Harrestrup Å og Damhussøen
Introduktion
Harrestrup Å løber helt fra Islev ved sit udspring i Harrestrup Mose gennem Damhusengen, forbi Damhussøen og helt ned til Kalveboderne – farvandet mellem Amager og Sjælland. Dermed skærer den næsten 20 kilometer lange Harrestrup Å sig igennem en stor del af Københavns vestegn. Åen er de fleste steder omgivet af parker, hvilket giver københavnerne et grønt bælte, som nogle steder bliver betegnet som en skjult naturperle. Det fredede område dækker hele åens løb fra Harrestrup Mose til Kalveboderne, og omfatter Damhussøen, Damhusengen, Vigerslevparken og Krogebjergparken, som alt sammen ligger i åens ådal.
Damhussøen en efterårsdag. Foto: DN
Landskabet
Harrestrup Å-fredningen strækker sig i et mere end ni kilometer langt grønt bælte gennem Københavns Vestegn. Åen løber i en rende, som er flisebelagt, og som ligger relativt tæt på dens oprindelige løb, men som ikke er det. I stedet kan man visse steder se, hvordan et blomsterflor spreder sig i åens tidligere rende på grund af næringsrigdommen heri.
Åen udspringer i Harrestrup Mose og løber herfra til Islev, videre i et rør under Vestvolden, hvor selve Harrestrup Å-fredningen begynder. Efterfølgende løber den ind i Krogebjergparken, som følger åen til Jyllingevej. I parken er spredte træer og klippede plæner, og det fredede område indeholder flere rekreative muligheder – blandt andet kælkebakker og en mindre sø.
Området fra Jyllingevej til Damhussøen kaldes Damhusengen, og den blev afvandet i 1938. Her er området præget af vedligeholdte græsarealer, mens græs og planter i de sydlige og nordlige dele får lov til at vokse sig højt. Harrestrup Å løber i den østlige side af engen, mens en let fordybning midt i engen røber, hvor åen tidligere har haft sit løb. Om foråret kan man se et blomsterflor, som er typisk for en næringsrig eng i fordybningen. Damhusengen har ud over åen og blomsterne også en randbeplantning af store fuldkronede træer.
Harrestrup Å løber videre ned til den 46 hektar store Damhussø, som blev dannet, da åen blev opdæmmet af en landevejsdæmning, hvor Roskildevej ligger nu. I 1938 blev Harrestrup Å ført uden om søen, mens en pumpestation blev opført til at regulere søens vandstand. En begrænsning af tilførsel af Harrestrup Åens næringsrige vand til Damhussøen har betydet at søen siden begyndelsen af 1990erne har opfyldt regionsplanens mål for god vandkvalitet.
Syd for Damhussøen ligger Vigerslevparken, som er et langstrakt grønt areal. Hele fire kilometer langt og ikke særligt bredt. Parken er præget af de rekreative udfoldelser, som den giver muligheder for. Blandt andet boldspil, hundeluftning og solbadning, og så er det også muligt bare at passere gennem parken.
Plantelivet
I området omkring Damhussøen og Damhusengen er en del træer. Blandt andet i Birkelunden helt ud mod Jyllingevej, hvor hyldebuske trives i træernes skygge. Her findes også brændenælde, vild kørvel, hulsvøb, skvalderkål og sødskærm, som også kaldes spansk kørvel og dufter af anis og kan bruges i supper, salater og desserter.
I den østlige del af Damhusengen, samt på midterdæmningen står en – efterhånden hullet – række piletræer. Hullet fordi flere af træerne er blevet fjernet fordi, de er gået ud eller har været til fare for forbipasserende. Andre steder rundt om Damhussøen står asketræer, mens der ved søens sydøstlige hjørne er en gruppe nåletræer, heriblandt flere takstræer.
Dyrelivet
I mange år har Harrestrup Å været kaldt biologisk død – hvilket formentligt er en overdrivelse. Men sikkert er det, at næringsniveauet i vandet har været meget højt, hvilket har medført iltsvind og fiskedød – især i sensommeren. Det er også grunden til, at antallet af fisk højere oppe i vandløbet har været forsvindende lille. Københavns Kommune besluttede i 2013, at åen skal være så ren, at der igen kan svømme ørreder i den, men udsigterne for dette er mangeårig.
