Gundsømagle Sø
Introduktion
Gundsømagle Sø ligger som en smuk blå og grøn oase i et ellers meget opdyrket agerland. Den lavvandede sø har åbne vandflader i den østlige del, mens den vestlige del består af udstrakte rørsumpe og pilekrat. På sydsiden af søen er der to fugletårne og gangbroer i vandkanten. Mellem fugletårnene løber en interessant trampesti, hvor man kan møde snoge om efteråret. Både rørskove, enge og en lille naturskov vrimler med fugle. Om foråret kan man opleve det helt store fuglekor, men udsigten er smuk på alle årstider.
Det vestlige fugletårn ved søen. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Den langstrakte Gundsømagle Sø ligger i en dalsænkning, der gennemstrømmes af Hove Å, som har udløb i Roskilde Fjord. I de lavtliggende dele af det ret kuperede landskab er der stadig en del enge, moser og småsøer, men ellers domineres det næsten skovløse landskab af agerjord.
Hele området med Gundsømagle Sø er på omkring 200 hektar. De åbne vandflader udgør cirka 40 hektar, hvoraf den største sø er på cirka 25 hektar og ligger i den østlige del af området. I denne sø er middeldybden 1,2 meter, mens de største dybder er på 1,9 meter. I den vestlige del findes udstrakte rørskove og pilekrat, og næsten hele søen er omkranset af rørskov, foruden enge, krat og lidt skov.
Gundsømagle Sø har i mange år været meget næringsrig med for høje koncentrationer af fosfor og kvælstof i vandet, på grund af udledning af urenset spildevand tilbage i 1960’erne. Men i de senere år har forskellige tiltag resulteret i et fald i søens næringsstofindhold. Der ligger dog fortsat store mængder fosfor i søbundens sediment, og søens nuværende ejer, Fugleværnsfonden, har derfor udtrykt ønske om at få fjernet det øverste lag. Selvom den massive tilførsel af næringsstoffer til søen er ophørt, vil det nemlig tage flere årtier før de mange næringsstoffer i søbundens slam er skyllet ud i Roskilde Fjord via Hove Å. Men disse kostbare planer er indtil videre skrinlagt.
Plantelivet
På vandet ses visse steder hvide og gule åkander. Rørsumpene består af tagrør samt blandt andet smalbladet dunhammer , krebseklo og frøbid . Ved søen findes sump-forglemmigej , vand-mynte , eng-nellikerod , mjødurt og dusk fredløs . Desuden vokser der flere steder eng-kabbeleje på lavt vand eller fugtige steder ved søbredden. Krattene består af pil og birk , og småskovene rummer træer som rødel , ask , grå-poppel , og elm , der nu er døde eller døende af elmesyge. Festgræs , der bl.a. kan bruges til kryddersnaps, er der flere store bestande af langs stien på nordsiden af søen, og det forekommer også ved fugletårnet på sydsiden af søen.
Eng-kabbeleje er en rigtig forårsbebuder – blomstrer allerede i april . Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Søens udbredte rørskove har et rigt fugleliv, som man dog mere hører end ser. Det gælder for eksempel vandriksen , der nærmest lyder som en gris. Det meget store antal rørspurve og rørsangere høres tydeligt sidst på foråret og først på sommeren. Kærsanger og sivsanger findes også, og er man heldig, kan man få græshoppesanger og drosselrørsanger at høre. Over rørskoven ser man tit rørhøgen på fødejagt. På det seneste er også rørdrum observeret.
På de fugtige enge yngler vibe , rødben og dobbeltbekkasin . På selve søen ses knopsvane , grågås , toppet lappedykker , gråstrubet lappedykker , grønbenet rørhøne , blishøne og gråand . I de senere år har man også jævnlig kunnet se hvide storke spankulere rundt mellem kreaturerne på engene. På taget af den nærliggende Østrupgård findes en opsat storkerede, som har haft besøg af enlige storke.
I krattet høres mange nattergale . Den lille skov ved Østrup får lov at henligge som naturskov, og de gamle træer fældes ikke. Det giver boliger til spætter, mejser, stære og andre hulrugende fugle. Omkring 100 fuglepar yngler her, blandt andet en lille koloni af sjaggere , der kun yngler ganske få steder her i landet.
Fiskehejren er en hyppig gæst ved søbredden. I vinterhalvåret hviler store flokke af troldænder på søen om dagen, mens de om natten flyver ud på Roskilde Fjord for at søge føde. Toppet lappedykker , krikand , taffeland samt lille og stor skallesluger raster på søen, og både havørn og fiskeørn lægger undertiden et besøg forbi. I skoven kan der være flokke af rastende mejser og drosler.
