Høvelte-Sandholm øvelsesområde
Introduktion
Høvelte-Sandholm militære øvelsesterræn er et stort og spændende åbent landskab med mange forskellige naturtyper repræsenteret. Her er partier med overdrevsvegetation, søer, mindre vandhuller, tørvemoser, krat, naturskove, høslætsarealer og udsigtsbakker.
Naturværdien er især knyttet til størrelsen, det åbne landskab, og naboskabet til den 600 hektar store statsskov Tokkekøb Hegn, Sjælsø og det varierede natur- og kulturlandskab Allerød Sø samt Kattehale Mose med statsskovene Ravnsholt og Sønderskov.
Tilsammen udgør de et stort sammenhængende landskab med en rig flora og fauna, et særdeles rigt fugleliv og mulighed for alsidige naturoplevelser.
Store græslandskaber afveksler med eng og skov.
Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Høvelte-Sandholm øvelsesområdet ligger ved vestsiden af Sjælsø. Det er et kuperet morænelandskab beliggende syd for skovhøjderyggen, der fra Sjælsø-lavningen strækker sig nordpå mod Hillerød og som rummer skovene, Tokkekøb Hegn, Store Dyrehave og Gribskov-komplekset.
Morænejorderne varierer med hensyn til næringsindhold, men er gennemgående næringsrige muldjorde velegnede til landbrug. Området indeholder flere lavninger med bl.a. Drabæk Mose og Carinasøen. Flere mindre vandløb afvander området bl.a. Ellebæk, Drabæk, Degnebæk og Kajerød å – alle til Sjælsø.
Plantelivet
Den militære øvelsesaktivitet har ikke kunnet friholde området for en kraftig tilgroning, således at området i dag over store arealer fremstår med høje stauder bestående af almindelige trivialarter og udbredte krat af hvidtjørn , blandet med småbevoksninger af bl.a. pil , birk , eg , m.m.
Kun spredte og mindre rester af overdrevsvegetation kan udskilles. På arealer hvor der årligt finder høslæt sted, begynder vegetationen langsomt at blive mere artsrig.
Overdrevsarter som hulkravet kodriver , alm. knopurt , agermåne , kløverarter , m.m., kan stadig findes spredt i området, typisk på arealer hvor der tidligere har været høslæt.
Manglende forstyrrelser af jordbunden medfører, at en næringskrævende højstaudevegetation tager over. Mangel på pleje og dyrkning af jorden har også betydet indvandring af uønskede invasive arter som kanadisk gyldenris og kæmpe-bjørneklo , som nu breder sig mange steder især på lavbundsarealer.
I de senere år er der etableret indhegninger, og får er sat ud i et forsøg på at begrænse tilgroning og invasive arter i området nær Carinasøen.
Den lille naturskov, Høvelte Fredskov, rummer en fin muldbundsflora med hvid og gul anemone , samt den sjældne skælrod , en snylter på hasselrødder. Skoven besøges med bedst udbytte i april-maj. (Husk at indhente tilladelse til færdsel på området!).
Hulkravet kodriver lyser op om foråret. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Alle de almindelige pattedyr er registreret på øvelsesterrænet. Talrigt er rådyr , som pendler mellem statsskovene og de åbne arealer. Grævling og lækat skal den besøgende være heldig for at se, idet de lever mere skjult.
De store åbne arealer omgivet af naturområder, sø og skove, tiltrækker mange fuglearter. Småfuglene er rigt repræsenteret og høres bedst i maj, når de alle er ankommet. Nattergal er talrig i de mange krat på fugtig bund. En karakterfugl i åbent terræn med tjørnebuske er rødrygget tornskade , som ses og sandsynligt er ynglefugl. Bynkefugl er en fugl knyttet til gammelt kulturlandskab, men som også kan iagttages siddende og vippe i toppen af en bynke.
Rovfuglene er repræsenteret af ynglefugle som tårnfalk , musvåge , spurvehøg og visse år duehøg . De senere år er rød glente blevet en hyppig gæst og der er mistanke om at den yngler i umiddelbar nærhed. Fiskeørnen ses ofte i terrænet, når den besøger Sjælsø, ligesom ravnen, en ynglefugl fra Tokkekøb Hegn, er en hyppig gæst.
En interessant vintergæst er den smukke stor tornskade, som er let genkendelig i sin hvide og sorte dragt, når den sidder i toppen af et træ eller en tjørnebusk.
Øvelsesterrænet ligger på trækruten til og fra Skandinavien, og når vindretningen er rigtig, kan der forår og efterår ses store flokke af trækkende fuglearter såsom gæs, ænder, rovfugle og traner .
Bynkefugl er især tilknyttet åbne, udyrkede områder som strandenge, åbne moser og tørre overdrev. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Indtil ca. 1912 var landskabet omkring landsbyerne Kettinge, Ludserød (Høvelte), Blovstrød og Birkerød et varieret og tidstypisk landbrugsland med gårde, marker, enge, græsgange og de to småskove Høvelte Fredskov og Ellebæklund.
Drabæk Mose og de omkringliggende skove forsynede gårdene med tørv og brænde.
