Introduktion
Helenekilden ved Tisvilde er en af de mest kendte i Danmark. Det er nok også den, der har den smukkeste hav-udsigt.
Kulturhistorie
Ifølge sagnet var Helene en from skånsk pige, som blev overfaldet og dræbt af røvere. Da de havde kastet hendes lig i havet ved den svenske kyst, steg en stor klippeblok op fra havets dyb og bar Helenes legeme over havet, hvor det drev i land ved Tisvildeleje. Da lokale bønder og fiskere ville bære liget op over skrænten mod Tibirke Kirke for at give det en kristen begravelse, skete der et jærtegn, at en slugt åbnede sig i skrænten for deres fødder. Betaget af synet satte de båren fra sig og straks sprang en kilde frem fra stedet. På vejen mod kirken begyndte nogle af bærerne imidlertid at føre uhøvisk tale, og da sank båren med Helene ned i jorden, hvorved hun fik sit sidste hvilested kun nogle hundrede meter inde i landet på det, der dengang var åben mark.
Helenekilde er en af Danmarks mest berømte kilder, og fra gammel tid fortælles det, at den som er syg og ikke kan helbredes af anden vej, skal komme til kilden den 23. juni, Sankt Hans aften. Her skal man tappe det kvantum vand, man formoder at kunne drikke i løbet af den kommende nat og herefter begive sig til Helene grav, hvor man liggende på graven drikker det hellige og helbredende vand. Og når morgenlyset for alvor kommer igen, vil man være helbredt for sin sygdom.
Ture og seværdigheder
Der er ingen turmuligheder – dog kan man gå langs kysten.
Et andet alternativ er at ” gå i Søren Kierkegaards fodspor ” fra Helene Kilde til Sandflugtsmonumentet, se under Yderligere Information for at downloade folder.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 3.875', Y: 12° 4.806'
<p> Fra Hovedgaden i Tisvilde drejes lige nord for stationen ad Helenekildevej og man fortsætter ad denne, der knækker mod nord. Når man kommer til Strandvejen holdes til højre. Lige efter Helenekilde Badehotel er der skiltet til kilden, men parkering i nærheden kan være svær.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.00048986fa2267ee1a806&ll=56.065112,12.080669&spn=0.008385,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.00048986fa2267ee1a806&ll=56.065112,12.080669&spn=0.008385,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Helenekilden </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Helenekilden, fredet 1922 og 1937.
I 1922 tilbød ejeren af den sagnomspundne kilde “Helenekilde” vederlagsfrit at overdrage området til staten, hvorpå kilden befandt sig, da den var i fare for at styrte i havet. Staten tog med tak imod gaven og fik samtidig arealet fredet.
I 1937 blev arealet øst for kilden også fredet. Vejby-Tibirke Sogneråd skrev til Overfredningsnævnet, at da Frederiksborg Amt ville give et tilskud på 500 kroner til fredning af kilden, så ville sognerådet påtage sig fremtidige forpligtelser af arealet. Overfredningsnævnet tilsluttede sig fredningsforslaget. Der er tale om en gammel tangvej, der går ned til kysten. Terrænet er højt og kysten brat.
Fredningen bestemmer, at slugten fredes. Der må ikke bebygges eller plantes højere end 1,25 meter. Udsigten må ikke forringes og øst for slugten, skal der være offentlig adgang.
Link til fredningskendelser
Helenekilde , 1922
Helenekilde , 1937