Fredninger ved Sørup
Introduktion
Ved sydenden af Esrum Sø ligger det lille fiskerleje Sørup. I nutiden mest en havn for fritidssejlere på søen, men meget idyllisk. Selve fredningen er dog ikke så spændende – den er en ophalingsplads for både.
En fredning ved Sørup Havn sikrer plads til både i vinterhalvåret.
Foto: Thomas Eriksen
Her er et pænere billede af selve havnen.
Foto: Thomas Eriksen
Dyrelivet
Møllekrogen syd for Sørup er et godt sted at observere vandfugle. Her ses ikke mindst en af landets større skarv kolonier men også lille lappedykker , toppet lappedykker , fiskehejre , grågås , pibeand , krikand , gråand , taffeland , troldand , hvinand og stor skallesluger er blandt fuglene.
Kulturhistorie
Oscar Andersen forpagtede fiskeriet på Esrum Sø fra 1939 til 1971. I 1955 fik han lov til at indrette en lille havn tæt ved Sørup, i den sydlige ende af søen. I 1976 blev havnen udvidet af Naturstyrelsen, som administrerer søen. Havnen kan rumme 120 mindre både, foruden den tidl. fiskeriforpagters to maskindrevne fartøjer. Erhvervsfiskeri er nu ophørt.
Oscar Andersen boede lige syd for havnen. Han solgte også fiskekort med afgift til staten, og han lejede både ud. Han døde i 1976.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En lidt utraditionel tur kunne være med bådfart, for der er planer om at genoptage bådsejladsen på Esrum Sø fra 2010. Den nye færgefart kan træffes på telefon 48 48 01 07. Landgang kan foretages ved Munkevangshus, Kongens Bøge, Dronningens Bøge, i Nødebo ved Kajakklubben, Nødeboholt, Sørup Havn og ved Skipperhuset.
En god cykeltur kunne være fra Fredensborg Slot og slotsparken, ned ad Skipperallé, til Sørup og Sørup Havn. Herfra videre ad Sørupvej til Hillerødvejen, hvor man drejer mod Hillerød. I den store rundkørsel drejes mod nord ad Stenholtsvej, hvor man kan stå af cyklen og gå ud til de to fugletårne. Kør evt. videre til Nødeboholt, hvor der er mulighed for at gå en tur i skoven.
I selve fredningerne er der ikke umiddelbart adgang, da det primært er dyrkede marker.
Vejbeskrivelse

Sørup Stejleplads:
Fra rute 6 Hillerødvejen mellem Helsingør og Hillerød drejes mod nord ad Sørupvej. I Sørup drejes til venstre lige før havnen og fredningen ligger på venstre hånd med mulighed for parkering (hvis der ikke ligger både).

Sørup syd:
Fra rute 6 Hillerødvejen mellem Helsingør og Hillerød drejes mod syd ad Grønholtvangen lige overfor Sørupvej. Fredningen omfatter markerne på højre hånd, samt et mindre overdrevsareal, som grænser op til Gl. Grønholt Vang på venstre hånd.

Sørup Møllekrog:
Arealet ligger nord for rute 6, Hillerødvejen, lige efter at de to veje, Sørupvej og Grønholtvangen, er passeret i vestgående retning. Det er en udsigtsfredning og der er ikke offentlig adgang til fredningen.

GPS-koordinater:
Sørup Havn og stejleplads ligger på GPS-position: N 55  o  58.149 E 12  o  22.245

Vis  Sørup  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Sørup Udsigt , 1945
Frivillig deklaration, hvor ejeren pålagde sin grund fredning. Fredningsnævnet kan bestemme over f.eks. højden på hegn og hæk, således at udsigten mod Esrum Sø ikke forringes.
Fredning af Sørup Stejleplads , 1310 m 2 , fredet 1979
Fredningsnævnet afgjorde i 1977, at bygningerne ved stejlepladsen skulle afhændes til staten. Den skulle bruges til P-plads, ophold for gæster og bådoplægning.
Fredning af Møllekrogen ved Sørup , 10 ha., fredet 1974
Der er tale om en udsigtsfredning, hvor tilstanden af arealerne ned mod søen ikke må ændres. De skal fortrinsvis ligge som dyrkede landbrugsarealer. Der må ikke opføres bygninger, og der må ikke etableres nye beplantninger ud over de eksisterende.
”Sørup syd”, fredet 1974
Der er tale om en udsigtsfredning, der skal sikre udsigten mod Esrum Sø fra Gl. Grønholt Vang. Fredningen ligger syd for vejen mellem Hillerød og Fredensborg. Den østlige fredningsgrænse følger i store træk vejen Grønholtvangen.
Link til fredningskendelser
Sørup Udsigt , 1945
Sørup Stejleplads , 1979
Sørup, Møllekrogen , 1974
Sørup Syd , 1974
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelse
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal
Tlf: 72565000
Læs også
Naturstyrelsens folder: Gribskov (med kort over Sørup og Møllekrog).