
Flade Sø og Lodbjerg Klithede

Introduktion
Den lille, tårnløse Lodbjerg Kirke ligger ensomt på den gamle kystskråning ned til Flade Sø. Eller er der ikke mange tegn på menneskers færden i denne fredning, der ud over søen også omfatter endeløse klitplantager og klitheder. Hist og her ses hjulspor hen over klitheden. Det er den gamle redningssti, som i dag er afmærket. Flade Sø ligger bag et beskyttende havdige, mens kysten længere nordpå er under fortsat nedbrydning, hvilket til stadighed åbenbarer nye geologiske lag med lertunger under flyvesandet. Området er et besøg værd på alle årstider.
Man kan se store strandenge ved Flade Sø. Foto: Søren Olsen
Landskabet
De store, lavvandede søer, Flade Sø (485 hektar) og Ørum Sø (442 hektar), var oprindelig en del af Krik Vig, men blev til søer da de på grund af sandflugt blev afskåret fra vigen. I 1868 forsøgte man at afvande søerne, men efter et par års opdyrkning af søbunden opgav man hele projektet, da det var urentabelt. Den mindre Roddenbjerg Sø (18 hektar) mellem søerne er af nyere dato og er opstået ved tørvegravning.
Nord for søerne ligger Lodbjerg Klitplantage, som blev påbegyndt i 1923 og nu har et areal på 1.050 hektar. Vest og nord for plantagen er der klithede så langt øjet rækker. Det særegne landskab er navnlig velbevaret nord for Lodbjerg Fyr. Ude ved kysten er der op til 30 meter høje klitter. I den sydlige del af Hvidbjerg Klitplantage, som kaldes Københavnerskoven, blev de første forsøg på træplantning på egnen udført allerede omkring 1850.
Selve kystklinten er op til 10 meter høj og består af moræneler, der står frem fra kysten som næser og derfor kaldes ”sorte næser”. Disse lernæser er overlejret af flyvesand. Mellem ler og sand findes tørvelag, der kaldes martørv og stammer fra oldtidens moser. Kysten nedbrydes til stadighed, og det sker, at der dukker oldsager frem af klinten. Det viser både, at der har levet folk her i oldtiden, og at kysten tidligere lå flere kilometer vestpå.
En sti går gennem klitheden, så landskabet kan nydes.
Foto: Søren Olsen
Plantelivet
Ved Flade Sø er der visse steder en hel del rørskove af tagrør . Af andre vandplanter kan nævnes strand- og sø-kogleaks , dynd-padderok , vand-pileurt , rørgræs og gul iris . På strandengene vokser flere orkidéarter, blandt andet kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt , men også strand-asters og smalbladet kæruld .
Da jordbunden i Lodbjerg Klitplantage veksler meget (stedvis består den af flyvesand), er bevoksningen varieret. På de bedre jorder vokser der sitka-gran , ædel-gran og løvtræ, mens der på de dårlige jorder vokser bjerg-fyr , skov-fyr og contorta-fyr . contorta-fyr. Idet Lodbjerg plantage er en relativ ung plantage er der her fra starten taget flere naturmæssige hensyn end der er i de øvrige klitplantager. Således er der ganske store arealer der ikke er tilplantet, men ligger hen som hede, overdrev, slette og ager. Disse arealer giver, sammen med skovarealer der efterfølgende er konverteret til ege- og bøgeskov, området en stor variation til gavn for flora, insekter, fauna og mennesker. Hvidbjerg Klitplantage består især af bjerg-fyr , sitka-gran , contorta-fyr og ædel-gran , men her er også lidt eg og bøg . På fugtige steder vokser almindelig ulvefod og flere mere eller mindre almindelige bregnearter.
På klithederne vokser der havtorn og hedelyng foruden revling , tranebær og mosebølle , men også pors , klokkelyng , håret høgeurt og soldug (både liden og rundbladet ). Om efteråret er der mulighed for at finde kantareller og spiselige rørhatte. På de yderste klitter vokser den hårdføre sand-hjælme , der med sit vældige rodnet og sin vokseevne er særdeles god til at sikre og binde klitterne.
