Høje Møn

Introduktion

Landskabet

Høje Møn er et stort bakkelandskab, der rejser sig på det østlige Møn. Ser man bakkerne fra vest, virker de efter danske forhold meget høje, ikke mindst fordi de mod vest afgrænses af den såkaldte Borrelavning, der indtil for få hundrede år siden var en lavvandet fjord. Høje Møn består i stor udstrækning af kridt, som blev skubbet op af isen under sidste istid. Isen pressede så voldsomt på, at nogle vandretliggende lag næsten kom til at stå lodret. Det stærkt kuperede landskab er mange steder skovklædt, men ind imellem ligger også store overdrevsområder og opdyrkede arealer. Oven over det hele knejser Møns højeste punkt Aborrebjerg på 143 meters højde. Rundt omkring på Høje Møn findes en række store dybe huller, hvor der blandt andet er dannet flere søer. Tidligere troede man, at disse huller var såkaldte jordfaldshuller, steder hvor kridtet var blevet opløst, så der var dannet en underjordisk hule, hvis tag så var faldet sammen. Nye undersøgelser viser, at der i stedet er tale om dødishuller, som er opstået ved, at en stor klump is har ligget på stedet, efter at istidens gletsjere trak sig tilbage.

Møns Klint står som en bar væg ud mod havet, og her kan man se skrivekridtet og også se, hvordan isen har presset og formet kridtet. Lag af flint i kridtet tydeliggør lagdelingen. Skrivekridtet i klinten er rester af små coccolit-alger, der levede i kridttidens have for omkring 75 millioner år siden. De højeste dele af Møns Klint når op i 128 meters højde.

Jydelejet nord for Klinteskoven er en dal, der ligger hen som afgræsset overdrev. Spredt på overdrevet står buske og træer og giver landskabet en parklignende karakter. Aborrebjerg ligger i tilknytning til Jydelejet.

Den sydvendte bakke Høvblege syd for Klinteskoven ligger også hen som overdrev. Floraen her er kendt for at være helt speciel dels på grund af den kalkholdige jord og dels på grund af mikroklimaet. Bakken ligger eksponeret for solen, og det giver et steppeagtigt miljø, som passer en del sjældne plantearter.

Plantelivet

Dyrelivet

Kulturhistorie

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Jydelejet

Fra Magleby køres i retning mod Møns Klint. Efter knap 3 kilometers kørsel går en vej fra på venstre hånd i retning mod Liselund. Drej til venstre her og fortsæt nogle få hundrede meter til en P-plads (N 54º 58’ 56.53” E) på højre hånd. Fra P-pladsen kan man gå ind i overdrevsområdet Jydelejet. Følg vejen til kysten, hvor der er en flot udsigt over Møns Klint og havet. Ved kanten af klinten gås til venstre og snart efter ned ad en trappe til stranden. Fra stranden har man et meget flot kig på store dele af Møns Klint. Tilbageturen går ad samme vej, men midtvejs i Jydelejet kan man eventuelt lave en afstikker på højre hånd og herfra gå tilbage til P-pladsen.

Geocenter

Fra P-pladsen køres tilbage til vejkrydset ved Møns Camping, og her drejes til venstre ind gennem Klinteskoven. Fortsæt gennem skoven til P-pladsen (N 54º 57’ 56.48” E 12º 32’ 50.98”) ved Geocenter Møns Klint. Her må man betale afgift for at parkere. Fra P-pladsen fører en trappe ned ad Store Klint (497 trin!). Fra stranden er der godt udsyn til de højeste dele af Møns Klint. Man kan følge denne trappe op igen eller gå til venstre på stranden knap en kilometer og følge trappen ved Røde Udfald op her. Oppe igen følges kanten af klinten tilbage til P-pladsen. Besøg eventuelt Geocenter Møns Klint som har åbent fra påskeugen til 31. oktober.

Høvblege

Fra P-pladsen ved Geocenter Møns Klint fortsættes videre frem ad vejen gennem skoven til et vejkryds, hvor der drejes til højre mod Mandemarke. Vejen fører forbi bakken Høvblege på højre hånd. Her er der en P-plads overfor Gurkebakken (N 54º 57’ 37.66” E 12º 30’ 34.81”). Følg stien op i bakkerne og lav en rundtur efter behag. Udsigten er storslået, og på klare dage kan man for eksempel se til Rygen i Tyskland.

Fortsæt til Mandemarke og herfra til godset Klintholm og derpå til Magleby, der var turens udgangspunkt.

Ud over de nævnte ture kan der laves adskillige andre på Høje Møn, for eksempel omkring Møns Fyr, Busene Have, Mandemarke Have og Karensby Bakker. Vandretursfolderen med kort fra Skov- og Naturstyrelsen er et godt hjælpemiddel, hvis man ønsker at gå tur i disse områder.

Store dele af Høje Møn ejes af staten, men der er også en del privatejede områder. Især i Klinteskoven kan det være svært at finde ud af, om man befinder sig i statsskov eller i privat skov. Man bør derfor rette sig efter reglerne for færdsel i private skove, med mindre man er sikker på at være på et statsejet areal (for eksempel kan man anvende kortet i Naturstyrelsens vandretursfolder for at se områdets status).

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

I tidens løb har der været gjort flere forsøg på at frede Høje Møn på grund af områdets helt specielle karakter. Men det lykkedes først på et meget sent tidspunkt at få gang i fredningen. Landbrugsarealerne syd for Klinteskoven blev fredet i 1980.

Formålet med denne fredning var at bevare det åbne landbrugsareal og småskovene langs kysten og at undgå yderligere bebyggelse. Samtidig forhandlede staten med Klintholm Gods om at købe dele af Klinteskoven og Møns Klint. Det lykkedes samme år at få en aftale i stand, således at staten købte i alt 445 hektar. Derpå fulgte en fredning i 1983 af ikke blot de statsejede arealer, men også af de privatejede områder i Klinteskoven og dens omgivelser, alt i alt 1270 hektar. I forbindelse med fredningen købte staten også Jydelejet. Sammenlagt er omkring 2100 hektar af Høje Møn nu fredet.

Fredningen sikrer blandt andet, at landskabet, herunder ikke mindst Møns Klint og overdrevene, bevares på den bedst mulige måde. I dette tilfælde vil det sige, at naturen på klinten får lov til at udvikle sig uden påvirkning, og at overdrevene plejes, som de kulturlandskaber, de nu er. Samtidig har fredningen og statens køb af arealer sikret offentlighedens adgang til store dele af området.

Klinteskoven er EF-fuglebeskyttelsesområde.

I de senere år er der iværksat en intens pleje af overdrevsområderne på Høje Møn, ikke mindst fordi en bevilling fra EU har muliggjort en række plejeforanstaltninger. Jydelejet og Høvblege var i fare for at vokse til med buske og træer, men er blevet ryddet med maskiner, så der nu er betydelig mere lysåbent end tidligere. Samtidig har man justeret græsningen på områderne, og i Jydelejet er græsningen blevet overtaget af en lokal græsningsforening, hvis kvæg ejes af interesserede borgere.

Link til fredningskendelser

Høje Møn , 1983

Østmøn , 1983

Klintholm stengærde og hegn , 1947

Busene , 1963

Møns Klint

Hundevængsgård, 2013; https://www2.blst.dk/nfr/08159.00.pdf