Hadeborg Bakke

Hadeborg Bakke ligger på grænsen mellem det høje Nordbornholm og det lavere beliggende Sydbornholm. Landskabet er derfor kuperet og visse steder stejlt i nord-sydlig retning. Terrænets toppunkt i nord består af den blotlagte gnejs i det der kaldes Klinten. Mod øst findes rester af højlyngen, mod sydøst er der marker, og mod sydvest ligger et tidligere sandstensbrud.

Det fredede område omfatter en såkaldt brudzone mellem den 1700 millioner år gamle gnejs og den 500 millioner år gamle sandsten. Denne brudzone strækker sig fra Skagerrak i nordvest til Sortehavet i sydøst, og kaldes for den fennoskandiske randzone. Når den ældre dannelse i dag ligger højere i terrænet end den yngre, skyldes det, at der gennem tiderne er sket voldsomme brud i jordskorpen, så blokkene har forskudt sig op og ned i forhold til hinanden.

Den blotlagte brudzone, der går fra Klinten og ned til Strøby Sandstensbrud, er 10 meter bred og 100 meter lang. Øverst ser man den ældgamle, rødlige gnejs, der normalt er en hård og sammenhængende bjergart, men som her bliver mere og mere smuldrende, efterhånden som man går mod syd. Det skyldes, at den her i brudzonen gennem tiden er blevet udsat for slid og opsprækning.

Syd for gnejsen ligger den lyse balkasandsten, som er hovedbjergarten i Strøby Sandstensbrud. Men mellem den bornholmske gnejs og balkasandstenen kiler nexøsandsten sig ind i brudzonen. Denne sandstensart findes her i en mørkviolet, hvidplettet udgave.

Balkasandstenen i stenbruddet er dannet i nedrekambrium og optræder her i farverne hvid, lysegrå og rødgrå. I bruddet ses nogle flotte lagflader med bølgeribber, der er dannet under et stormvejr i urtiden. Ribberne ligger i forskellige retninger, hvilket tyder på, at de er dannet i en tidevandszone. Flere steder ser man også nogle små fordybninger, kaldet gasbobler, der har form som et krater. De menes at være opstået ved, at en gasart er boblet op gennem sandet, og er i øvrigt ikke så stærkt hærdede som den øvrige del af sandstenen. Desuden findes der krybespor efter dyr på lagfladerne.

Frodigt overdrev og marker ved Hadeborg Bakke.

Foto: Søren Olsen