Havtorn kan danne tætte krat i klitheden.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Flade Sø har en god fiskebestand med mange arter, blandt andet aborre , skalle , brasen , gedde , helt , ål og sandart . Sidstnævnte udsættes i stor stil. Ved søerne holder odderen til, og i klitplantagerne er der krondyr og rådyr . Den sjældne birkemus er også fundet i området.
Ellers er det mere fuglene, man lægger mærke til ved søen og dens nærmeste omgivelser. Her kan man opleve en bred vifte af ande- og vadefugle. Af ynglefugle kan nævnes grågæs , gravand , krikand , stor præstekrave , rødben og stor kobbersneppe . Af søens rastefugle skal især nævnes taffeland , stor, og toppet skallesluger , hjejle , storspove og skægmejse. I Lodbjerg Klitplantage var der tidligere en fiskehejrekoloni , og i de udstrakte klithedeområder holder natravn (på rydninger i skoven), bynkefugl og rødrygget tornskade til, foruden trane og tinksmed .
Oddere er et sky dyr. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Nord for Lodbjerg Fyr ligger to smukke grupper med i alt ni gravhøje. Pollenanalyser fra udgravningerne viser, at her i stenalderen var skov med blandt andet lind, eg og avnbøg. Senere optræder der mere og mere pollen af lyng, hvilket fortæller, at de første bønder i området har ryddet skoven for at dyrke jorden, og efter en kort dyrkningsperiode har lyngen så taget over.
Lodbjerg Kirke har intet tårn, men består af kor og skib fra midten af 1400-tallet og en klokkestabel ved vestgavlen fra 1578. I kirken er der kalkmalerier og en smuk, trefløjet altertavle fra 1933, med et maleri i midten fra 1710. Der er i 2008 lavet nye sidefløje i forgyldt bronze af kunstneren Maja Lise Engelhardt. Prædikestolen er fra renæssancen og dateret til 1601 og i 2008 påsat 5 små malerier af samme kunstner. Døbefonten er fra omkring 1200 og må derfor være fra en ældre kirke.
Det 35 meter høje Lodbjerg Fyr er udført i svensk granit fra Bohus. Over døren ses Christian 9.’s navnetræk og årstallet 1883, men fyret blev først taget i brug i slutningen af 1884. Det er hårdt at forcere de 133 trin op til udsigtsplatformen, men belønningen er en flot udsigt ud over det barske, men smukke landskab.
Skovvæsenet plejer området og holder det fri for fyr.
Foto: Søren Olsen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der findes flere afmærkede vandreruter i klitplantagerne, og folderen ”Klitplantagerne i Sydthy” (vandreture nr. 42) vil være en hjælp. De mange gode skovveje egner sig til cykelture, og det er en god idé at tage madpakke og kikkert med. Vestkyststien Agger-Bulbjerg er en vandre- og cykelrute på cirka 80 km. Vandreruten følger på store strækninger den gamle redningsvej, som blev anlagt efter Det Danske Redningsvæsens oprettelse i 1852. Stien er afmærket med træpæle med en redningsbåd som logo. Der er overnatningsmuligheder med passende mellemrum på primitive overnatningspladser, samt i det gamle redningshus i Lyngby. Lystfiskere kan købe fiskekort til Flade Sø, hvor der også er mulighed for at bade og windsurfe.
Dele af området (øst for Redningsvejen) har af hensyn til bl.a. ynglefuglene adgangsforbud i perioden 1/4 – 15/7.
Turforslag
Hvis man har mulighed for at blive hentet i Lyngby, kan en vandretur på den gamle redningssti fra Lodbjerg Fyr til Lyngby anbefales. Den er på 6,5 km. Man kan også gå de 3,5 km ud til Mortenssande og så retur. Eller man kan fra Mortenssande fortsætte ud til kysten og følge den ned til fyret igen. Denne strækning er på knap 8 km, og så er man tilbage ved udgangspunktet. Under alle omstændigheder er det klogt at tage mad og vand med.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Agger. I den lille landsby står en mindesten, Nabestenen, til minde om slaget ved Nabe i 1657, hvor thyboerne forgæves forsøgte at standse den svenske hær, der trængte op over tangen fra syd. Den lille kirke er opført i 1838 som erstatning for en gammel kirke der lå længere vestpå. Landsbyens små, firkantede huse ligger spredt ud over de græsklædte klitter, og haver er sjældne her.