Efter at vandmiljøet er blevet bedre, er fiskene vendt tilbage, og består blandt andet af ål , gedde , skalle , rudskalle , karusse , suder , regnløje og aborre . Formentlig også den 9-piggede hundestejle .
Mere interessant for de fleste er nok et møde med søens mange snoge . Langs trampestien mellem de to fugletårne er der rigtig gode muligheder for at se snoge. Om efteråret samler de sig i store mængder ved stenbunkerne ved stien, og desuden ses de ofte ses ved en ”snogehøj”, der er bygget ved det vestlige fugletårn.
Toppede lappedykkere hilser på hinanden.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Søens navn betyder Gudens Sø eller Gudesøen. Fra gammel tid har søen og Hove Ås løb ud i Roskilde Fjord dannet grænse mellem de to sogne Gundsømagle og Kirkerup. Derfor ligger der to kirker ganske tæt på hinanden. På gamle kort, for eksempel Videnskabernes Selskabs kort fra 1768, kan man se at søen oprindelig har været betydelig større. Den har været en halv kilometer bred og haft et areal på cirka 220 hektar.
Dengang var søen omgivet af store engområder, som blev anvendt til græsning og høslæt. Men i 1840’erne sænkede man søens vandstand for at forbedre høslættet på engene og rørhøsten i rørskoven. Det fik rørskovene til at brede sig, og søen fik sin nuværende størrelse. Hedeselskabets planer om en fuldstændig tørlægning og opdyrkning af hele søen førte til en bitter strid mellem jordbrugs- og naturinteresserne, og resultatet blev en fredning af søen i 1953.
I katolsk tid tilhørte søen Roskildebispen og ved søens østlige ende var der en bispegård; muligvis den nuværende Østrupgård. Efter reformationen kom søen under kronen, men snart skiftede godset ejer flere gange. Fra 1942 til sin død i 1983 ejede Kai R. Dahl gården, og han værnede om søen og ejendommens naturværdier. Efter hans død købte Fugleværnsfonden 60 hektar i 1984, hvilket omfatter selve søen samt de enge og to små skove, der hørte til ejendommen.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Rundt om søen er der visse steder gode udsigter. De anlagte naturstier, gangbroer i sumpede områder og fugletårne betyder, at man nogle steder kan komme ganske tæt på naturherlighederne. Der er adgang til søen tre steder. I den nordvestlige ende af området, i byen Gundsømagle, køres fra Hovedgaden ad Lindesbakkevej, hvor man kan parkere 150 meter længere fremme, dér hvor asfaltbelægningen ophører. En næsten 2 km lang sti fører ind i krattet og rørskoven.
I den modsatte ende af området, ved den store, hvidkalkede Østrupgård i Østrup, findes en større P-plads med informationstavler. Herfra fører en natursti gennem skov og ellesump til et fugletårn. Et andet fugletårn finder man ved fra Kirkerupvej at følge en markvej ned til søen, og herfra kan man gå ad en sti ind gennem rørskoven. Desuden er der anlagt en trampesti mellem de to fugletårne. Den første lørdag i hver måned kan man komme med på en guidet tur ledet af en fugleoptæller; nærmere oplysning på tlf. 46 78 91 83.
Turforslag
Følgende tur er på omkring 2 km. Medbring gerne en kikkert, en fuglebog og lidt varmt eller koldt at drikke. Selvom der er gangbro over de fugtigste steder, tilrådes solidt fodtøj, da der stadig er en del fugtige og også ret ujævne steder.
Fra P-pladsen ved Østrupgård kan man følge stien gennem skoven eller gå på gangbroen langs søbredden til det østlige fugletårn. Efter et besøg i dette følger man den 800 meter lange trampesti videre op over en eng, gennem en mindre skov og langs søbredden til det vestlige fugletårn. Her findes også siddepladser. Følger man stien videre vestpå, når man frem til en cirka 300 meter lang gangbro, der fører ud i rørskoven, hvor der flere steder er opsat små bænke.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
P. P-plads ved søen. På den anden side Østrupgård. Gården, der har ejet søen i flere århundreder, var måske oprindelig en bispegård. Den nuværende hovedbygning er bygget i 1819. Der er ikke offentlig adgang til bygningerne.
1. Naturskov. I de gamle træer bor spætter, mejser, stære og andre fugle.
2. Gåseengen og fugletårn. Flot udsigt over landskabet. På engen holder vibe og dobbeltbekkasin til, mens grågås og toppet lappedykker ses ude på søen.
