kræver en mere aktiv naturpleje, da den er under hastig tilgroning. De fredede områder er privatejede.

Link til fredningskendelse

Hundsemyr , 1977

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Bornholms Regionskommune

Ullasvej 23

3700 Rønne

Tlf: 56920000