2. Lodbjerg Kirke. Opført i 1400-tallet og en af landets mindste. Ved et kirkesyn i 1723 blev det noteret, at kirkegården var fuld af sand, som gik over kirkevinduerne. Senere blæste sandet imidlertid bort igen, og kirken undgik nedrivning.
3. Lodbjerg Fyr. Opført i 1883. Der er adgang til fyrtårnet mod en beskeden betaling. Herfra kan man overskue landskabet, som domineres af hav, klitter, klithede, søer og plantage. Mod syd ses en række høfder og diger.
4. Gravhøje. I de to smukke grupper af gravhøje har Nationalmuseet foretaget udgravninger, og pollenanalyser viser, at der har været skove her i stenalderen.
5. Mortenssande. Terrænet omkring den lille bevoksning, hvis højeste punkt er 30 meter over havet, rummer flere veludviklede parabelklitter med tilhørende afblæsningsflader.
6. Klitheden. I juli-august vil man lægge mærke til den smukke, sarte klokkelyng, der viser sine lyserøde blomster i juli-august. I sensommeren er her revling, tranebær og mosebølle. På klitheden yngler blandt andet trane og tinksmed. Rådyr og krondyr ses ofte.
7. Lyngby. Fiskerlejet er grundlagt af fiskere fra Agger, der for omkring 100 år siden slog sig ned her. Tidligere drev beboerne fiskeri fra kysten, men det opgav de efter anlæggelsen af Hanstholm Havn i 1967. Når deres huse ligger et godt stykke fra kysten, skyldes det de dårlige erfaringer de havde med havet nede ved Agger. Redningsstationen er bevaret.
8. Københavnerskoven. Den afmærkede rute gennem skoven går forbi mindestenen for den senere kammerråd og sandflugtskommissær C. C. Andresen, der stod bag de første forsøg på tilplantning omkring 1850. Det egentlige anlæg af Hvidbjerg Klitplantage er påbegyndt i 1892.
Vejbeskrivelse
<p> Det fredede område ligger i Sydthy, sydvest for Thisted.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Fra rute 11, der løber mellem Thisted og Thyholm, kører man i Koldby (hvis man kommer nordfra) sydpå ad rute 527 til Bedsted. Herfra kører man vestpå til Ørum, hvorfra mindre veje fører ind i området.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Der er ingen offentlige busruter til det fredede område. Den nærmeste er busrute 253, der fra Bedsted (der kan nås med bus fra Thisted) kører til Ørum og Svankær.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Lodbjerg Fyr.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004952888706b99464dc&ll=56.813095,8.289871&spn=0.065774,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004952888706b99464dc&ll=56.813095,8.289871&spn=0.065774,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Flade Sø og Lodbjerg Klithede </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Det fredede areal med Flade Sø, Lodbjerg Klitplantage, Lodbjerg klithede og den sydlige del af Hvidbjerg Klitplantage er på 3327 hektar, søarealet indbefattet. Området blev fredet i 1976 for at beskytte og sikre især klithederne mod sommerhusbebyggelse. Klithederne udgør en sjælden naturtype i europæisk sammenhæng, og derfor har Danmark en særlig forpligtelse til at pleje og bevare dem. Naturplejen består i, at man regelmæssigt fjerner selvsåede træer på hederne, ligesom der foretages anden naturpleje i form af slåning eller pletvis afbrænding af vegetationen.
Link til fredningskendelse
Flade Sø og Lodbjerg Klithede , 1976
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Skov- og Naturstyrelsen, Thy
Søholtvej 6
Vester Vandet
7700 Thisted
Tlf. 97 97 70 88
Thisted Kommune
Asylgade 30
7700 Thisted
Tlf. 99 17 17 17
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område: Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg
Naturstyrelsens vandretursfolder for Klitplantagerne i Sydthy
Naturstyrelsens vandretursfolder for Vestkyststien Agger-Bulbjerg
Steen Andersen & Steen Sjørring: Det nordlige Jylland ( Geografforlaget & Skov- og Naturstyrelsen, 1992), side 110-113: Lodbjerg, Kystprofil i istidsaflejringer.