Eksproprieringen af arealet til militære formål betød, at landbrugsdriften fra ca. 1915 ophørte på arealerne og at Forsvaret rykkede ind for at anvende det til øvelsesområde.
På det nuværende øvelsesterræn kan man stadig udskille rester af det gamle kulturlandskab med de gamle enge og lavbundsarealer, hvor der blev taget høslæt og husdyrene græssede, ligesom flere af de gamle landbrugsbygninger, om end i dårlig stand, stadig ligger på plads i landskabet.
Markant i landskabet ligger den lille Høvelte Fredskov, urørt af forstlig drift siden 1921, samt Ellebæklund med gamle stævnede asketræer.
Som årene går, udviskes det gamle landbrugslandskabs konturer. Det er en proces der forstærkes, ved at øvelsesterrænet i dag mange steder er stærkt tilgroet, primært i hvidtjørnekrat og småbevoksninger af pil, birk og eg m.m.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Offentligheden har adgang til øvelsesområdet, når der ikke finder militære aktiviteter sted. Oplysning om adgang, udlevering af adgangstilladelse og kortmateriale, fås ved henvendelse til Forsvarskommandoen i Høvelte eller telefonisk henvendelse til Forsvares Bygningstjeneste.
Det er planen at der senere skal afmærkes en vandrerute på arealet, hvor den besøgende kommer igennem de mest naturskønne steder og hvor kulturhistorien kort og informativt beskrives. Hvor denne rute kommer til at gå, er ikke helt færdiganlagt og er derfor ikke indtegnet på kortmateriale.
Vejbeskrivelse
<p> Det bedste udgangspunkt for en tur i øvelsesterrænet er p-pladsen foran Høvelte kaserne på Høveltevej.</p><p> For beboere i Blovstrød bysamfund er der også adgangsmulighed til Høvelte-Sandholm øvelsesterræn via det rekreative kommunale areal Blovstrød Enge.</p><p> Der er cykelmulighed fra Kongevejen ad Ellebækvej ind i området, hvorfra det bl.a. er muligt at komme op på Søbakken, hvor der er en flot udsigt over Sjælsø, Rude Skov og landskabet ved Høsterkøb.</p><p> <i> Offentlig transport </i> <br/> Buslinje 385 (Holte St. – Allerød) stopper ved Høveltevej.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000482129ba8c849dd0b4&ll=55.862597,12.419186&spn=0.033716,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000482129ba8c849dd0b4&ll=55.862597,12.419186&spn=0.033716,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Høvelte - Sandholm øvelsesområde </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Høvelte-Sandholm øvelsesterræn blev fredet i år 2000 og er på 503 hektar.
Et mindre areal ved Sandholm til Sjælsølund, fredet i 1950.
Det militære øvelsesterræn
Baggrund for fredningen af det militære område er at sikre områdets status som ubebygget åbent landskab med store natur- og rekreative værdier, også efter at Forsvaret forlader øvelsesterrænet.
Formål med fredningen er væsentligst:
– At sikre at området ikke gøres til genstand for fremtidig byudvikling
– At de landskabelige og naturmæssige kvaliteter bevares og forbedres
– At de kulturhistoriske værdier bevares
– At områdets fremtidige rekreative anvendelse bevares og forbedres
– At området friholdes for bebyggelse, veje og andre permanente anlæg
Hovedparten af fredningskendelsens bestemmelser træder derfor først i kraft, når Forsvarets Bygningstjeneste ikke længere er ejer eller bruger af arealet.
Fredningen som trådte i kraft i år 2000 er en landskabsfredning, hvor Forsvaret har ret til at anvende området som øvelsesterræn, så længe de har behov herfor (en såkaldt ”hvilende fredning”). Når Forsvaret forlader området, skal fredningsbestemmelserne følges og arealerne kan ikke anvendes til andet end hvad der står i disse.
Der er udarbejdet en naturplejeplan 2008 – 2022 af Skov- og Naturstyrelsen, som Forsvaret skal følge og udføre, således at naturværdierne ikke forringes, mens de militære aktiviteter finder sted. Denne plan beskriver naturværdierne, de rekreative muligheder og fastlægger konkrete bestemmelser for områdets anvendelse, pleje, og forbedring.
Således skal vegetationen plejes med rydninger og høslæt, så yderligere tilgroning undgås. Søbredder og vandhuller skal frilægges, og invasive plantearter må ikke tage overhånd.
Det er ikke planlagt, hvornår Forsvaret forlader øvelsesområdet.
Sjælsøs nordlige side
For at sikre udsigten til søen blev strandarealer syd for Sjælsøvej fredet i 1950. Denne fredning hænger sammen med andre mindre områder omkring søen, således at de fleste ubebyggede arealer ved søen friholdes for byggeri.
Link til fredningskendelser
Høvelte-Sandholm øvelsesterræn , 2000
Sjælsø , 1950, 1961
Yderligere information
Fredningen langs nordsiden af Sjælsø rækker ind i Hørsholm Kommune:
DN Hørsholm
Peter Skat Nielsen
Ved Stampedammen 7
2970 Hørsholm
Mail: hoersholm@dn.dk
Om fredningen og dens bestemmelser
Allerød Kommune
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Tlf: 48100100
Hørsholm Kommune
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm
Tlf: 48490000
