Harrild Hede og Nørlund Plantage

Som de andre midt- og vestjyske hedeområder er Kolpendal et kulturlandskab, der er dannet over mange århundreder. De oprindelige skove, der voksede op på smeltevandssletterne efter sidste istid, blev gradvist erstattet af mere lysåbne skove og sidenhen store åbne arealer på grund af skovrydning. I bondestenalder og tidlig jernalder, var der nemlig brug for græsgange til husdyrene.

På disse områder indfandt heden sig. Skovhugst, afbrænding og forsøg på opdyrkning fortsatte og større og større områder sprang i hede.

Fra slutningen af 1800-tallet og frem blev der anlagt plantager på mange hedeområder. Gludsted Plantage, som er Danmarks største med 3424 hektar skov, blev anlagt fra 1877 og frem. Plantagerne og senere et meget stort antal læhegn blev anlagt dels fordi at hedejorden ikke kunne opdyrkes på daværende tidspunkt, og dels fordi at der var store problemer med sandflugt.

Efterhånden som sandflugten kom under kontrol og kunstgødning og sprøjtemidler blev almindelige, blev store hedeområder opdyrket.

Isenbjerg Bakkeø samt en lille bræmme rundt om bakken er bevaret som lynghede. Oldtidshøjen, der ligger midt på bakken, vidner om at mennesket har kendt Isenbjerg gennem flere tusinde år. Der er desuden fundet to grave fra enkeltgravsfolket fra ca. 2.500 år f.Kr.

Hyrdefolket, som man også kalder dette folk, var oprindeligt en stamme fra Sydeuropa, der ved overgangen mellem bondestenalder og bronzealder ankom til Midt- og Vestjylland. De overtog mange fattige jorde, som efter et par års dyrkning, var blevet udpint og opgivet og derefter sprunget i hede.

Under besættelsen 1940-1945 var Isenbjerg nedkastningssted for våben fra de allierede tropper. Når der var: ”Hilsen til Abraham,” i radioen, tog de lokale modstandsfolk til Isenbjerg for at indsamle de nedkastede kasser med våben.

I 1996 er der rejst en mindesten på nordsiden af bakken til ære for modstandsfolkenes indsats under krigen.

Isenbjerg fungerer som trigonometrisk station, hvilket vil sige et varigt afmærket opmålingspunkt til især landmålingsmæssige formål. Punktet, der er placeret på toppen, er støbt ned i beton.

Harrild Hede var i mange år ejet af godsejer Axel Castenschiold, Harrildgaard, og han gik med til at frede heden i 1934, da Naturfredningsforeningen foreslog det. Fredningen blev hurtigt gennemført af det lokale fredningsnævn, da et fond havde lovet at støtte fredning med 1.000 kroner – såfremt den blev gennemført inden nytårsaften 1933!  Det blev den, og godsejeren fik i erstatning 4.000 kroner for fredning af sine 167 ha hede.

Der er tale om en traditionel hedefredning, der er gennemført for at undgå, at heden springer i busk og ender som skov. Karakteristisk for Harrild Hede er de mange kulturspor, der findes på den.

Et eksempel er langs Holtum Å, ved landevejen mellem Fasterholt og Arnborg, hvor bønderne gennem årtier har etableret og passet store bevandingsanlæg, der ledte det næringsrige åvand ud over de nærliggende enge. I takt med kunstgødningens indførelse, der gav mulighed for at dyrke foderafgrøder til køerne på markerne forsvandt engenes betydning. I dag er det dambrug, der præger åen, selv om de største er nedlagt.