Introduktion
Hejreholm er et storslået eksempel på, hvad en fredning af et landskab og et landbrugsområde kan føre til. Fredningen har umuliggjort sommerhusområder tæt op af Gribskov, i modsætning til så mange andre steder i Nordsjælland.
Der er åbne marker ved Hejreholm. Foto: Poul Henrik Harritz
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Langs med Gribskovs vestlige skovbryn løber en del af vandre- og cykelruten – Pøleåstien – der går mellem Hillerød og Helsinge. En længere strækning af ruten er lagt indenfor, udenfor og i Gribskovs vestlige skovbryn. Det er en fin tur at gå fra Strødam Enge mod nord til Solbjerg Engsø mod nord. Stien kan være fugtig og mere end det, så tag vandrestøvler eller gummistøvler med. Stien går mellem meget afvekslende naturområder, hvor man kan opleve flade enge, bakkedrag, mosehuller og levende hegn. Flere steder har man skovbrynet på den ene side, og åen og bølgende kornmarker på den anden.
Vejbeskrivelse
GPS X:55.975167, Y: 12.264444

Fra rute 16/267 - fra Farum mod Helsinge - drejes til højre ad Isterødvejen, rute 19/6. Efter en km krydser vandreruten landevejen og her kan parkeres. GPS-koordinater: 55.955711,12.259305.

Fra Fruebjergvej går en allé mod ejendommen Hejreholm – og lidt længere fremme før Gribskov skovbrynet krydser Pøleåstien også denne vej. GPS-koordinater: 55.975167,12.264444.

Vis  Hejreholm  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Hejreholm, 125 ha, fredet 1971
Den konkrete anledning til at denne arealmæssigt store fredning rejses er, at en lodsejer har ytret ønske om at bygge en lystejendom, der alene ved sit udseende, helt vil ændre karakteren af det smukke skovbryn.
Fredningen har først og fremmest til formål at sikre den enestående udsigt ud over landskabet, der ligger mellem Gribskovs vestlige, lange varierede skovbryn og Arresøs østlige bred. Ved tidligere fredninger i området har været nævnt, at landskabet er oplagt i naturpark-sammenhæng.
I fredningsforslaget lægges vægt på at de ”vejfarende” får store oplevelser.
Området i hele sin udstrækning, mere end 1 km 2 , blev fredet, så det kan drives uændret, ikke mindst som landbrugsareal. Frilandsgartneri er tilladt. Bygninger m.v. må ikke opføres. Søer og vandløb må ikke opfyldes. Alle syv ejere protesterer over fredningen. De argumenterer for, at en ændring af en nye vejs forløb får indflydelse på fredningspåstanden, men det tages ikke til følge.
En mindre, nærliggende fredning, Bendstrup Skovbryn, fredes for at sikre de vejfarende får en flot udsigt fra motorvejen.
Link til fredningskendelse
Hejreholm , 1971
Bendstrup Skovbryn , 1969