3. Rørskov. En 300 meter lang gangbro fører ind i den tætte rørskov, hvilket giver nogle unikke fugleoplevelser. Her kan man høre vandrikse, der skriger som grise, og over rørskoven ser man tit rørhøgen på fødejagt.
4. Kirkerup Kirke. Er opført i første halvdel af 1100-tallet og er dermed en af egnens ældste. Dens hovedattraktion er de overdådige kalkmalerier, der dækker kirkens østlige hvælv, korhvælvet og korbuen. De skildrer blandt andet Noas ark med fisk, fugle og mennesker i tre etager.
5. Sangfugle. Især om foråret kan man fra stien, der løber gennem krat og rørskov, høre og se en hel del sangfugle. Rørskoven her ved søen er Østdanmarks største.
6. Gundsømagle. Byen, der har lagt navn til søen, omtales allerede i 1170 under navnet Guthensø. De romanske dele af Gundsømagle Kirke er bygget af frådsten. Det slanke tårn på kirken er opført af munkesten i 1300-tallet og er af en sjælden ynde og skønhed.
Vejbeskrivelse
<p> Gundsømagle Sø ligger cirka 12 km nord for Roskilde, mellem landsbyerne Gundsømagle og Østrup. Adressen på Fugleværnsfondens store P-plads er: Store Valbyvej 271, 3670 Veksø Sj.</p><p> <b> Vejbeskrivelse </b> <br/> Fra Roskilde følger man rute 6, der går op til Ølstykke, og drejer af ved et skilt til Gundsømagle by. Herfra kører man østpå til Østrup. Kommer man nord- eller østfra, går turen til Østrup via Veksø eller Smørumovre. I Østrup viser et skilt til P-pladsen på Store Valbyvej, over for den store, hvide Østrupgård.</p><p> <b> Offentlig transport </b> <br/> Fra Roskilde Station kører busrute 216 til landsbyen Østrup ved østenden af Gundsømagle Sø, hvor Fugleværnsfondens store P-plads ligger. Faktisk kører bussen lige forbi P-pladsen. Busrute 217 fra Høje Taastrup Station kører også til Østrup.</p><p> Bus 358 fra Roskilde eller Stenløse kører til vestenden af søen ved Lindebakkevej, hvor man kan stå af ved kirken eller ved Rosentorvet og her følge sti ind i rørskov.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Ovenstående koordinater viser til Fugleværnsfondens store P-plads.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cd6e16433a18e7a&ll=55.727497,12.190018&spn=0.016917,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cd6e16433a18e7a&ll=55.727497,12.190018&spn=0.016917,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Gundsømagle Sø </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
For at stoppe en yderligere afvanding og tørlægning af de tilbageværende rester af egentlig sø, blev de vanddækkede dele sammen med de nærmeste omgivelser fredet tilbage i 1953 og 1956. I 1976 skete der også en mindre fredning i området. Men en nyere og mere moderne fredning blev gennemført i 1994, hvor i alt 370 hektar (inklusive de gamle fredninger) blev fredet. Det fredede område omfatter nu hele det tidligere søareal og vådområderne, samt det bakkede areal omkring landsbyen Kirkerup. Ved den seneste fredning er både landskabelige og naturhistoriske værdier beskyttet, og desuden er der taget hensyn til de rekreative muligheder.
På Fugleværnsfondens arealer, der ligger i den østlige del af det fredede område, består naturplejen blandt andet i at holde vandstanden i den store sø og rørskoven så høj som muligt. Rørskovene skæres med mellemrum, så den holder sig frisk og grøn og ikke tørrer ud eller gror til i krat. I søens sydvestlige hjørne er der genskabt en rævesikker ø til fuglene. Der er også etableret vandhuller til frøer og stenbunker til krybdyr.
I årtierne omkring år 1900 var Gundsømagle Sø var en af landets allerbedste fuglelokaliteter. Eksempelvis var der i 1890 en bestand af den nu sjældne sortterne på mindst 100 par ved søen, hvilket er dobbelt så mange som hele den samlede danske bestand i dag. Med fredningen og naturplejen regner man med, at mange af dem vil vende tilbage. Odderen havde op til 1960’erne et af sine sjællandske kerneområder ved søen, og da der i dag findes en mindre bestand af oddere i Vestsjælland, er det ikke umuligt, at den en dag vender tilbage.
Link til fredningskendelse
Gundsømagle Sø , 1994
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Roskilde Kommune
Køgevej 80
4000 Roskilde
Tlf. 46313000
Fugleværnsfonden
Vesterbrogade 138-140
1620 København V
Tlf. 33283839
Se også:
Fugleværnsfondens hjemmeside om Gundsømagle Sø
Naturperler i Roskilde Kommune (Naturperler Roskilde )