Ud over de ørreder, som forventes at svømme ind i området igen, findes der i området et rigt dyreliv, som blandt andet omfatter egern, vandflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, nattergal, isfugl – hvis man er heldig, løvsanger, stor flagspætte, vindrossel og mange andre fuglearter.
I Damhussøen er der et rigere fiskeliv, her findes både aborre, suder og skaller, gedder, rudskaller og karusser, mens der oven vande findes en bred palet af forskellige svømmefugle, som knopsvaner, gråænder og toppet lappedykkere.
Og så er der mosegrisen – som også ofte fejlagtigt kaldes en vandrotte – som lever i området. Den ses ikke ofte, men hvis man ser godt efter i græsset, kan man finde de huller, som den graver til sine underjordiske gange. Og så er der også ræve, som ofte kan ses i skumringen, hvor den jager føde.
I Damhussøen holder mange forskellige svømmefugle til. Blandt andet svaner. Foto: DN
Kulturhistorie
Områderne omkring Harrestrup Å; Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken indeholder masser af Kulturhistorie. Blandt andet lyder det, at navnet Vigerslev stammer fra den første kendte gårdmand i området. Ifølge overleveringerne byggede manden Vigar sin gård i området omkring år 400, og han lagde navn til landsbyen Vigarsløv, som med tiden er blevet til Vigerslev. Beliggenheden i nærheden af Harrestrup Å har også været attraktivfor nogle af landets tidligste beboere, ligesom Hvidovre landsby blev grundlagt i området senest i den tidlige jernalder. Harrestrup Å gav drikkevand og fisk – og om ikke andet så adgang til Kalveboderne, hvor der var flere fisk. Samtidig gav beliggenheden tre kilometer inde i landet en passende beskyttelse mod eventuelle fjender, som kom sejlende. I 1621 blev dæmningen mod den sydlige del af Damhussøen opført hvor Roskildevej ligger nu. Dæmningen havde til formål at sikre en mere stabil vandmængde til København ved at inddæmme Harrestrup Å, samt ved at anlægge Grøndalsåen og Ladegårdsåen, som fører vandet længere ind mod København. I 1849 blev der bygget flere dæmninger, så Bagsøen, som dengang var den nordlige del af søen blev adskilt fra den sydlige. Fra sidst i 20erne gik Harrestrup Å under navnet Lorteåen – et navn den fik på grund af sin stank. Og da åen også havde en tendens til ofte at gå over sine breder, blev det besluttet at åen skulle reguleres. Reguleringen skete i forbindelse med kommunens anlæg af Vigerslevparken. Tidligere løb Harrestrup Å gennem Damhussøen, men i 1938 blev åens løb lagt om, så den nu går rundt om. Det skete ved at lægge den i en rende med dæmninger på hver side i den østlige del af arealet, så Damhusengen, som dengang var Bagsøen, blev tørlagt. Under 2. Verdenskrig, da der var mangel på mange basale varer, blev Vigerslevparken benyttet til tørvegravning. I begyndelsen hed Damhussøen Langvaddam, men blev blot kaldt “Dammen”. Siden blev Damhuset bygget – og det blev opkaldt efter “Dammen”. Efterfølgende blev søen opkaldt efter Damhuset – og fik derved navnet Damhussøen. I 1941 fik Damhussøen og -engen parkstatus og områderne har været fredet siden 1966. I 2013 besluttede Københavns Kommune, at vandet i Harrestrup Å igen skal være rent, samt være et rekreativt parkstrøg, hvilket en restaurering af området mellem 2013 og 2021 skal sørge for. Samtidig er området også en vigtig del af indsatsen mod forhøjede vandstande. Åen leder vand fra opsamlingsbassiner ud til Kalveboderne, hvilket også er grunden til, at det er forbudt at bade lige ved å-udløbet. Åen er flisebelagt og blevet rettet ud, men sådan forbliver det ikke. Fliserne skal fjernes og visse steder skal åen gensnoes, da den slags forhold er med til at give en forringet biologisk mangfoldighed. Læs mere her: Landsbyens livsåre
Ture og seværdigheder
Der er masser af turmuligheder i de grønne områder omkring Harrestrup Å. En gåtur fra den ene ende til den anden og tilbage igen er nok for meget forlangt, men hvis man har et par timer, kan man tage S-toget til den ene ende og tage et andet S-tog hjem i den anden ende. En cykeltur langs åen kan anbefales, ligeledes at besøge nogle af parkerne og søerne langs åen – Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken.
