Introduktion
Indenfor en radius af 10 kilometer omkring den lille herregård Hindemae syd for Ullerslev på Østfyn ligger ikke mindre end 10 herregårde. En vandrehistorie blandt 1700-tallets fæstebønder hævder, at fanden ved et uheld tabte de mange herregårde fra sin pose, da han i sin tid passerede Østfyn.
Hulemosen i den vestlige del af fredningen rummer et forholdsvist rigt fugleliv. Men den interesserede iagttager må indstille sig på idelig støj fra den nærliggende motorvej. Langs vejen fra Hindemae og under motorvejen til Skellerup samt omkring Hindemae Skov findes fredede stendiger. Vejen mellem Hindemae og Hindemae Skov er lukket for bilkørsel.
Herregården Hindemae. Foto: Torben Gang Rasmussen
Kulturhistorie
Hindemae kom 1839 i slægten Juel-Brockdorffs eje. Den nyklassicistiske hovedbygning fra 1790’erne og var indtil for nylig bortforpagtet til udstillingsvirksomhed af bl.a. kunst og antikviteter. Få hundrede meter nord for hovedgården står Hindemae Mølle, som var en af landets største kornmøller. Møllen blev opført tidligt i 1800-tallet og er efter en brand i 1923 og efterfølgende drift som motormølle i dag ombygget og indrettet som feriebolig. I Hulemosen blev der under 2. verdenskrig gravet tørv.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Efter at antikvitetsudstillingen på Hindemae nu er lukket har stedet mistet sin værdi som besøgssted. Men den lille herregård kan udgøre et lille stop på en herregårdstur rundt på Østfyn.
I Hulemosen, som ligger i den vestlige del af fredningen, findes et forholdsvist rigt fugleliv. Der er adgang til mosen ad markveje umiddelbart nord for motorvejen, men man skal være indstillet på trafikstøj fra motorvejen.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 20.852', Y: 10º 39.831'
<p> Hindemae ligger umiddelbart syd for Ullerslev. I Ullerslev kører man mod syd ad Skellerupvej og fredningen ligger på højre hånd inden motorvejen. For at komme til herregården og dermed Hulemose, må man køre til højre efter at have passeret jernbanelinjen og til venstre ved resterne af Hindemae Mølle.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047eca0316d437e7b6d&ll=55.347694,10.668411&spn=0.017081,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047eca0316d437e7b6d&ll=55.347694,10.668411&spn=0.017081,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Hindemae </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
I alt 110 hektar omkring Hindemae er fredet ved kendelse i 1974. I 1979 blev der dispenseret for anlæg ad den fynske motorvej, som nu danner fredningens sydlige grænse. Sagen blev rejst af ejeren i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Af kendelsen fra 1974 fremgår, at arealerne skal bevares i deres nuværende tilstand (som i andre gamle fredninger er denne tilstand ikke beskrevet og siden er arealet, der ellers blev drevet som græsningsareal, blevet drænet og der pumpes fra en del af arealet for at der kan dyrkes på det).
På Hindemaes jorder findes desuden 2,5 kilometer stengærder, som blev fredet i 1959. Stengærderne strækker sig bl.a. langs vejen mellem Hindemae og Skellerup og må ikke fjernes eller udsættes for ødelæggelse. Uden for det fredede område findes flere fredede stendiger blandt andet ved Hindemae Skov, der ligger cirka 2½ km mod sydvest ved vejen mellem Skellerup og Ellinge.
Link til fredningskendelse
Hindemae , 1974
Hindemae Stengærder , 1959
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Nyborg Kommune
Torvet 1
5800 Nyborg
Tlf: 63337000