Blandt andet giver Vigerslevparken en fin forbindelse gennem grønne områder fra Kalveboderne, Tippen og Valbyparken til Vestvolden, Kagsmosen og Utterslev Mose med både gang- og cykelstier – og børnene kan medbringes, da der er legeplads i parken.
Ud over de normale aktiviteter, som at solbade, når vejret er til det, hundeluftning, boldspil og andre rekreative aktiviteter, anbefaler Vanløsebladet at samle spiselige planter i Krogebjergparken – hvilket også er muligt at finde i Damhusengen.
Motionsløbere kan desuden få en god tur omkring Damhussøen og/eller engen. For god ordens skyld: Turen omkring søen er 3,4 kilometer og omkring parken er turen 2,6 kilometer. Og hvis man er ekstra hård, så er der kondiredskaber på engens vestside – hvis man er knapt så hård, og mere lækkersulten, så er der, ligeledes ved søens engens vestside, to griller. Se anbefalingerne om Damhussøen og Damhusengen her.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 40.505', Y: 12° 28.701'
Grundet det store område, som Harrestrup Å-fredningen fylder, er der en hel del adgangsveje. Mange af de store veje, som leder ind og ud af København; Gammel Køge Landevej, Roskildevej, Folehaven (inden den bliver til motorvej), Jyllingevej og Slotsherrensvej kører gennem eller lige forbi Harrestrup Å. Den letteste vej til området er som gående enten Islev Station, Jyllingevej Station, KB Hallen Station, Hvidovre Station eller Åmarken Station, hvor S-toget standser i nærheden af åen. Derudover er der masser af mulighed for cyklister. <iframe src="https://mapsengine.google.com/map/embed?mid=zZNA0Hms9F7o.kokY36YFLL5E" width="300" height="240"></iframe>
Grundet det store område, som Harrestrup Å-fredningen fylder, er der en hel del adgangsveje. Mange af de store veje, som leder ind og ud af København; Gammel Køge Landevej, Roskildevej, Folehaven (inden den bliver til motorvej), Jyllingevej og Slotsherrensvej kører gennem eller lige forbi Harrestrup Å. Den letteste vej til området er som gående enten Islev Station, Jyllingevej Station, KB Hallen Station, Hvidovre Station eller Åmarken Station, hvor S-toget standser i nærheden af åen. Derudover er der masser af mulighed for cyklister. <iframe src="https://mapsengine.google.com/map/embed?mid=zZNA0Hms9F7o.kokY36YFLL5E" width="300" height="240"></iframe>
Fredningen og dens pleje
Fredningens formål er at sikre parkerne som sammenhængende rekreative områder, og muliggøre en forbedring af de biologiske og landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til den historiske baggrund for områdernes nuværende udformning. Samtidig åbner fredningen op for at vandkvaliteten i Damhussøen forbliver god, samt at vandet i Harrestrup Å forbedres.
Dette skal blandt andet ske ved at gensno åen de steder, hvor det er muligt, og ligeledes optage fliserne i bunden. Samtidig skal forureningen mindskes ved øget kloakering og opstuvning.
Københavns Kommune er plejemyndighed i det fredede område, og de skal udføre de foranstaltninger, som skal sikre forholdene for dyre- og planteliv, lige som de skal opretholde eller forbedre de landskabelige og rekreative værdier inden for fredningsområdet.
Det er ikke tilladt at anvende sprøjtegifte, men i forbindelse med boldbanerne må der gødes, hvor det af hensyn til slidstyrke er nødvendigt. Fredningen sikrer, at offentligheden har adgang til størstedelen af området, men sikrer samtidigt, at der er mulighed for, at visse arealer – alt efter deres formål – ikke er tilgængelige. Blandt andet kan Københavns Kommune for at beskytte plante- og dyreliv forbyde færdsel i visse områder.
Sejlads er generelt ikke tilladt, plejemyndigheden kan dog tillade sejlads i forbindelse med miljø- og naturovervågning, undervisning eller pleje af området.
Fredningskendelsen kan læses her: Fredningskendelse Harrestrup Å og Damhussøen
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Tlf: 33663366
Læs mere om områdets historie; Landsbyens livsåre.
Københavns Kommunes folder om Damhussøen og Damhusengen
